Meget har handlet om at indgyde børn livsmod i Per Schultz Jørgensens liv. Livsmodet har også stået som omdrejningspunkt i hans egen tilværelse. På det personlige plan er troen og kristendommen nogle af de dimensioner, som giver ham næring.
”Tro betyder noget i mit eget liv. Det gør det som en religiøs tro på en overmægtig mening, en skaberkraft eller ’noget i mig’, som er mig givet som en gave. En fortrøstning, som et startsted for det livsgrundlag, jeg forsøger at holde fast i,” siger børne- og familieforskeren, der i sidste måned fejrede sin 85-årsfødselsdag.
Morgendagens prædikentekst, hvor jomfruen Maria får at vide, at hun skal føde Jesus, Guds søn, taler da også med relevans til Per Schultz Jørgensen.
”Teksten er Marias hyldest til Gud for den rolle, han har tildelt hende. Maria accepterer helt og aldeles budskabet, selvom hun ’forfærdes’,” siger Per Schultz Jørgensen og sammenligner Marias reak- tion med Zakarias’, da han af ærkeenglen bliver meddelt, at hans kone Elisabeth i sin høje alder skal føde en søn.
”Zakarias er skeptisk og bliver stum indtil fødslen. Maria fryder sig og er taknemmelig. På den måde taler Marias reaktion ind i min egen grundholdning til livet. Jeg har en vis livsoptimisme og tro på, at livet også vil os det godt,” siger Per Schultz Jørgensen.
”For mig indeholder teksten et symbolsk budskab om et menneske, der tror – eller et menneske, der får indpodet troen på et mirakel, og som giver sig selv hen i en overbevisning om, at der er en Gud og en mening med livet, som er lagt i større hænder, og som ikke tvivler. Det store er at se sig selv som et menneske, der kan modtage den nådegave, det er at tro på noget, der er større end én selv.”
Han fortsætter:
”En sådan læsning og tolkning af teksten ser bebudelsen af en fødsel som symbolet på, at der er lagt noget i os, som vi kan tage imod og tro på, være åbne over for og give en mulighed for at fylde vores liv. Troen – den kristne tro, men også tro i en videre forstand – er en nådegave i den forstand, at den eksistentielt kan give retning og mening – hvis vi vil tage imod det.”
For den nu pensionerede professor kom troen ind i livet allerede fra barnsben.
”Kirke og tro fyldte meget i min barndom. Vi gik i kirke, bad aftenbøn, og i mange år blev der også bedt bordbøn. Min fars barndomshjem tilhørte Indre Mission. Det prægede min far. Min mor kom fra et sømandshjem, de var mere gammeldags kristne,” siger Per Schultz Jørgensen.
”Mit hjem var ikke helligt med indsnævrede normer. Mine søstre gik for eksempel i danseskole, men det kristne spillede en rolle.”
Årene under Anden Verdenskrig blev skelsættende for Per Schultz Jørgensens trosforhold. Da han var 10 år, bankede tyskerne en dag på døren. Hans far havde et illegalt trykkeri i kælderen. Per Schultz Jørgensen blev selv afhørt, og han så sin far blive arresteret for siden at blive bragt til kz-lejren i Sachsenhausen.
I lang tid var der ingen livstegn fra faderen, og Per Schultz Jørgensens mor måtte få livet til at fungere med de seks børn.
”Det var en tid med stor angst og usikkerhed, og troen og bønnen spillede en daglig rolle for at bevare håbet. Jeg er ret sikker på, at disse år blev en slags bebudelsesår for mig, og jeg tog imod det som en hjælp og støtte i en svær tid,” siger han med reference til morgendagens prædikentekst.
Den 17. maj 1945 kom hans far efter halvandet års tilfangetagelse tilbage til hjemmet i Kolding. Han kom med de hvide busser, og den dag i dag vækker det stærke følelser for Per Schultz Jørgensen at tale om det:
”Der var så meget angst og håb i den periode, og gensynet med ham var selvfølgelig en ubeskrivelig glæde.”
Han vender tilbage til den tro, som han fik med sig hjemmefra, og som op gennem hans liv har været medvirkende til, at han har følt stort livsmod. Dybest set handler det om ikke at være alene i verden.
”Den kristne tro er for mig et relationsforhold til Gud – til det guddommelige, til Gud som håbet om en mening, der hjælper og støtter – og troen giver mig mod til at være ansvarlig deltager og tro på, at jeg klarer det.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
Jeg ville tale om det mirakel, som troen er. Tro handler på det psykologiske plan om tillid, taknemmelighed, håb og åbenhed over for livet. Tro er et relationsforhold. Jeg tror på dig, på vores forhold, og det giver mig betydning som menneske.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?
Ingen bud er for mig vigtigere end andre. De er grundlæggende sociale regler for et samfund, født i en historisk sammenhæng, hvorfra de er vandret ind i vores forståelse af moral og etik.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Der skal være salmer, jeg kender og kan synge med på, en organist, der fylder rummet, og hvor der er en tekst, der taler til mig, og som bliver udlagt, så jeg i kirken finder rum for eftertanke og stilhed.
Hvordan er dit gudsbillede?
Jeg har ikke et gudsbillede. Kristendom er for mig forbundet med en måde at leve med min tro på i praksis.