Nu gik det lige så godt. Stigende kirkegang og højt aktivitetsniveau i sognene er med til at fortælle en positiv historie om folkekirken i disse år. Men en stor udfordring lurer i horisonten.
For mens de store efterkrigsårgange blandt folkekirkens præster er på vej på pension, falder antallet af nye teologiske kandidater dramatisk. For at undgå præstemangel skal folkekirken årligt bruge cirka 100 nye teologiske kandidater, men i 2014 udgik kun 55 kandidater fra pastoralseminarierne i Aarhus og København, oplyser Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Risikoen for markant præstemangel er alvorlig, påpeger formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen.
”Kombination af en forholdsvis høj aldersprofil blandt de eksisterende præster og manglen på nye teologiske kandidater er en kæmpe udfordring for folkekirken. Situationen forværres af, at en stor del af folkekirkens præsteembeder findes i landområder, som i disse år oplever en affolkning og problemer med at tiltrække arbejdskraft,” siger han.
Situationen har allerede ført til historisk lav arbejdsløshed blandt præster, som i oktober 2014 var nede på 2,7 procent efter i årevis at have ligget mellem 5 og 10 procent. Det fører nu flere steder til faldende ansøgertal og udfordringer med at besætte især vikariater og stillinger i yderområderne, siger Per Bucholdt Andreasen.
Det er ikke mindst begrænsninger i optaget på de teologiske uddannelser, som vil føre til præstemangel i de kommende år, påpeger tidligere rektor for Pastoralseminariet i København Mogens Lindhardt.
”Der uddannes simpelthen for få præster i disse år, og problemet forstærkes aktuelt af regeringens dimensioneringsmodel (som begrænser optaget på visse studier, herunder teologi, red.). Dertil kommer, at kun cirka 60 procent af de teologiske kandidater faktisk bliver præster i folkekirken. Præstemanglen tvinger folkekirken til at indrette sig på nye måder, og det kan blive nødvendigt at tilbyde særuddannelser i teologi, som man har gjort i lignende situationer tidligere,” siger Mogens Lindhardt.
Også biskopperne har sat præstemangelen på dags-ordenen. Henning Toft Bro, biskop over Aalborg Stift, fortæller, at de blandt andet har fokus på det vigende ansøgertal til teologistudiet.
”Vi har rigtig dygtige præster, men i de knap fem år, jeg har været i Aalborg Stift, har vi haft en nedgang på 15 til 20 procent i antallet af ansøgere. Vi vil gerne vise rettidig omhu og gøre noget ved udfordringen med at finde præster til folkekirken,” siger han og tilføjer, at ”konge-vejen til præsteembedet” er teologistudiet, og derfor er det en fælles udfordring for kirken og uddannelserne.
Ud over demografien er der også andre faktorer, der muligvis kan forklare den faldende interesse for teologien, mener Nils Gunder Hansen, professor i tekst- og kulturanalyse ved Syddansk Universitet.
”Når jeg sammenligner mine unge dage i det universitære miljø i 1970'erne og 1980'erne med i dag, føler jeg, at der muligvis er kommet en større fremmedgørelse over for teologien. Det kan være de kredse, jeg færdes i, men dengang var der store profiler som Sløk og Løgstrup, og teologien indgik mere naturligt i et fælles dannelsesreservoir sammen med filosofien, kunsten og litteraturen. Unge, jeg har mødt, er i dag mere distancerede i forhold til teologien som universitetsfag,” siger han og tilføjer, at ”teologien er faldet ud af den fælles dannelseshorisont”.
Nils Gunder Hansen mener, at studiet er omfattet af samme tendens, som presser humaniora og fag, ”der synes unyttige”, og han opfordrer til, at teologerne skal være mere dristige og bringe sig i forbindelse med den almene kultur. Eksempelvis gennem forfatterprædikener.