Prøv avisen

Amerikanere er trætte af tro i politik

Rick Santorum, der kæmper for at blive republikanernes præsidentkandidat, er katolik, mens hans største modstander, Mitt Romney, er mormon. Særligt Santorum har betonet sin tro, men måske er det en dårlig taktik, idet en ny undersøgelse viser, at voksende andel af amerikanerne mener, at tro fylder for meget i politik. Foto: WIN MCNAMEE Denmark

Gudstro spiller for stor en rolle i politik, mener et rekordhøjt antal amerikanere ifølge en ny meningsmåling

De republikanske præsidentkandidater, der lige nu fører valgkamp i USA for fuld udblæsning, kappes om at overgå hinanden i offentlig bøn og referencer til deres gudstro og religiøse værdier.

Men det skulle de måske lade være med. Ifølge en ny meningsmåling fra det velrenommerede forskningscenter Pew Research Institute mener en rekordstor og voksende andel af den amerikanske befolkning, at sammenblandingen af religion og politik er gået for vidt.

LÆS OGSÅ: Religion og politik går hånd i hånd

Ifølge den opsigtsvækkende undersøgelse siger 38 procent af amerikanerne nu, at der er for meget religion i politik. I 2001, da Pew først begyndte at granske amerikanernes holdning til emnet, gjaldt det samme kun 12 procent af befolkningen, og tallet er især steget voldsomt inden for de seneste to år, hvor specielt det republikanske parti og dets mest fremtrædende repræsentanter synes at være rykket til højre både ideologisk og teologisk.

Amerikanernes holdning deler sig i store træk langs politiske skillelinjer. Men mens flertallet af dem, der er trætte af politikernes offentlige referencer til deres gudstro, identificerer sig som demokrater eller uafhængige vælgere, er andelen også steget blandt republikanere fra 8 procent i 2001 til hele 25 procent i dag.

Udviklingen kan blandt andet skyldes stigningen i antallet af amerikanere, der enten ikke identificerer sig med en bestemt trosretning eller betegner sig som ateister eller agnostikere. Ifølge samfundsforskerne David Putnam og Robert Campbell, der har skrevet bogen American Grace om religiøse skillelinjer i USA, er en tredjedel af amerikanske unge i dag at finde i denne gruppe.

Men trods det rekordhøje tal i Pew Research Institutes meningsmåling, er det ikke nyt, at der opstår en reaktion mod sammenblandingen af religion og politik.

Det vurderer Marie Andersen Hutchings, som har skrevet ph.d.-afhandling om religion i amerikansk politik:

Selvom religion altid har spillet en stor rolle i USA, har amerikanerne historisk set cyklet frem og tilbage mellem religion og sekularisering. Der har altid været perioder med religiøs opblomstring, som begynder hos menigmand, og som siden bliver mainstream og influerer det politiske liv og derefter fører til en modreaktion, fordi folk ganske enkelt bliver trætte af at høre om religion, siger hun.

Marie Andersen Hutchings peger for eksempel på, at de vilde 1960ere medførte en konservativ reaktion i 1970erne især i form af den politiske bevægelse Moral Majority. Bevægelsen blev mainstream med præsident Ronald Reagan i 1980erne og kulminerede med George W. Bush, der ligesom Reagan havde en stærkt religiøs sprogbrug.

Det ser vi nu en sekulær modreaktion på blandt mange amerikanere, siger hun.

Undersøgelsesresultaterne fra Pew, der kommer i slipstrømmen på en intens, landsdækkende politisk debat om emner som vielse af homoseksuelle og kvinders adgang til prævention, kan være en advarsel til de republikanske præsidentkandidater om at nedtone retorikken. Især katolikkerne Rick Santorum og Newt Gingrich kaster flittigt om sig med bibelreferencer og taler ofte om deres egen tro, mens primærvalgkampens frontløber, mormonen Mitt Romney, foretrækker at lægge vægt på sine konservative værdier og undlader at gøre opmærksom på sine religiøse overbevisninger.

Mens amerikanernes tolerance over for sammenblanding af religion og politik generelt er faldet, siger 30 procent af befolkningen stadig, at der ikke er nok religion i politik.