Det vil udskamme danske jøder og ødelægge Danmarks omdømme, hvis man indfører et forbud mod omskæring af drengebørn. Det siger den amerikanske forsker Benjamin Sax fra ICJS, der er et institut for islamiske, kristne og jødiske studier i USA.
”Danskerne blev verdenskendt som et folk, der gik mod den antisemitiske bølge i forrige århundrede. Så I kan forestille jer, hvor skuffende, ja endda tragisk, det ville være, ikke bare for danske jøder, men hele verdens jøder, hvis et omskæringsforbud blev indført. Det vil være en uheldig tilføjelse til en historie, som har indgydt så mange mennesker håb,” siger forskeren.
Den amerikanske ambassade i Danmark har inviteret Benjamin Sax til at holde et digitalt foredrag den 15. december, hvor repræsentanter fra forskellige danske vidensinstitutioner og trossamfund er inviteret. Her vil han advare mod et forbud mod omskæring af drengebørn, som han mener vil begrænse danske jøders mulighed for at udøve deres religion og true deres identitet.
”Selvfølgelig er de sundhedsmæssige argumenter vigtige i debatten om omskæring, men man skal også fokusere på spørgsmål om religionsfrihed og tænke på, hvor central omskæring er for den jødiske tro og identitet,” siger Benjamin Sax, som mener at et omskæringsforbud vil stigmatisere de danske jøder.
”De vil opfatte et forbud som et klart signal om, at der ikke er plads til dem i det danske samfund. Og de vil se forbuddet som en fortsættelse af et ældgammelt fjendskab og had mod jøderne, også selvom fortalerne for et forbud ikke opfatter det som sådant,” siger Benjamin Sax.
Den amerikanske forsker forklarer, at den nutidige kritik af det jødiske omskæringsritual, Brit Milah, er et dystert ekko fra fortiden. Modstand mod ritualet har nemlig været brugt som et direkte eller indirekte angreb på jøder i århundreder:
”For de tidlige kristne var omskæring en meget konkret forskel på kristne og jøder, og Romerrigets kristne kejsere forbød ritualet. Med tiden, især under oplysningstiden, blev omskæringen fremhævet som et tegn på, at jødedommen var en primitiv religion, og at kristendommen var fornuftig og moralsk overlegen,” siger Benjamin Sax.
Med oplysningstiden kom også en forståelse af, at menneskeheden konstant er i bevægelse mod et mere oplyst og moralsk samfund. Fortidens idéer, traditioner og ritualer blev taget op til revision, forklarer han:
”Denne tankegang har desværre ofte medført, at man har dehumaniseret de grupper, som holdt fast i fortidens ritualer. Især jødernes ritualer blev set som særligt forældede, og de, der udøvede ritualerne – jøderne –, blev set som en trussel mod samfundets udvikling. Det mest ekstreme eksempel på dette er selvfølgelig nazismen, hvor dæmoniseringen af omskæringsritualet blev fulgt op af konspirationsteorier og blodige myter om jøderne, som i forvejen blev set som amoralske og uønskede,” siger Benjamin Sax, der selv er af jødisk afstamning.
Mens holocaust står som antisemitismens kulmination, er det også her, Benjamin Sax finder et lyspunkt: historien om evakueringen af de danske jøder til Sverige under Besættelsen:
”De fleste jøder i USA kender til historien om redningen af de danske jøder i 1943. Vi ved, at næsten hele den jødiske befolkning blev reddet. Mange amerikanere tror endda stadig på myten om, at danskerne og Christian 10. bar den gule jødestjerne i solidaritet med jøderne. The United States Holocaust Memorial har en permanent udstilling dedikeret til redningen af de danske jøder,” siger Benjamin Sax, som selv har kendt historien fra barnsben:
”Jeg havde jo familiemedlemmer, som overlevede Holocaust, og som talte rosende om danskerne. Så lige siden jeg var lille, har jeg jeg fået gentaget historien om det lille folk, der modsatte sig tyskerne og beskyttede deres jødiske landsmænd. Det var fortællingen. Selvom det er en sandhed med små modifikationer, så er det en vigtig fortælling om tolerance og medmenneskelighed. Og fortællingen er stadig vigtig for mig,” siger Benjamin Sax.
Forskeren mener, at den danske omskæringsdebat bør fokusere langt mere på religionsfrihed og forståelse for det jødiske samfund, hvis man stadig ønsker, at Danmark skal opfattes som et tolerant samfund.
”Et samfunds tolerance skal måles på, hvor godt det håndterer kulturelle, etniske eller religiøse forskelligheder. Hvis en religiøs eller etnisk minoritet føler sig ramt eller forfulgt, og majoriteten ikke lytter, så er det svært at bilde sig ind, at man lever i et tolerant samfund. Så er der jo ikke nogen dialog og ingen forståelse af magtforholdet. Et tolerant samfund skal gøre sig selv opmærksom på magtforholdet og de historiske forhold,” siger Benjamin Sax.
.