Prøv avisen
Kirken i verden

Amerikanske katolikker splittet mellem modstand mod Trump og modstand mod abort

I mellemtiden er Trump blevet præsident og har sat handling bag sine pro-life-valgparoler. Han har genindført et forbud mod, at amerikanske offentlige midler betaler for eller promoverer abort i udlandet. Han har ladet sin vicepræsident tale ved landets største anti-abort-demonstration, March for Life, der hvert år finder sted i januar i Washington D.C. Foto: Manuel Balce Ceneta/AP

Efter otte år med Obamas støtte til fri abort er Trumps ”pro-life”-linje opmuntrende for amerikanske katolikker. Men på mange andre områder går den nytiltrådte præsident på tværs af katolsk sociallære

En af USA’s mest prominente katolske meningsdannere, George Weigel, var usædvanligt klar i mælet, da han længe før sommerens republikanske konvent, der kårede Donald Trump til republikansk præsidentkandidat, karakteriserede Trump som ”manifestly unfit” – åbenbart uegnet – til at beklæde præsidentembedet.

Weigel har fra sin konservative tænketank, Center for Ethics and Public Policy, i årevis forsvaret traditionel katolsk moral og kritiseret Obama-regeringens liberale linje. Men han advarede alligevel sine trosfæller mod at lade sig narre af Trumps nyvundne status som abortmodstander.

”Der er intet i hans valgkamp eller hans tidligere handlen, der giver os tillid til at tro, at han virkeligt deler vores engagement i retten til liv, for trosfrihed og samvittighedsfrihed,” slog Weigel fast i marts 2016.

I mellemtiden er Trump blevet præsident og har sat handling bag sine pro-life-valgparoler. Han har genindført et forbud mod, at amerikanske offentlige midler betaler for eller promoverer abort i udlandet. Han har ladet sin vicepræsident tale ved landets største anti-abort-demonstration, March for Life, der hvert år finder sted i januar i Washington D.C. Og han har nomineret en værdikonservativ kandidat til Højesteret. Til gengæld er han med sin anti-immigrationspolitik og sin beslutning om at afvikle Obamas sundhedsreform kommet alvorligt på tværs af biskopperne og mange andre katolske grupper.

Katolsk sociallære bygger på forestillingen om menneskets ukrænkelige værdighed som Guds skabning fra undfangelsesøjeblikket til den naturlige død. Det er grunden til, at kirken forsvarer samfundets svageste, hvad enten der er tale om det ufødte barn, gamle og syge eller flygtninge, der søger sikkerhed for sig selv og deres familier. Denne helhedstænkning er der ikke mange politiske partier i Vesten, der deler, og i sin egen selvforståelse har den katolske kirke derfor intet andet valg end at opponere, når den menneskelige værdighed trues eller tilsidesættes. Pave Frans er det fremmeste eksempel på dette.

De amerikanske katolikkers dilemma består således i at kunne slutte op omkring Trumps anti-abort tiltag uden samtidigt at legi-timere hans eklatante brud på katolsk sociallære på andre om- råder. Præcis det modsatte fandt sted i løbet af Obamas otte år ved magten. Her kunne de katolske biskopper i det store og hele til- slutte sig præsidentens progressive socialpolitik. Men i forhold til hans syn på abort sagde de klart fra.

Dilemmaet i forhold til Trump har allerede givet sig udtryk i, at fremtrædende kirkeledere som New Yorks kardinal Timothy Dolan og Bostons kardinal Sean O’Malley har rost præsidenten for hans restriktive abortpolitik. Ikke desto mindre har den amerikanske, katolske bispekonference samtidigt udsendt hele tre erklæringer, der tager afstand fra Trumps immigrationspolitik og hans forhåndsafvisning af flygtninge fra en række lande i Nordafrika og Mellemøsten – en politik, som Chicagos kardinal Blase Cupich har kaldt ”et mørkt øjeblik i USA’s historie.”

Denne præsidentperiode stiller derfor store krav til biskoppernes politiske evner og deres indbyrdes sammenhold. Selvom Trump formentlig selv er ligeglad med abort, er hans politik en velkommen chance for endnu engang at italesætte de etiske omkostninger ved den frie abort og synliggøre en folkelig modstand.

På den anden side må biskopperne fortsætte med at tage afstand fra Trumps anti-immigrationspolitik. Irske og italienske immigranter var i det 19. århundrede udsat for den samme massive sociale diskrimination, som indvandrere fra Latinamerika er i dag, og denne virkelighed er en integreret del af katolsk selvforståelse i USA.

Allervigtigst skal biskopperne være sig bevidste om, at Trumps sejr ikke er udtryk for en moralsk fornyelse, men for en politisk reaktion. Den ukonventionelle, populistiske præsident skal de omgås mindst lige så varsomt, som de i 2008 forholdt sig til den euforiske stemning omkring valget af en liberal sort præsident efter otte års republikansk styre.

Andreas Rude er kommentator af katolske forhold.