Prøv avisen

Amerikansk slangepræst død efter dræberbid

Jesper Garsdal fik idéen til dialogprisen for halvandet år siden. -- Foto: .

SE VIDEO Den 44-årige amerikanske præst Mark Wolford døde pinsedag af et slangebid under en udendørs gudstjeneste i West Virginia i USA

 
 
Mens det i Danmark er spaghettigudstjeneste og gospelsang, der udgør de eksperimenterende indslag ved højmessen, sprænger USA som sædvanligt rammerne.

I præstefamilien Wolford er der tradition for, at man tester styrken af sin tro ved at lege med giftige slanger under gudstjenesterne. En tradition, der i flere generationer har vist sig at være fatal.

LÆS OGSÅ: Tungetale er englenes sprog

I 1983, da Mark Wolford var 15 år gammel, døde faren af et bid fra en klapperslange. Pinsedag blev familien endnu en gang ramt af en tragedie, da Mask Wolford selv blev dræbt af et dødbringende slangebid.

Det skete under en ceremoni i den amerikanske delstat West Virginia, skriver den amerikanske avis The Washington Post.

Umiddelbart inden ceremonien glædede slangepræsten sig til gudstjenesten:

Jeg ser frem til på søndag. Det bliver ligesom i de gode gamle dage med masser af mennesker, der taler i tunger, håndterer slanger og har det fantastisk, skrev Mark Wolford ifølge The Washington Post på sin Facebook-profil.

Efter cirka 30 minutters forløb af søndagens udendørsgudstjeneste tog Mark Wolford en giftig klapperslange frem og lagde den på jorden. Dernæst satte han sig ned ved siden af slangen, som reagerede med at bide ham i låret.

Umiddelbart derefter blev han bragt hjem til en pårørende for at komme sig oven på biddet, som i første omgang ikke gav anledning til den store panik. Det viste sig dog at være langt alvorligere end først antaget. Derfor blev slangepræsten kørt på hospitalet, hvor han senere døde.

Som medlem af den lille pinsemenighed Signs (Tegn) lagde Mark Wolford vægt på Bibelens ord om, at de troende skal tale i tunger og håndtere slanger. Det er en praksis, der har eksisteret i USA siden 1920erne, og den begrundes teologisk med den bibelske ordlyd fra Markusevangeliet 16,18:

Og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.

VhQsPC1xrJ4