Kirkeordførere fra en række partier i Folketinget er enige om én ting: at der er brug for en justering af forholdet mellem kirke og stat.
Det gælder også Dansk Folkeparti, som er mest tilbageholdende med ændringer i den nuværende folkekirke-ordning.
LÆS OGSÅ: DEBAT: Vi trænger til mere kirkelig klarhed. Men pas nu på vores unikke folkekirkelige ordning
Vi synes i hvert fald, at det ville være fornuftigt, hvis de indre anliggender var baseret på lovgivning frem for sædvane, siger partiets kirkeordfører, Christian Langballe, om den rapport med forslag til en ny styrelsesordning, som blev præsenteret i går.
Kirkens indre anliggender dækker blandt andet over salmebøger, bibeloversættelser, dåb, konfirmation med videre. På disse punkter er det i dag uklart, hvem der kan bestemme.
Og så vil vi også gerne have en udredning af kompetenceforholdene mellem sogn, præst og provst. For det ser ud til, at provsterne har taget meget magt til sig, siger Langballe.
Det er Christian Langballe ikke alene om at påpege. Det gør kirkeordfører for Liberal Alliance Mette Bock også.
Jeg er lidt skuffet over, at der ikke er en udredning af kompetenceforholdet mellem stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd, og den vil jeg forsøge at presse udvalget til at udføre i næste omgang. For hvis centraliseringen fortsætter, så tømmer vi sogne og menighedsråd for liv, siger hun.
Til gengæld er Mette Bock meget glad for at have fået forsikring for, at folkekirken ikke skal have en synode, der kan udtale sig om hvad som helst, mens Christian Langballe slet ikke vil udelukke muligheden for, at et kirkeråd på trods af restriktioner i, hvad det kan udtale sig om nok alligevel får miljø til at være en del af skabelsesteologien og asylsøgere til at høre under næstekærlighed.
Venstres kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen er enig i, at der bør lovgives om både kirkens indre anliggende og økonomien.
Men vi skal ikke have en pave i et kirkeråd, siger han.
Den konservative ordfører, Per Stig Møller, der var kirkeminister indtil 2011, mente, at kirken selv skulle bede om en form for forfatning.
Og nu håber jeg så på en glimrende debat om modellerne og mener, at der bør bruges en eller to vintre til at diskutere, hvordan Grundlovens forfatningsparagraf skal udfyldes.
SFs kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge så helst, at kirken blev skilt fra staten, men når det ikke bliver tilfældet, går hun efter de mest vidtgående modeller om økonomi og indre anliggender fra rapporten: Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Det vil sige model tre, som blandt giver et folkekirkeråd kompetence til at indstille til kirkeministeren, når der er behov for ny lovgivning, og begrænser dele af ministerens magt.
Kirkeordførerne fra Socialdemokraterne og Radikale Venstre, Karen Klint og Marlene Borst Hansen, mener ikke, at politikerne skal udtale sig om modellerne i rapporten, før den offentlige debat er godt i gang i juni. Karen Klint tilføjer, at hun aldrig har lagt skjul på, at hun ønsker en mere selvstændig folkekirke.
Enhedslistens kirkeordfører har ikke læst rapporten endnu.