Prøv avisen

Aflysning af julegudstjenester i skolen skaber opgør om kristendommens rolle i Norge

Det er langtfra første gang , at juletraditionen har rejst debat. Sidste år drejede det sig om, hvorvidt man skulle indføre tilmeldingskrav, og grundet manglende nationale retningslinjer er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvad de gør. Arkivfoto. Foto: Tycho Gregers/Polfoto

Norsk kommune har i år besluttet at droppe juleafslutning i kirken. Professor mener, at sagen udstiller en misforstået hensyntagen til muslimske børn

Forrige år deltog over en halv million norske skolebørn i den traditionsrige juleafslutning i landets kirker, men i Voss Kommune ved Bergen bliver det ikke til noget i år.

Samtlige kommunens 10 skoler har nemlig besluttet at droppe julegudstjenester for at undgå splittelse blandt elever, lærere og forældre. Det er dog præcist det, skolerne har skabt, og det lokale forældreråd lægger nu pres på for at få rektorerne til at genoverveje beslutningen. Sagen har skabt stor opmærksomhed og genrejst den principielle debat om kristendommens rolle i skolen.

Knut Arild Hareide er leder af Kristeligt Folkeparti, der er støtteparti til den borgerlige regering. Han mener, at beslutningen er udtryk for historieløshed og kritiserer Human-Etisk Forbund, der er hovedkraften bag kritikken af juleafslutningerne, for at tage misforstået hensyn til muslimske børn. Forbundet anerkender, at muslimske forældre kun i få eksempler har brokket sig, men kalder det en principiel sag.

”De kristne forældre har mulighed for at sende børnene i kirke hver søndag, så der er ingen grund til at gøre det i skoletiden. Der vil altid være en lille gruppe elever, som sidder tilbage i klasseværelset og føler sig stigmatiseret, fordi de har meldt fra,” siger pressechef Jens Brun-Pedersen.

Det er langtfra første gang , at juletraditionen har rejst debat. Sidste år drejede det sig om, hvorvidt man skulle indføre tilmeldingskrav, og grundet manglende nationale retningslinjer er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvad de gør. Trygve Wyller, professor i teologi ved universitetet i Oslo, mener, at det er blevet en symbolsk kampsag for Human-Etisk Forbunds angreb på Norges kristne tradition.

”Det rigtige ville være, at de stod ved, at de er imod kollektive, religiøse markeringer i det hele taget, men de gemmer sig bag et misforstået hensyn til muslimer, som slet ikke har noget imod det. Man fratager børn en vigtig historisk tradition og deltagelse i den levende kristne tradition,” siger han.

Wyller mener, at debatten udstiller en grundlæggende tendens i de skandinaviske lande. Religion spiller på grund af muslimsk indvandring i stigende grad en rolle i samfundene, og så vokser ønsket om at fjerne religion generelt fra det offentlige rum.

”I de tre lande har vi tradition for åbenhed og kontakt mellem religionerne og samfundet. Det er ikke noget hemmeligt, der skal gemmes væk, men et element i tilværelsen, som man fredeligt og konstruktivt kan udøve og diskutere. Og med den muslimske indvandring har religion fået endnu mere plads. På den baggrund virker det meget reaktionært, at ateistiske grupper, der kalder sig moderne, vil forsøge at fjerne religionen,” siger han.