Prøv avisen

Allehelgen og halloween: I dag mindes vi de døde

Halloween er altid den 31. oktober, som ifølge en gammel overtro er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden. Foto: .

Uhygge, død og angst har en særlig plads, når halloween, allehelgen og allesjælesdag ramler sammen og trækker danskerne i kirke

I dag vil mange trolde, vampyrer, hekse og genfærd være synlige, når mørket falder på. Ifølge den amerikanske halloween-tradition er den 31. oktober den dag, hvor børn i udklædning, lystænding i udhulede græskar og oppyntning skaber uhygge og gys.

"Halloween kommer af All-Hallows-Even, som er den gamle skotske vending for allehelgensaften. Og de to fejringer, der sker med én dags mellemrum, har mange lighedstegn," mener lektor ved Pastoralseminariet i Aarhus Ulla Morre Bidstrup. Hun har skrevet en ph.d-afhandling om folkekirkens kontakt til danskerne og mener, at mange kirker har formået at tage ejerskab over allehelgen.

"I den protestantiske tradition siger man navnene på alle dem, der er døde i sognet det seneste år. Mange præster har grebet anledningen og har inviteret kirkegængere ind til en gudstjeneste, hvor de siger noget om det at miste, død og angsten for det ukendte," siger hun.

Ulla Morre Bidstrup peger på, at selvom der er sket en amerikanisering af allehelgen med halloweens indtog, så er det ikke ubetinget negativt for kirken. For samtidig med at halloween er en tradition med gak og gøgl i centrum, så sætter den fokus på døden, og den chance skal kirken udnytte.

Allehelgen har rødder tilbage til middelalderen og trækker på både protestantiske og katolske sædvaner. Med tiden har folkekirken inkorporeret de katolske traditioner fra højtiden allesjælesdag i allehelgen, og samtidig med at man i kirken mindes og ærer dem, der er døde i løbet af året, mindes man også kirkelige forbilleder, som er helgenkårede i den katolske kirke.

Dagene, hvor man mindes de døde, falder sammen med en anden gammel, kirkelig tradition. Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther de 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og indledte dermed reformationen. Denne skelsættende begivenhed blev derefter fejret i folkekirken hvert år den sidste dag i oktober, men reformationsdagen er blevet trængt. Ulla Morre Bidstrup mener, at der skal ske noget drastisk, hvis den skal overleve i folks bevidsthed.

"Hvis kirken vil huske reformationsdagen, er det nødvendigt, at den markerer den på et andet tidspunkt. Den taler til de klassiske kirkegængere, hvor allehelgen taler til dem, der vil mindes deres afdøde kære. Der sker simpelthen for meget på disse dage," påpeger Ulla Morre Bidstrup.