Drab på kristne eskalerer i Burkina Faso

Traditionelt har kristne og muslimer levet fredeligt side om side i Burkina Faso. Men siden 2015 er vold og drab på det vestafrikanske lands kristne taget til

De religiøse spændinger er øget i Burkina Faso, hvor mange terrorangreb har fundet sted, og der er erklæret undtagelsestilstand i dele af landet. Her modtager en mand nadver i byen Kaya. –
De religiøse spændinger er øget i Burkina Faso, hvor mange terrorangreb har fundet sted, og der er erklæret undtagelsestilstand i dele af landet. Her modtager en mand nadver i byen Kaya. – . Foto: Anne Mimault/Reuters/Ritzau Scanpix.

Med sine jordveje og støvede forretningsbygninger med bliktage ligner byen Arbinda i det nordlige Burkina Faso tusinder af andre små afrikanske byer.

Men i de seneste måneder er kristne flygtet over hals og hoved ud af Arbinda. Det fortæller en indbygger, som ønsker at være anonym, til den kristne britiske hjælpeorganisation Barnabas Fonden.

”Der er ingen kristne tilbage i byen,” konstaterer han.

Meget tyder da også på, at Arbinda er blevet et farligere sted for kristne at bo. I 2019 er byen gang på gang blevet angrebet af bevæbnede grupper. Senest blev 19 indbyggere dræbt og 13 såret forrige søndag, da bevæbnede mænd åbnede ild mod indbyggerne.

”Det er bevist, at de ledte efter kristne. Familier, der skjuler kristne, bliver dræbt,” fortæller den anonyme kilde til Barnabas Fonden.

Dagen efter angrebet i Arbinda blev 10 mennesker dræbt i et angreb i den nærliggende Namentenga-provins. I maj blev fire kristne dræbt under søndagsgudstjenesten i en katolsk kirke. Tidligere samme måned blev seks kristne skudt bag ved en protestantisk kirke.

Angrebene på Arbinda og i Namentenga er blot de seneste i den stadigt længere række af terrorangreb på kristne og moderate muslimer, som har hærget det vestafrikanske land siden 2015. Såvel den burkinske regering som internationale iagttagere vurderer, at forskellige grupper med tilknytning til de islamistiske terrororganisationer al-Qaeda, Islamisk Stat i Vestafrika og den burkinske jihadgruppe Ansaroul Islam står bag angrebene.

Og tallene vidner om, at udviklingen går i den forkerte retning: Mens 208 mennesker blev dræbt i angreb sidste år i landet, nåede antallet af dræbte op på 186 i løbet af indeværende års første tre måneder.

Det er en ny og barsk virkelighed, de kristne burkinere kæmper med. Indtil 2015 levede landets 62 procent muslimer og 30 procent kristne nemlig fredeligt side om side i landet, der har 20 millioner indbyggere.

Men i 2014 blev landets tidligere præsident gennem knap tre årtier, Blaise Compaoré, afsat ved en overvejende fredelig revolution. Og siden har de burkinske myndigheder og sikkerhedsstyrker gradvist mistet grebet om kontrollen med grænserne til de uroplagede nabolande Mali og Niger.

Det er et tab, der har spillet en stor rolle, vurderer seniorforsker og Burkina Faso-ekspert ved det nordiske Afrika-institut i Uppsala i Sverige Jesper Bjarnesen. Skal han forklare konflikten, lægger han vægt på andre faktorer end religion.

”Angrebene i Burkina Faso kommer, dels fordi Mali er midt i en lavintensiv borgerkrig, og dels fordi Niger er blevet destabiliseret af, at migranter fra hele Vestafrika rejser på kryds og tværs i søgen efter en vej mod Nordafrika og videre til Europa,” siger han.

Blaise Compaorés afgang spiller også ind, fordi den betød, at den tidligere præsidents mere eller mindre lyssky alliancer med lokale grupper og magtfulde individer ophørte, lyder det fra Jesper Bjarnesen.

”Så uroen er grundlæggende en kombination af en øget destabilisering i regionen og en normalisering af Burkina Fasos politiske styreform. En normalisering, som på kort sigt betyder, at staten bliver udfordret af de lokale magthavere og regionale terrorgrupper,” siger han.

Når yderligtgående islamistiske terrorgrupper på grusom vis forfølger og dræber primært kristne, skyldes det, at der spekuleres i at antænde religiøse modsætninger, vurderer professor emeritus i Afrika-studier ved Københavns Universitet Holger Bernt Hansen.

”Jihadisternes strategi handler om at skabe intern splid og frygt i de burkinske lokalsamfund og på den måde opnå magt og skabe et grundlag for at rekruttere blandt de unge. Og religion spiller ind på den måde, at jihadisterne mobiliserer potentielle religiøse modsætningsforhold i samfund, hvor indbyggerne tidligere har levet fredeligt sammen. Samtidig går de efter mål, der symboliserer Vesten, og også her spiller kristendom og Burkina Fasos kirker en rolle, fordi de bliver opfattet som symboler på Vesten. Men her er ikke tale om kristenforfølgelser som dem, vi ser i eksempelvis Mellemøsten,” siger han.

Uanset hvad man kalder det, er den burkinske præst Daniel Sawadogo forfærdet over udviklingen i sit hjemland.

”Det her er det største chok i vores liv som kristne. Aldrig i vores vildeste fantasi ville vi have troet, at dette kunne ske,” siger han til den internationale kristne hjælpeorganisation Åbne Døre.