Alterbillede risikerer kort levetid

Menighedsrådet i Ølstrup har ikke spurgt de kirkelige myndigheder om tilladelse til at ophænge det lokale maleri, som erstatter det stjålne af Emil Nolde

Det nye alterbillede i Ølstrup Kirke og kunstneren bag, Alice Ravnholt.
Det nye alterbillede i Ølstrup Kirke og kunstneren bag, Alice Ravnholt. Foto: Astrid Dalum.

I går skrev Kristeligt Dagblad om det nye alterbillede i Ølstrup Kirke ved Ringkøbing, der har erstattet det maleri af Emil Nolde, som blev stjålet fra altertavlen sidste sommer. Men Alice Ravnholts maleri af opstandelsen har ikke været forbi hverken Ribe Stift, Akademiraadet eller Nationalmuseet til godkendelse, sådan som det er fast procedure, når man skifter kunst i en over 100 år gammel kirke. Derfor kan kirkens menighedsråd ende med at måtte pille billedet ned igen.

I menighedsrådet er man godt klar over, at man ikke har handlet efter bogen ved at hænge det nye maleri op uden godkendelser, erkender kirkeværge Kirstine Møller Fjordside.

”Vi var i chok, efter at det originale maleri var blevet stjålet, og så tænkte vi ikke så langt, at et nyt maleri skulle vejen omkring stiftet og Akademiraadet,” siger hun.

Kirstine Møller Fjordside forklarer fejlen ved, at Alice Ravnholts maleri er en midlertidig løsning.

I bekendtgørelsen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår, at menighedsrådet selv bestemmer, når det handler om såkaldt løse kunstgenstande, der kan fjernes igen.

”Vi har ikke ændret nogen ting, vi har bare sat maleriet ind i de eksisterende huller fra det gamle maleri,” siger hun og tilføjer, at man stadig venter på forsikringspenge fra det stjålne Emil Nolde-maleri, og at der derfor ikke er de store midler til rådighed til en permanent erstatning.

Sognepræst i Davids Kirke i København og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard mener klart, at billedet ikke ville kunne gå igennem det officielle system, som folkekirken har til godkendelse af permanente kunstudsmykninger.

”Billedet har en naiv, illustrativ måde at afbilde opstandelsen på. Det er lidt for sødt, og der er lidt for meget barnetegning i det, til at det kan blive hængende i flere år. Desuden vil det binde en præst ganske voldsomt i forkyndelsen. Jeg ville ikke have det hængende i min kirke, men om det skal blive et stykke tid endnu i Ølstrup Kirke, kommer helt an på, hvad menigheden ønsker med det. Man kunne vælge at sige, at nu maler vi dette billede til påsken, senere maler vi noget til jul og pinse, så man kunne bruge denne mulighed til liturgisk kunst, eller tage det frem til børnegudstjenester. Men ikke som en permanent ophængning,” siger Anne-Mette Gravgaard.

Hos Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst ser man helst, at rådet inddrages til en faglig vejledning, når et menighedsråd går i gang med et udsmykningsprojekt, oplyser udvalgets formand, kunstneren Mikael Thejll.

”Mange menighedsråd ved rent fagligt ikke så meget om det at vælge kunst, derfor vil vi gerne vejlede dem i den æstetiske proces. De har mulighed for selv at finde en kunstner og engagere vedkommende. Det er vi lidt kede af, fordi vi på den måde ikke bliver inddraget i en dialog. Ellers kan de henvende sig til os, og så går vi ind og rådgiver. Vi kigger på, hvad kirken lægger op til af muligheder, dernæst laver vi en rapport og tilbyder at komme og præsentere menighedsrådet for tre-fem kunstnere. Når menighedsrådet har truffet et valg, går det til stiftet og søger godkendelse. Stiftet går så til Nationalmuseet og de kongelige bygningsinspektører, som kan give den endelige godkendelse,” siger han.

Kongelig bygningsinspektør, arkitekt Niels Vium holder for folkekirken fagligt øje med 1450 kirker i Jylland. Det har han gjort i 18 år.

”Det er altid svært at diskutere, hvad der er kunst, og man kan godt forestille sig en hobbykunstner, som kan male et alterbillede, der er kunst. Det kræver bare, at de mennesker, der har forstand på det, for eksempel bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiraadet, vurderer, om udsmykningen samlet set bibringer kirkerummet en øget kvalitet eller ikke. Et alvorligt problem er, at menighedsrådet efter loven selv kan udsmykke et kirkerum med løse kunstgenstande, uden godkendelse. I denne sag er det springende punkt, om alterbilledet er en løs genstand; ellers er menighedsrådet, som loven er udformet, nødt til at få stiftets godkendelse,” siger Niels Vium.

Menighedsrådets formand fik en henvendelse fra stiftet, kort efter at Alice Ravnholts maleri kom op at hænge i kirken sidste sommer. Kirstine Møller Fjordside oplyser, at menighedsrådet har været i kontakt med biskop Elof Westergaard, som vil diskutere sagen, når han kommer på bispebesøg i løbet af foråret.

Det har ikke været muligt at træffe Elof Westergaard for en kommentar.