Prøv avisen
Kirkeanalyse

Aldrig har Reformationen været fejret så udadvendt og tværkirkeligt

500-året for Reformationen er blevet fejret bredt, og mange arrangementer har båret præg af økumeni. Det gjaldt også, da den katolske kirkes overhoved pave Frans for et år siden besøgte de svenske byer Lund og Malmø som led i fejringen. Her ses han sammen med formanden for Det Lutherske Verdensforbund, Munib Younan, (tv.) og generalsekretæren i Det Lutherske Verdensforbund, Martin Junge (th.). – Foto: Andrew Medichini/AP/ritzau

Hvert Luther-jubilæum har haft sit eget udtryk, og 500-årsfejringen har båret præg af økumeni, af debat om de samfundsmæssige følger af Reformationen – og især af stor bredde

De store jubilæer sætter Luther på dagsordenen. Det er sket hvert hundrede år, og hver gang har fejringen fået sit særlige præg. Når vi i dag kan gøre status over det meste af 2017-fejringen, står tre indtryk tilbage: Det har været en stor succes med hensyn til bredde i formidlingen. Der har været særlig interesse for Reformationens samfundskonsekvenser, og endelig har der været et usædvanligt økumenisk præg over fejringen.

Ved første hundredårsjubilæum (1617) fejrede man Luther som den, der befriede os fra katolicismens vranglære og gennemførte en sand evangelisk tolkning af Bibelen. I år har fejringen derimod været meget økumenisk. Der har ikke været noget fokus på det, der fortsat måtte skille i forhold til dels katolicismen og dels de andre evangeliske retninger, som Luther havde det teologisk svært med. Derfor har man også for første gang nogensinde kunnet fejre reformationsjubilæet i fællesskab. De katolske skoler i Jylland kørte deres store elever til Aarhus Domkirke for at deltage i en gudstjeneste varetaget af den stedlige lutherske biskop og den danske katolske biskop i forening. En sådan økumenisk fejring er ikke set ved tidligere jubilæer.

I min skoletid ved 450-årsjubilæet fik vi malende beskrevet Luther som den modige enkeltperson, der vovede at tale tidens og kirkens mægtige autoriteter imod. Vi beundrede hans mod uden at vide, at den beskrivelse havde sine rødder i ny-protestantisk dyrkelse af ”den stærke personlighed” tilbage fra 1917. Vi så nok heller ikke, at beskrivelsen også passede fint til de tanker om individets ret til frihed og oprør, der prægede 1960’erne.

I år har der været noget mere interesse i at fejre Luther, som man gjorde det i 1819, hvor man i kølvandet af oplysningstiden ville videreføre Luthers reformation. Man ville fjerne de sidste rester af det, man opfattede som middelalderlig overtro, fra kirken. At nogle også i år har ønsket den lutherske reformation videreført på tilsvarende måde, peger de aktuelle omskrivninger af Luthers salmer på ligesom formuleringen af mange nye teser.

Dog er det succesen med at få spredt jubilæumsfejringen, der står tilbage som det stærkeste indtryk.

Det lykkedes ikke at gøre jubilæet til en national begivenhed af den type, der indbefatter et stort tv-transmitteret show med diverse kendte og kongelige. Til gengæld er det blevet en lokal succes. Folkekirkens kirker og menighedsråd udgør et effektivt netværk, gennem hvilket man kan nå ud over hele landet. Via et traditionelt godt samarbejde med skoler og kirkelige foreninger er det lykkedes at nå ud til alle aldersgrupper. Ikke mindst er mange af landets skoleklasser og konfirmander blevet engageret i noget med Luther. Folkekirken har som ingen anden institution kontakt til folk lokalt.

Og i modsætning til 1967 og 1917 har man nu ressourcer til at gøre noget. Nu har man skoletjenester, ansatte kirke- og kulturmedarbejdere, organister og et stort kor-arbejde, og i vid udstrækning har medarbejdere og frivillige været engageret i jubilæet.

Utallige er også de foredrag, som har været afholdt landet over for at udbrede reelt kendskab til Luthers tanker og Reformationen.

Der tales meget om svigtende historisk bevidsthed. Hvis det er sandt, har jubilæet i så fald givet anledning til meget arbejde på at rette op på manglen. På Hadbjerg Skole i Østjylland har 100 elever ud af 400 meldt sig frivilligt til at udarbejde en Luther-musical. Fra Favrskov Kommune har 750 børn deltaget i et historisk rollespil om Reformationen. Mon ikke disse børn, der har været personligt inddraget i den slags begivenheder, går ud i livet med et ret godt kendskab til et vigtigt kapitel af vores historie?

Kreativiteten har i det hele taget været betydelig. Luther har været bragt op på alle platforme: Luther-løb for børn. Tilbud om byvandring til lokaliteter af vigtighed for Reformationen. Højtidelig plantning af træer. På Frederiksberg arrangerede studenterpræsterne et Luther-motionsløb på fem kilometer for storbyens mange løbeglade. Man havde fået den lokale borgmester til at skyde løbet i gang. En kirke tilbød forfriskning undervejs på ruten, og efterfølgende var der mulighed for at købe en Luther-øl og møde den lokale provst og biskop i et folkekirkeligt videns-telt. De særlige Luther-øl, Luther-lagkager, Luther-menuer og den særlige reformations-rose er andre håndgribelige vidnesbyrd om en kreativitet, der ikke har kendetegnet tidligere fejringer af jubilæet.

Det er heller aldrig sket før, at man har samlet unge fra 7.-10.-klasser på hele Sjælland omkring Reformationens vigtige steder i København og lavet et rollespil om ”Gud, Luther og velfærdsstaten”. Temaet på det arrangement viser også et karakteristisk træk ved dette års fejring: det store fokus på de samfundsmæssige følger af Reformationen. Indholdsmæssigt har fejringen i år ikke handlet mest om teologiske og kirkelige forhold. Det har ikke været Luthers eget hovedanliggende, ”nåden alene og troen alene”, forstået i dens forskellighed fra den romersk-katolske lære, der har været i centrum. Det var ellers for Luther den artikel, som kirken stod og faldt med. Jubilæet har i Danmark været mere præget af debat om Reformationens betydning for demokrati, frihed, velfærdssamfund, skolevæsen, arbejdsetik og lignende. Står Luther for eksempel bag det velfungerende statslige velfærdssamfund i vores land? Eller var hans eget samfundssyn middelalderligt, så det er en plat overdrivelse at give ham æren? Ud over de hurtige ja/nej-svar på disse spørgsmål har året også ført til bøger med besindige overvejelser, der søger at forstå Luther som en vigtig del af den historiske udvikling af det danske samfund. Også på den måde har året vistnok givet anledning til øget historisk bevidsthed om vore kulturelle rødder.

Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet.