Du skal arbejde med folkekirkens mission. Hvad bliver din vigtigste opgave?
Det bliver at skabe en ny forståelse af mission, så mission ikke opfattes som noget ekstraordinært for de særligt interesserede, men som en naturlig del af det at være kirke. Jeg skal være den første til at forsvare den internationale missionsbevægelse, som har gjort fantastiske ting de sidste par hundrede år. Men når det er sagt, er det alt for smalt at sige, at det alene er kirkens udtryk for mission. Det ligger i den nye forståelse af mission, at det er hjertet i alt, man gør i menighedslivet. Det er derfor noget sludder at sige, at gudstjenester, diakoni eller undervisning ikke er mission. Mission er at formidle evangeliet i ord, handling og væren. Det er den forståelse af mission, jeg skal være med til at sprogliggøre.
LÆS OGSÅ: Folkekirken lancerer ny missionsstrategi
Det er vigtigt at sige, at der allerede er en række nye initiativer såsom babysalmesang, spaghettigudstjenester og natkirker, der viser, at folkekirken er i gang med at henvende sig til danskere, der ikke har et forhold til traditionel kirkegang. Man bruger endnu bare ikke missionsord om det.
Så mission er ikke én af kirkens opgaver, men en fællesbetegnelse for alle opgaver?
Ja, det er derhen, vi gerne vil nå. Missionens mål er jo det samme som kirkens mål, nemlig at forkynde evangeliet ind i vores tid. Vi står i en situation, hvor det er svært for kirken at nå ind til de forskellige kulturer i samfundet. Det er lige så vanskeligt for os som folkekirke at tale med subkulturer, som det er at forkynde evangeliet i Afrika. Tag for eksempel haveejere, der elsker deres have meget mere end at gå i kirke. Hvordan i alverden er kirken relevant med evangeliet for dem? Relevant mission kræver en tilgang, som ikke kan dikteres ovenfra eller klares ud fra et koncept, der virker i USA. Det kræver, at man som lokal menighed lærer at lytte og stiller de rigtige spørgsmål på det lokale sted.
Hvad bliver der så af den internationale mission?
Vi skal stadig sende missionærer ud. Missionsselskaberne vil desuden sørge for at bidrage med global inspiration til den lokale folkekirke. Jeg har selv erfaret i Kina, hvordan kirkehistoriens største vækkelse sker uden penge, præster og kirkebygninger. Hvad kan vi ikke lære af det, når vi synes, at økonomien trykker, og vi skal lukke kirker?
Derfor er det også naturligt, at folkekirkens mission nu lægges under Folkekirkens mellemkirkelige Råd, idet rådet beskæftiger sig med folkekirkens forhold til kirker globalt og dermed kan styrke netværket mellem det globale kirkeliv og folkekirken.
Men den lille, lokale menighed har måske ikke ressourcer til at bidrage med at udsende missionærer?
Tag ikke fejl af den lille menighed, for der sidder folk, der har rejst mere end de fleste missionærer. Tanken her er ikke nødvendigvis at få folk til at rejse ud, men at give almindelige kristne en bevidsthed om at bringe evangeliet med sig, hvor de end er.
Så man er i princippet missionær på sin ferie på Gran Canaria?
Ja, potentielt. Og på forretningsrejser for eksempel. Evangeliet spredes også på sådanne måder. Det, at mennesker rejser så kolossalt meget i dag, skaber en missionsverden i opbrud. Senest har vi set det med den store migrationsbølge, som gør, at der i Europa i dag er en masse missionærer fra for eksempel Afrika og Asien.
Så mission finder sted, når enhver kristen åbner munden?
Det er den forståelse af mission, vi gerne vil fremme. Der er en enorm dynamik i den tanke og selvforståelse, at al forkyndelse og alle aktiviteter i kirken er mission. Historien viser, at når den selvforståelse er der, udvikler projekter og aktiviteter sig af sig selv, og så er det ikke umuligt at få folk til at komme.
Det lyder lidt som en pr-strategi, der skal gøre begrebet mission lidt mere spiseligt?
Det er rigtigt, at mission i en del kredse er et ganske negativt ord blandt andet på grund af den tidligere imperialisme. Derfor er det ikke umiddelbart et let ord at bruge. Men netop derfor ligger der en væsentlig opgave i på ny at forklare indholdet, så de, der tænker, det er ikke noget for os, får en ny inter-esse for det.
Der er nogle, der indvender, at hvis alt er mission, så er intet mission. Der er vi i en lidt modsat bevægelse. Vi mener, at det faktisk er rigtigt, at alt er mission i den forstand, at alt i kirkens arbejde må være udtryk for Guds mission i verden. Teologisk set holder det.
Du siger, at der allerede sker en hel del i folkekirken. Hvad skal man egentlig bruge dig til?
Mit arbejde vil primært være en inspirations- og servicefunktion i forhold til det lokale arbejde i folkekirken. Det er ikke tanken, at folkekirkens mission selv skal lave alle mulige projekter. Det er menighedernes opgave. Men der er stadig en væsentlig rolle i at bringe inspiration og nytænkning til folkekirken. Vi har vores berømte folkekirkelige anarki, hvor alle gør, hvad de vil. Det betyder også, at nogle ofte sidder lidt alene med arbejdet. Jeg skal være med til at bringe inspiration fra et sted til et andet. Og så skal jeg styrke fællesskabet og netværket mellem de frie folkekirkelige missionsselskaber og folkekirken.
Folkekirkens mission har eksisteret siden 1997. Hvad har I egentlig opnået?
Da man i 1965 oprettede en folkekirkelig afdeling i Dansk Missionsråd, var det alene for at støtte missionsselskaber og uden tanke på, at kirken selv skulle gøre noget særligt i mission. Men så begyndte menigheder i folkekirken i stigende grad at blive bevidste om selv at arbejde med mission. Når folkekirkens mission nu placeres i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, er hovedsponsoren folkekirken selv. Det er folkekirkens eget projekt. Det er en ret markant udvikling, som missionsselskaberne har efterlyst i mange år.