Skal det hedde kristendom, religion eller noget helt tredje? Debatten om titlen på skoleelevernes undervisning i kristendom og andre religioner er uendelig. Nu præsenterer Alternativet så endnu et bud på, hvad faget skal hedde: erkendelse.
Fordi borgerne i Danmark ”i stigende grad udøver en stadig bredere vifte af levemåder, religioner og livsanskuelser, må skolen nødvendigvis tage det ansvar på sig at klæde vores børn på til at kunne leve side om side i vores mangfoldige samfund,” skriver partiets skoleordfører Carolina Magdalene Maier i en kronik i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
”Derfor er det på tide at give faget kristendomskundskab en makeover, hvor den både kvalitativt og kvantitativt tunge vægtning af én religion, nemlig kristendommen, må udfordres af en bredere og mere ligestillet indførelse i verdensreligionerne, spiritualitet, livssyn, agnosticisme og ateisme,” skriver Carolina Magdalene Maier om ønsket om at indføre et erkendelsesfag fra 0. til 9. klasse i alle landets grundskoler.
Forslaget mødes imidlertid med en kold skulder fra blandt andre domprovst ved Vor Frue Kirke i København Anders Gadegaard.
”Det falder i tråd med alle de andre initiativer, der forsøger at placere religion på sidelinjen for i stedet at pakke det ind i en humanistisk tilgang. Det er den samme problematik, som når det diskuteres, om der bedes Fadervor i folkeskolen. Men for mig at se er denne modstand mod religion i det offentlige rum en dårlig idé. For min skyld må man gerne være kritisk over for religion, men hvis man skal det, må man jo være oplyst om det. Det er man ikke, hvis man ved en fejl erstatter kristendomsundervisning med undervisning i erkendelse og livsanskuelser,” siger Anders Gadegaard.
Ifølge formand for Religionslærerforeningen John Rydahl forsøger Alternativet med sit udspil at sparke en dør op, der allerede er åben. For i dag er alle de elementer, som Alternativet efterlyser, ifølge ham allerede integreret i kristendomskundskab. Livsopfattelser, etik og religioner er emner, som elever i dag allerede undervises i inden for de første seks skoleår.
”Det eneste, der mangler, er at lade religionerne fylde lige meget. Det tror jeg ikke, partiet vil finde belæg for i den brede befolkning. For kristendommen er trods alt den religion, der har siddet på magten i Danmark i 1000 år, og som har præget samfundet markant. Den er fortsat vigtig for vores vestlige kulturforståelse og historie.”
Forslaget om et erkendelsesfag lugter ifølge John Rydahl af dengang, nogle politiske grupper ved ændringen af skoleloven i 1993 ønskede at erstatte kristendomskundskab med et filosofifag. Han ser det som et forsøg på helt at fjerne fokus fra fagets religionsfaglige aspekt.
”Men det vil føre til en skævvridning af faget. Hvis vi går væk fra at have et religionsfag, som sætter fokus på, hvad religion er og betyder, så vil det føre til en amputering af elevernes forståelse af livet, samfundet og det at være menneske. Der har været en lang årrække i Danmark, hvor man tænkte, at det med religion var et overstået kapitel, men der er klare tendenser til, at det ikke er tilfældet. I verden bekender størstedelen sig til en religion, og religion fylder også i den politiske verden.”