Allehelgen markeres alternativt i Silkeborg

I morgen inviterer Vestre Kirkegård i Silkeborg til en helt særlig kunst- og mindeoplevelse

”Ved indgangen og flere andre steder på kirkegården er der også bål, hvor man vil kunne varme sig. Herefter kan man gå gennem kirkegården og besøge de forskellige poster med nye former for minderitualer, der lægger op til, at folk kan deltage,” siger Jens Dejgaard Jensen, kirkegårdsleder på Vestre Kirkegård i Silkeborg.
”Ved indgangen og flere andre steder på kirkegården er der også bål, hvor man vil kunne varme sig. Herefter kan man gå gennem kirkegården og besøge de forskellige poster med nye former for minderitualer, der lægger op til, at folk kan deltage,” siger Jens Dejgaard Jensen, kirkegårdsleder på Vestre Kirkegård i Silkeborg. Foto: Modelfoto/Ritzau Scanpix/Iris

I mange kirker vil man på søndag markere allehelgensdag på traditionel vis. Med levende lys i kirken og på kirkegårdene og med oplæsning af navne på afdøde.

Men i Silkeborg tager man skridtet videre. Ikke bare afholder man den traditionelle allehelgensgudstjeneste i kapellet på Vestre Kirkegård. Man har også valgt at markere højtiden på en ny måde. På kirkegården, som er drevet af folkekirken, kan man nemlig opleve alternative kunst- og mindeinstallationer og ritualer.

Det fortæller Jens Dejgaard Jensen, kirkegårdsleder på Vestre Kirkegård, som står bag arrangementet sammen med KunstCentret Silkeborg Bad og KK44 Festival, en forening, der ønsker at ”fremme vekselvirkningen mellem det folkelige og det kristelige”.

”Vi lægger den røde løber frem, som består af visne blade. Det har krævet lidt overtalelse af graverne, der ikke kunne se idéen med at samle dem op for så at smide dem ud igen, men det er lykkedes,” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ved indgangen og flere andre steder på kirkegården er der også bål, hvor man vil kunne varme sig. Herefter kan man gå gennem kirkegården og besøge de forskellige poster med nye former for minderitualer, der lægger op til, at folk kan deltage. Ritualerne udspringer ikke direkte af kristendommen, men kan benyttes af troende såvel som ikke-troende,” siger Jens Dejgaard Jensen.

Det er den hollandske kunstner Ida van der Lee, der står bag. Hun har i mange år arbejdet med at skabe nye ritualer til allehelgensfejringen i Holland, og hun inviterer nu danskerne til at komme og opleve dem for første gang.

I dag står en gruppe grundigt instruerede lokale frivillige klar til at guide de fremmødte rundt blandt installationerne, som blandt andet vil opfordre de fremmødte til at dele minder om dem, de har mistet, og plante et blomsterløg til minde om dem.

”Man udfører de små ritualer ved hver post, hvor man kan mindes dem, man savner. Man inviteres til at blive en del af det. Kirkegården er i forvejen et sted, hvor man går hen og udfører en handling ved at lægge en blomst eller sige et par ord, ” forklarer Jens Dejgaard Jensen.

Alligevel er kirkegårdslederen Jens Dejgaard Jensen spændt på modtagelsen af arrangementet og kan godt forestille sig, at enkelte vil finde nogle af installationerne grænseoverskridende, når man for eksempel kan vælge at tage et stykke tøj med ordet ”far” ned fra en tørresnor for at ”vaske relationen og hænge den til tørre”.

”De døde er jo en del af vores liv på godt og ondt. Vi har sådan et tabu, at vi aldrig snakker grimt om de døde. Nogle af ritualerne handler også om at forløse negative følelser over for dem, vi har mistet. Et ritual er spørgsmål om at forløse følelser. Vi er spændte på, hvordan det forløber. Der er nok delte meninger, men vi kan garantere, at vi er meget bevidste om, at det foregår i kirkegårdens rum,” siger han.

Alligevel er det også vigtigt for ham, at kirkegården bliver brugt, og at bruge den til at markere allehelgen er oplagt, synes han.

”Jeg har en stor kærlighed til kirkegården, og jeg mener, at den er et vigtigt sted, for kirkegården kan noget. I Foreningen for Kirkegårdskultur har vi også måttet spørge os selv, om det egentlig er en glemme- eller mindekultur, der er fremherskende. Vi vil gerne støtte en mindekultur, og i det lys passer det her arrangement godt.”