Der bliver kamp om pladserne på kirkebænkene i Holstebro Kirke på søndag. For mens folkekirken ofte er beskrevet som en tom kirke, har en ny begivenhed fået et godt tag i danskerne: Allehelgensgudstjenesten, der finder sted over hele landet på søndag, er flere steder mere populær end den mest besøgte påskegudstjeneste. Det viser tal fra tre stifter, som Kristeligt Dagblad har analyseret.
Og allehelgensgudstjenesten trækker altså fulde huse i Holstebro Kirke, fortæller sognepræst og provst Niels Arne Christensen:
”Det er efterhånden blevet en tradition, at folk møder op i kirken allehelgensøndag for at dele deres sorg. Det er simpelthen blevet en mindedag. Også fordi der er konkrete ritualer, hvor der tændes lys for de afdøde”, siger Niels Arne Christensen.
Samme tendens viser sig i en lang række andre kirker landet over, viser opgørelser fra tre stifter. I Haderslev Stift var der sidste år i gennemsnit 75 deltagere til allehelgensgudstjenesten og 71 deltagere til den populære gudstjeneste påskedag.
I Aalborg Stift var der sidste år i gennemsnit 56 deltagere til allehelgensgudstjenesten. Til den mest populære påskegudstjeneste, påskedag, var der 55 deltagere i gennemsnit. Tallene viser også, at der er næsten dobbelt så mange folk i kirke allehelgen som på en gennemsnitlig søndag. Også i Fyens Stift tegner der sig det samme billede: 10.898 besøgende i alt til allehelgensgudstjenesterne og 9186 besøgende til gudstjenesten påskedag.
Ifølge lektor Kirstine Helboe Johansen, der forsker i ritualer og gudstjenester ved Aarhus Universitet, kan den store interesse for allehelgensgudstjenesterne skyldes, at begivenheden er så relevant for mange danskere.
”Det særlige ved allehelgensgudstjenesterne er, at de forholder sig så konkret og direkte til folk, der er i en sorgproces. For dem er det dybt relevant for deres liv med sådan en gudstjeneste. Det, der får religionsudøvelsen til at blomstre, er, når vi kan forholde os direkte til den. Og det kan vi omkring allehelgen. Så vil præsterne måske sige, at det, at Kristus er død for dig, også er dybt vigtigt for os, men det er ikke på samme måde nærværende som at være i et sorgrum, hvor man kan mindes og huske”, siger Kirstine Helboe Johansen.
Netop kirkens særlige rum gør også allehelgensgudstjenesterne til noget specielt, siger hun.
”Der bruger kirken altså kirkerummet meget klogt. Fordi vores erindring og hukommelse er forbundet med rum og genstande, så kan kirkerummet hjælpe folk tilbage til den forbindelse til et afdødt menneske, som de kan have sværere ved at få adgang til derhjemme,” siger Kirstine Helboe Johansen.
Spørger man sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, giver det god mening, at kirkegangen allehelgen flere steder har trumfet påskens kirkegang.
”Danskerne har det sværere med den abstrakte religion og den mere uhåndgribelige fortælling om påsken og genopstandelsen end med allehelgen, hvor man mindes de nære, venner og familie. Det relaterer til vores liv, og den sorg vi har. Selvom vi kan sidde til en påskegudstjeneste og sørge over Jesu død, så er allehelgen mere håndgribelig, fordi den knytter sig til vores konkrete hverdagsliv. Det går også godt i spænd med sekulariseringen. Det kirkelige budskab som et abstrakt teologisk budskab appellerer ikke i lige så høj grad til danskerne som de mere jordnære aktiviteter i folkekirken,” siger Michael Hviid Jacobsen, som har udgivet flere bøger, der omhandler døden og danskernes forhold til den.
Han ser også den stigende interesse for allehelgensgudstjenesten som symbol på folkekirkens succes.
”Folkekirken er godt i gang med at gøre sig selv mere nærværende som institution. Det ser man med forskellige musikgenrer i kirkerummet og nu med allehelgensgudstjenesten. For mig at se er det glædeligt. Jeg har altid haft den opfattelse, at kirkens ritualer skal relatere til det, som mennesker har stærke følelser for. På den måde kan man sige, at det er godt set, at allehelgen nu er blevet en integreret del af folkekirken. Døden har jo tidligere været ret tabubelagt i vores samfund, og vi har ikke haft mulighed for at højtideliggøre døden, men det har folkekirken været med til at lave om på,” siger Michael Hviid Jacobsen.
Det lader også til, at der historisk er sket en udvikling i interessen for allehelgensgudstjenester. Det siger sociolog Steen Marqvard Rasmussen fra Folkekirkens Udannelses- og Videnscenter, der har beskæftiget sig specifikt med danskernes kirkegang.
Fra 2000-2003 lavede han en undersøgelse over kirkegang henover året i tre stifter. Dengang lå allehelgen på en niendeplads over de mest populære gudstjenester, mens påskedag lå over i to af de tre undersøgte stifter. Sammenligner man det med de nye tal, som Kristeligt Dagblad har fundet frem, kan der være tale om en tendens, vurderer han.
”Det kan tyde på, at der er sket en forskydning i forhold til, hvornår folk går i kirke. Det siger nok også noget om, hvordan danskernes forhold til døden har ændret sig. Allehelgen er jo dagen, hvor man mindes de døde, og kirken er måske også begyndt at profilere den dag mere end for 15 år siden,” siger Steen Marqvard Rasmussen.