Afhængigt af hvilken moské danske muslimer kommer i, kan de få vidt forskellige opfordringer til, hvordan de skal indgå i samfundet. Det bekræfter en ny undersøgelse af prædikener fra de københavnske moskéer Dansk Islamisk Center og Masjid Al-Faruq.
Undersøgelsen er lavet i forbindelse med et bachelorprojekt på Aarhus Universitet, hvor de studerende i religionsvidenskab Camilla Tvilling Jacobsen og Margrethe Andreasen Vestergaard har valgt netop de to moskéer, fordi mange af deres prædikener er på dansk, er tilgængelige på nettet og viser forskelligheden i dansk islam.
Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro, hvor imamem Mundhir Abdallah blev politianmeldt for at have opfordret til drab på jøder, har tætte forbindelser til den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir.
Dansk Islamisk Center med imamer som Naveed Baig og Waseem Hussain bliver derimod ofte beskrevet som moderat.
Forskellene kommer tydeligst til udtryk der, hvor moskéernes prædikanter taler om samfundsforhold, viser analysen, der indgår i udgivelsen ”Religion i Danmark 2017”.
I Masjid Al-Faruq-moskéen taler medietalsmand for Hizb ut-Tahrir Chadi Freigeh i en prædiken om den såkaldte imamlov som en trussel mod det muslimske samfund. Han siger, ifølge undersøgelsen, at loven vil medføre en promovering af det danske samfund, hvilket er ”usundt”. I samme prædiken opfordrer han muslimer til at følge islamisk lov i stedet for dansk lov.
Prædikanterne i Dansk Islamisk Center undgår for det meste politiske spørgsmål i prædikenerne, viser analysen. Men gennemgående opfordrer de i denne moské muslimer til at tage aktiv del i samfundet og se ikke-muslimer som medborgere.
Professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet Lene Kühle arbejder på at kortlægge de danske moskéer i et større projekt, der opdaterer hendes tidligere undersøgelse af moskéer i Danmark, som blev foretaget i 2006. Projektet er delvist finansieret af midler fra Kirkeministeriet, som blev bevilget i forlængelse af den såkaldte imamlov fra sidste år.
Forskeren er desuden medredaktør af udgivelsen ”Religion i Danmark 2017”. Hun kalder den nye undersøgelse interessant, fordi der ikke er lavet mange af den slags prædikenanalyser tidligere.
Hun hæfter sig også ved, at resultaterne i høj grad bekræfter den viden, som mange i forvejen har om de to moskéer.
”Det, de siger i prædikenerne, afspejler i høj grad, hvordan de to moskéer bliver præsenteret i medierne. Dansk Islamisk Center lægger vægt på, at muslimer skal underordne sig de politiske beslutninger og deltage i samfundet. Prædikerne i Masjid Al-Faruq viser tydeligt, at den har tilknytning til Hizb ut-Tahrir, der ikke ønsker at være et trossamfund, men et politisk parti. Disse prædikener er meget politiske og bærer præg af samfunds- og kulturkritik,” siger hun.
Undersøgelsen viser også forskellige syn på forholdet til andre religioner og til ikke-muslimske danskere i de to moskéer. I en prædiken i Dansk Islamisk Center har imam Naveed Baid sagt, at kristne, jøder og sabiere (også kendt som mandæere) har adgang til frelsen. Over for ikke-muslimske danskere skal man være en god nabo, dele liv og tåle at blive gjort fortræd, siger han.
I Masjid Al-Faruq-moskéen har man et andet syn på andre religioner. I en tale har lægprædikant Taimullah Abu Laban opfordret muslimer til ikke at forholde sig neutralt til andre religioner. Derimod skal de advare de vantro om Guds straf.
Han advarer også muslimer mod at interagere med ikke-muslimske danskere uden at have religion med i samtalen. Muslimer skal altid forsøge at overbevise andre om islams budskab, siger han ifølge undersøgelsen.
De to moskéer er dog enige om, at muslimer ikke bør fejre jul.