Rituelle slagtninger af dyr, tildækningsforbud og omskæring af drenge. Det er emner, som er blevet debatteret i Danmark de seneste år, og to store nylige amerikanske undersøgelser peger blandt andet på disse eksempler for at beskrive vilkårene for frit at udleve sin tro i Danmark. De vilkår er ifølge undersøgelserne under pres.
Eksempelvis skriver analyseinstituttet Pew Research Center i en rapport, der som omtalt i Kristeligt Dagblad udkom i sidste uge, at det i Danmark er blevet sværere at dyrke sin religion frit siden 2007, hvor instituttet første gang udarbejdede sin årlige rapport om international religionsfrihed.
Men konklusionerne fra amerikanske rapporter skal tages med et gran salt. Det mener Birger Nygaard, sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.
”Rapporternes kritik af danske forhold for religionsfriheden skal ses i det lys, at fra et amerikansk perspektiv er al statslig indblanding pr. definition problematisk,” siger han.
Birger Nygaard understreger dog, at vi skal bemærke og tage det til os, når omverdenen mener, at religionsfriheden forværres i Danmark:
”Jeg mener, at de har fat i den lange ende, når det beskrives, at religionsfriheden i Danmark er blevet begrænset mere i de seneste 10 år. Det har ikke været inden for normalen. Religionsfriheden bliver begrænset i Danmark og mere efter flygtningekrisen i 2015. Det er dog vigtigt at sige, at der ikke er tale om en katastrofemelding,” siger han.
Heller ikke Lisbet Christoffersen, der er professor i ret og religion på Roskilde Universitet, mener, at religionsfriheden for alvor er under pres i Danmark.
”Flere ting ville jeg blot kalde ganske almindelig regulering. Men der er gennemført ganske kritiske ting. Mest alvorligt er, at ytringer, der viser udtrykkelig billigelse af strafbare handlinger, er kriminelle i religiøse sammenhænge, men lovlige i andre,” siger hun med henvisning til den omdiskuterede imamlov fra 2016, som blandt andet betyder, at visse ytringer nu er ulovlige for religiøse forkyndere.
”Hertil kommer, at politikerne forsøger at omtolke eller præcisere de grundlæggende frihedsrettigheder, som vi har i Danmark, for at kunne gennemføre lovgivning. Og det er et problem, da frihedsrettighederne, som religionsfriheden er en del af, er en grundsten i det danske samfund,” siger hun.
Fra Pew Research Centers egne forskere er beskeden heller ikke, at det står særligt slemt til i Danmark, men snarere er typisk for en udvikling i Europa. Samirah Majumdar, der er den ledende forsker bag undersøgelsen, fortæller, at Danmark er en del af en tendens i Europa, hvor der er kommet flere begrænsninger på religionsfriheden, både i form af statslige begrænsninger og sociale spændinger i løbet af perioden 2007-2017.
”Men Danmark scorer stadig ikke voldsomt højt, og selv der, hvor Danmark vurderes som højt på vores skala, skal det ses i den kontekst, at Danmark er i den lave ende af den vurdering,” siger Samirah Majumdar og nævner lovgivning om rituelle slagtninger af dyr og tildækningsforbuddet som nogle af grundene til, at Danmark ifølge rapporten har fået flere statslige begrænsninger af religionsfriheden.
Det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om international religionsfrihed har også undersøgt religionsfrihed i Danmark og peger på nogle af de samme eksempler fra 2018. Denne rapport nævner blandt andet debatten om et muligt forbud mod omskæring og kravet om håndtryk, når man modtager dansk statsborgerskab, som begrænsende faktorer.
Danmarks nye regeringsparti, Socialdemokratiet, har stemt for dele af den lovgivning, der i de amerikanske undersøgelser beskrives som begrænsende for religionsfriheden i Danmark. Partiets gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, siger, at det er bekymrende, hvis mennesker ikke kan udleve deres tro frit.
”Jeg kan dog ikke nikke genkendende til, at vi har været med til at gennemføre lovgivning, der stækker mulighederne for at praktisere sin religion. Der er meget, der skal balanceres i lovgivning, og vi skal også værne om andet end religionsfriheden. Vi skal eksempelvis også beskytte kvinder mod undertrykkelse. Jeg synes også, at Grundloven giver tryghed i forhold til bekymringer om, at religionsfriheden krænkes,” siger han.