Prøv avisen

Allehelgen er blevet mere end søndagsgudstjenesten

Billede fra Allehelgen-arrangement i Juelsminde kirke. Foto: Søren E. Alwan/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I flere sogne har der hele ugen op til allehelgensgudstjenesten i morgen været fokus på sorg og tab. Folkekirken kan blive endnu bedre til at tale om døden, mener præst

I landets kirker markerer man i denne uge forholdet til de døde med gudstjenesten på allehelgensdag i morgen. Her læser man navne på de døde højt, og ofte tændes lys for afdøde på gravsteder. Men i flere sogne laver man nu også arrangementer, der rækker ud over gudstjenesterne.

I Silkeborg arrangerer hospitalspræst Anette Kortegaard i dag en mindestund i anledning af allehelgen. Det sker for andet år i træk i kapellet på Vestre kirkegård. Hun ser et stort behov hos sine sognebørn for at mindes de døde.

”Det er synd, at vi ikke taler mere om dem, der er døde. Der efterlader folkekirken faktisk mange i et tomrum. Jeg synes, vi har svigtet lidt i forhold til det behov, der er for at forstå, hvordan vi bærer de døde med os i vores liv,” mener Anette Kortegaard, der også er sognepræst i Silkeborg Kirke.

Ved siden af lysgloben i Silkeborg Kirke ligger en bog, hvor folk har skrevet deres bønner ned. Disse bønner handler ofte om at leve med sorg og tab, og det gav Anette Kortegaard et hint om, at der burde gøres endnu mere ud af allehelgensmarkeringen.

Og kirken kan være et rigtig godt sted til at bearbejde og leve med den sorg, mener også Birgitte Kvist Poulsen, præst i Eliaskirken i Vesterbro Sogn i København.

”Arrangementer i kirken giver både tid og rum til de følelser, som man ikke beskæftiger sig så meget med i dagligdagen, hvor man ikke har tid. Det rum, tror jeg, er en mangel i dag. Et rum, hvor man kan give sig tid til at mærke, at man faktisk elsker. At få lov til at stoppe op og tænke over et grundvilkår,” fortæller Birgitte Kvist Poulsen, som mener, at døden stadig er et tabu:

”Vi skal som kirke tale ind i det tabuiserede emne, som død og sorg er.”

Det bidrog dagbladet Informations kunstredaktør, Maria Kjær Themsen, til i onsdags, hvor hun talte om døden og sorgen i kunsten i Eliaskirken. I samme sogn havde Enghave Kirke allehelgen som tema, da man i går inviterede til en meditativ aften med blokfløjte i stearinlysets skær, hvor centrum var Hildegard af Bingen, en af de vigtigste mystikere i kristendommens historie.

”Kirken giver et refleksionsrum, som du ikke finder andre steder. I kirken skal du bare være, og så kan du modtage musik og ord, mærke dine følelser og give dig selv lov til at lade tankerne vandre,” siger Birgitte Kvist Poulsen.

I Brønshøj Kirke i København har man brugt den amerikansk inspirerede højtid halloween til at gøre børnene opmærksomme på de kirkelige temaer ved en børnegudstjeneste. Det fortæller Peter Nejsum, sognepræst i Brønshøj Kirke, som oplever en øget opmærksomhed på højtiden.

”Der er ingen tvivl om, at det går stødt og roligt fremad. Der er en øget opmærksomhed, som er et vidnesbyrd om, at der er et behov for at snakke om disse temaer,” vurderer han.

I Husum Kirke i København har man i ugens løb haft den yngste generation udklædt til halloween kombineret med børnegudstjeneste og fællesspisning

Også Mette Gramstrup, sognepræst i Kristkirken i Vesterbro Sogn, har kombineret børnegudstjeneste og halloween. Børn har en særlig måde at italesætte døden på, siger hun.

”Alle børn oplever at finde ud af, at de skal dø, og det er vigtigt at forklare, at det ikke bare betyder, at man er borte og væk. Børn har deres egne forståelser af døden. En lille pige på seks år sagde eksempelvis, at når du dør, så har du ingen mor og far. Og sådan er døden, set fra et barns perspektiv,” siger hun:

”Helt konkret pynter vi kirken med sukkerkranier, og så får børnene lov at komme udklædte. Vi tænder lys for alle dem, vi savner. Og så taler jeg om, at det ikke er så farligt at være død. At det er værst for os, der er tilbage. For det er os, der savner. Jeg siger som til enhver begravelse: Sorg er kærligheden, der ikke dør sammen med dem, vi elsker.”