Folkekirken er langtfra ene om at måtte lukke kirker og sælge bygningerne. De fleste større kirkeretninger i Danmark er inden for de seneste år blevet nødt til at dreje nøglen om på en eller flere kirker.
Senest har Den katolske kirke i denne måned måttet lukke to kirker i henholdsvis Birkerød og Hørsholm i Nordsjælland. Lukningerne skyldes blandt andet en trængt økonomi.
LÆS OGSÅ: Katolske kirkelukninger: To kirker drejer nøglen om
Også i Metodistkirken har man i det forgangne år måttet tage afsked med en kirkebygning. Det er sket i Løkken i Nordjylland, hvor menigheden var blevet for lille, forklarer Jørgen Thaarup, formand for Metodistkirken i Danmark.
Selvom situationen kan minde om, hvad der sker i folkekirken med kirkelukninger, er der alligevel en væsentlig forskel, mener Jørgen Thaarup. Mens det i folkekirken har krævet indblanding af flere forskellige ministre, uenige præster, rasende menighedsråd og lange offentlige diskussioner at komme frem til, at seks kirker i København skal lukke, er det langt mere udramatisk for Metodistkirken.
Det hænger sammen med hele måden, kirken er opbygget på:
Vi bygger ikke på samme sognestruktur som folkekirken. Derimod forsøger vi at være der, hvor mennesker knytter sig til vores kirke. Det har hele tiden været et vilkår for os, at vi må lukke og åbne kirker. Derfor kan vi også relativt problemfrit overgive vores bygninger til verdslige formål, hvis det er det, situationen kræver, siger Jørgen Thaarup.
LÆS OGSÅ: Københavnsk kirke er ikke længere Guds hus
Samme holdning lyder i mange af landets andre frikirker. I pinsekirken vil man sjældent have et lige så følelsesladet forhold til bygningen, som man har i folkekirken, forklarer Tonny Jacobsen, formand for pinsekirkepræsternes ledergruppe.
Her har man i løbet af de seneste 10 år lukket fire-fem kirker. I øjeblikket har pinsekirken tre forskellige kirkebygninger til salg. Kirkesalg kan dog lige så vel handle om, at en menighed er blevet for stor og har brug for en større bygning, som det kan handle om at lukke kirker.
For os er kirken de mennesker, der kommer i den. Selve bygningen er mest af alt blot en brugsgenstand, som ikke i sig selv definerer kirken. Selvfølgelig er vi også skruet sådan sammen, at kirkebygningen følelsesmæssigt betyder noget, fordi vi har oplevelser forbundet med den. Men dybest set vil vi ikke tillægge bygningen samme værdi som i folkekirken, siger han.
STORT TEMA: Kirkelukninger
Her kunne folkekirken lære noget af frikirkernes fleksibilitet. Det mener Carsten Haugaard Nielsen, sognepræst i Christianskirken i Aarhus.
Hvis der er en sognekirke, som ikke længere har et menighedsliv, bør vi blive bedre til at tage den ud af daglig brug. Vi skal ikke holde en kirke i gang for enhver pris. Der kan pengene bruges til noget bedre, siger han.
Samtidig understreger han dog, at en kirkelukning i folkekirken bør være en mere alvorlig sag end i en frikirke. Det skyldes ikke mindst folkekirkens historiske og geografiske forankring i Danmark.
Man skal ikke overse den symbolkraft, der er i en bygning. Især ude på landet er selve kirkebygningen et symbol på kirkens lokale tilstedeværelse. Derfor mener jeg ikke, at vi bare bør sælge vores gamle kirker, siger Carsten Haugaard Nielsen.
Frikirkernes mere afslappede forhold til kirkebygningen betyder også, at de ofte ikke har større ritualer i forbindelse med afviklingen kirken. På samme måde har de heller ikke særlige forbehold for, hvad kirkebygningen kan bruges til efterfølgende. Hos Apostolsk Kirke har man lukket fire kirker over de seneste 10 år. Det er altid den lokale menighed, der bestemmer, hvad der skal ske, når der bliver taget afsked med kirkebygningen. Men et egentligt ritual har man ikke, forklarer Allan Tind, administrationschef i Apostolsk Kirke i Danmark.
Vi vil typisk holde en afskedsmiddag. Derefter forsøger vi i god ro og orden at få afviklet kirken og få den solgt til den bedst mulige pris. Vi har ingen regler om, hvad den efterfølgende må bruges til, siger han.
I både Metodistkirken og i Den katolske kirke betragter man derimod kirkerne som særligt indviede bygninger. Derfor kræver en lukning også, at man ligesom i folkekirken udfører et ritual.
Vi holder en afskedsgudstjeneste, hvor vi markerer, at vi afslutter vores virksomhed her, siger Jørgen Thaarup.Under gudstjenesten bliver de religiøse symboler som kors, dåbsfad og nadversæt båret ud af kirken som tegn på, at bygningen ikke længere er indviet til at holde gudstjeneste i.
Og så siger vi, at bygningen bliver overgivet til verdslig brug. Derefter kan bygningen sælges og bruges til stort set hvad som helst, siger han.