”Blasfemisk”: Tyk-aktivist filmede i kirke og kaldte sig hedensk discipel

Det er ganske frastødende og nærmest blasfemisk, at aktivist kalder sig discipel af en hedensk gudinde i en video optaget i Brorsonskirken i København, mener lektor. Kirkens sognepræst kalder det en tynd historie, for alle må kunne se, at der er tale om et digt og ikke en riutel handling

I sidste uge lagde tykaktivisten og ph.d.-studerende i teologi Dina Amlund en video på Facebook, hvor hun kalder sig discipel af en hedensk gudinde
I sidste uge lagde tykaktivisten og ph.d.-studerende i teologi Dina Amlund en video på Facebook, hvor hun kalder sig discipel af en hedensk gudinde Foto: Julie Meldhede Kristensen

Det foregår i en kirke. Der er billeder af Jesus på korset, og det er en teologisk forsker, der leverer budskabet. Alligevel er der noget, der stikker ud i den video, som den såkaldte tyk-aktivist og ph.d.-studerende i teologi Dina Amlund lagde på Facebook for nogle uger siden. I videoen står hun i Brorsons Kirke i København, hvor hun læser et digt op, der grundlæggende handler om samfundets undertrykkelse af den overvægtige minoritet, fortalt med bibelreferencer og med et kristent billedsprog.

Artiklen fortsætter under annoncen