Alternative holder af Jesus som healer og kirken som traditionsbærer

Danskere, der praktiserer healing og clairvoyance, kan sagtens kombinere deres spirituelle tro og praksis med medlemskab af folkekirken, viser nyt teologisk speciale. Men de udfordrer folkekirken med et ønske om større åbenhed over for blandt andet tro på reinkarnation

"Der er en stigende bevidsthed om kirken som en organisation, hvor medlemmerne skal have noget for pengene,” siger Louise Holmen. –
"Der er en stigende bevidsthed om kirken som en organisation, hvor medlemmerne skal have noget for pengene,” siger Louise Holmen. – . Foto: Niels Aage Skovbo.

En kvinde i midten af 70’erne er medlem af folkekirken og holder meget af at komme til ferniseringer, foredrag med mere i forskellige kirker. Hun tror ikke på den kristne Gud, men på ”det guddommelige”, som alle mennesker udgør en splint af. Hun tror desuden på reinkarnation og skytsengle, og da hun for en del år siden var tæt på at dø under en operation, havde hun en ud af kroppen-oplevelse, hvor hun oplevede, at en engel sad ved siden af hende. Da hun sammen med nogle veninder deltager i et foredragsarrangement om reinkarnation i en folkekirke, oplever hun, at foredraget er godt og sobert, indtil præsten tager over og bidrager med sin egen – negative – holdning til reinkarnation. Den ældre kvinde oplever præstens indlæg som udtryk for intolerance, hvilket hun efterfølgende konfronterer ham med. Resultatet bliver, at præsten inviterer kvinden og hendes veninde til middag hjemme hos sig selv som en form for undskyldning.

”Folkekirken bliver i stigende grad udfordret af danskere, der som denne kvinde er spirituelt troende, og som ønsker at forene deres tro på for eksempel reinkarnation med medlemskab af kirken,” siger cand.theol. Louise Holmen.

Den ældre kvinde er en af otte personer, som hun har interviewet i forbindelse med sin specialeafhandling på Aarhus Universitet. Afhandlingen stiller spørgsmålet, hvordan folkekirkemedlemmer, som deltager i arrangementer i den spirituelle forening Lysets Hus i Aarhus, forstår deres forhold til folkekirken og den kristne tro.

Louise Holmens materiale viste, at de spirituelt troende danskere ikke umiddelbart finder det problematisk at bevare deres medlemskab af folkekirken, selvom deres trosforestillinger på en række punkter stemmer dårligt overens med den officielle evangelisk-lutherske lære.

”De opfatter kirken som en vigtig traditionsbærer, som de ønsker at benytte til for eksempel dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Samtidig giver flere af dem udtryk for, at de håber, at kirken vil ændre sig, så den i højere grad kommer spirituelt troende i møde ved for eksempel at holde debatarrangementer om spiritualitet eller arrangere gudstjenester, hvor repræsentanter for forskellige religioner deltager,” siger hun.

Ifølge Louise Holmen er der da også allerede tegn på, at folkekirken magtstrukturer ændrer sig i retning af interviewpersonernes ønsker, idet flere og flere kirker lader deres aktivitetsudbud forme af de elementer i kulturen, som tiltrækker medlemmerne, i stedet for alene at være styret af universitetsteologien.

”Der er en begyndende tendens til at folkekirken agerer på markedets præmisser ved at reagere på den efterspørgsel, de oplever. Oplagte eksempler på det er meditationsgudstjenester og pilgrimsvandringer. Der er en stigende bevidsthed om kirken som en organisation, hvor medlemmerne skal have noget for pengene.”

De spirituelt troende danskere, som Louise Holmen interviewede, var karakteriseret ved at have en personlig tro og tilhørende trospraksis, som de selv havde skabt, og som bestod af en blanding af forskellige spirituelle troselementer. De fleste var opvokset i kulturkristne hjem, var døbt og konfirmeret, men var forbeholdne over for kirkens dogmer. Ofte var deres spirituelle tro blevet styrket i forbindelse med sygdom og kriser, hvor de havde søgt hjælp hos clairvoyante og healere.

”De søger ikke umiddelbart hjælp hos folkekirkens præster. Men de vil gerne i dialog og fokuserer typisk på lighederne mellem deres tro og kristendommen. Nogle nævner for eksempel, at de opfatter Jesus som en stor spirituel mester, healer eller clairvoyant og påpeger, at de deler folkekirkens værdigrundlag, for eksempel De Ti Bud og næstekærlighedsbuddet. Så fra de spirituelt troendes side er der ret stor åbenhed over for folkekirken. Spørgsmålet er, hvor langt kirken vil strække sig for at komme dem i møde,” siger Louise Holmen.

Hun understreger, at hendes interviewmateriale ikke er ret stort, men at hendes konklusioner stemmer overens med en række undersøgelser fra de seneste 10-15 år af danskernes forhold til tro, religion, tradition og kirke. Hun forudser derfor, at folkekirken i stigende grad vil blive udfordret af spirituelt troende, der opfatter det som både ønskeligt og muligt at kombinere medlemskab af kirken med at praktisere clairvoyance, healing og kontakt med afdøde.