Ahmed Akkari: Man skal ikke se verden gennem et nøglehul

Den tidligere imam Ahmed Akkari har igen gjort op med fortiden og Muhammed-krisen

Tanks har indtaget stilling i byen Hama i dag.
Tanks har indtaget stilling i byen Hama i dag. Foto: Martin Dam Kristensen Denmark.

Den tidligere imam og tidligere talsmand for Islamisk Trossamfund samt 26 andre muslimske organisationer, Ahmed Akkari, har vendt sin fortid ryggen. Det har han bekendt i de seneste dage i både elektroniske og trykte medier.

Fortrydelsen er dog ikke ganske ny. I 2008 gjorde han op med de danske imamer i Berlingske Tidende, hvor han beskyldte dem for kun at pleje egne egoer.

Jeg skiftede faktisk holdning i 2007. Både til Muhammed-tegningerne fra 2005 og delegationen af danske imamer til Mellemøsten i 2006. Et holdningsskifte er ikke nemt, især ikke når man har været i det miljø, siger han i dag.

Ahmed Akkari er oprindeligt libaneser og dansk statsborger siden 2005.

I 2006 bragede Muhammed-krisen, også kaldet tegningsagen, løs. I det forløb fik Ahmed Akkari sagt om Naser Khader, at hvis han nogensinde blev minister, så kom der måske nogen med en bombe for at slå ham ihjel.

Det var for sjov, siger Ahmed Akkari i dag.

Jeg tror, at det vidste politiet. Men måske er der noget psykologisk, der ligger i en, hvis ens mentalitet laver vittigheder om at slå ihjel. Det må jo være en infektion fra de mange islamiske grupper, jeg har været en del af. Nu tør de ikke møde mig i medierne.

LÆS OGSÅ:Muhammed-optøjerne giver diktator mere tid

Når jeg i dag opholder mig i Mellemøsten, så tænker jeg på, at jeg ikke er blevet udsat for de systemer, der reagerer der. Jeg kan ikke se åbenhed, kritik og fritænkning praktiseret der.

Ahmed Akkari har med egne ord været på en lang rejse væk fra det, han i dag kalder islamismen. Og det har blandt andet en bog om N.F.S. Grundtvig bidraget til.

Det var en øjenåbner at se sætningen Menneske først og kristen så. Den tanke fik tag i mig, at når mennesker møder andre mennesker, så har de noget tilfælles, uanset hvor forskellige de også kan være.

Ahmed Akkari siger, at han, siden han var meget ung, har bevæget sig i islamistiske miljøer, og at et holdningsskifte ikke var nemt.

Jeg blev gennem mange år indoktrineret med, at du bærer på sandheden. Men jeg har aldrig set åbenhed eller kritik og tanker sat til debat i Islamisk Trossamfund eller lignende steder. Og så må man på et tidspunkt sige til sig selv, at der er noget helt, helt forkert.

Det er de to år som lærer i Grønland fra 2008 til 2010, der ifølge Akkari førte ham til det store opgør med Muhammed-tegningerne, der kostede liv i mange lande, og de hjemlige imamer.

Jeg har isoleret mig og været meget kritisk over for imamerne og andre, der tænker som dem. Jeg er ikke afvisende, men de har fundet ud af, at de ikke kan trænge igennem.

Og han konfronterer dem gerne, hvis de vil tale med ham om, hvad de er uenige om.

Jeg har i Danmarksgade moskéen i Aalborg spildt mange år af mit liv ved at rekruttere, men det er først efter Grønlands-årene, at jeg har været modig nok til at sige fra.

Som person må man søge efter det almengyldige i det at være et menneske. Man skal ikke se verden gennem et nøglehul.

Og jeg er ironisk nok blevet en analog til Naser Khader, og måske vil også jeg en dag se ham som et offer.

Ahmed Akkaris far forsøgte at holde ham fra de islamistiske grupper, da han var teenager, men uden held.

Men jeg har fået en god folkeskoleuddannelse, og den folkeskole er jeg rigtig, rigtig glad for.

Jeg tror, at en normal skolegang betyder rigtig meget. Det ved jeg som lærer. Mine forældre flyttede til Thy, da vi kom til Danmark, så jeg er vokset op med hus og have i et lokalt miljø. Og jeg var den eneste sorthårede i folkeskolen.