Afskaf Store bededag

Kgl. konfessionarius, professor Christian Thodberg, mener, at dagen har mistet sit oprindelige indhold

Professor Christian Thodberg, Århus.
Professor Christian Thodberg, Århus.

Store bededag har stort set mistet sit oprindelige indhold, og derfor kan man roligt afskaffe den, eller - alternativt - flytte den til efteråret, mener kongelig konfessionarius, professor Christian Thodberg, Århus.

- Som det er nu, er den for de fleste bare blevet en fridag, hvor man kan gå og kratte i haven. De, der holder stærkest på den, er jo også LO og havefolket. Eller den bruges som en ekstra konfirmationsdag.

- Vi har mange helligdage i foråret, og jeg synes, Store bededag er en for meget. I kirken kolliderer dens tema med den 5. søndag efter påske (i år 20. maj, red.), hvis prædiketekster også har bønnen som tema.

Ved at flytte dagen til efteråret kan man måske styrke dens oprindelige kirkelige indhold af bøn og bod, anfører Thodberg.

- Men jeg har ikke mange forventninger til, at det vil lykkes, da den står så svagt i forvejen som bededag. Kirkeligt tror jeg ikke, at man i vore dage kan motivere en Store bededag.

»Store Fridag«

I modsætning til jul, påske og pinse knytter der sig ingen konkrete bibelske begivenheder til Store bededag. Den blev skabt ved en forordning af Christian den 5. i 1686.

Christian Thodberg:

- Hver gang landet havde været ude for en national katastrofe, indførte man dage i kirken, hvor man bad om bod og bedring, og det var efterhånden blevet til en serie. Med en årlig »Almindelig Bods- og Bededag« blev det hele samlet.

Biskop Erik Norman Svendsen, København, giver Thodberg ret i, at Store bededag totalt har skiftet karakter:

- Folkekirkens medlemmer har forlængst omdannet den til »Store Fridag«, og et meget stort antal præster har for længst inddraget den til "Store Konfirmationsdag".

Allerede Bodil Koch (S), der var kirkeminister i 1950'erne og 1960'erne, forsøgte at flytte dagen til efteråret, men det mødte dengang stor modstand hos fagbevægelsen, fortæller Norman Svendsen.

- Netop fordi dagen er blevet så populær, tror jeg ikke, den er til at flytte. Den vil også blive vanskelig at afskaffe, og da den trods alt er med til at pege på noget ganske centralt i kristenlivet, synes jeg bestemt heller ikke, man skal afskaffe den, før man har noget bedre.

Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev, mener ikke, at man kan give sig til at flytte en helligdag.

- Enten så har man den, hvor traditionen nu engang har lagt den, eller også afskaffer man den. Det sidste føler jeg ingen trang til, ikke mindst fordi der er nogle væsentlige tekster til Store bededag. Jeg ved ikke, om man så forestiller sig, at de skulle forsvinde, siger Niels Henrik Arendt.

Biskop Holger Jepsen, Lolland-Falster Stift, kalder det derimod »en kunstig dag«, som falder uden for kirkeårets rytme, og som han ikke vil kæmpe for.

- Tanken om en bods- og bededag er udmærket, men ikke meget nærværende for de fleste i dag. Derfor tror jeg heller ikke, man kan puste religiøst liv i den ved at flytte den til efteråret.

Hos LO har det ikke været muligt at få en kommentar til Thodbergs forslag. I Dansk Arbejdsgiverforening siger underdirektør Povl-Christian Jensen, at man herfra ikke blander sig i, om Store bededag skal være der eller ikke og i givet fald hvornår.

- Men det er klart, at hvis nogen skulle finde på at afskaffe den, så vil det kunne få nogle overenskomstmæssige konsekvenser.