Angsten for pensionering er væk

Ældre ser frem til pensionsdagen med glæde, forventning og sindsro

Livet som pensionist er blevet attraktivt. Hvor der for ti år siden var en hel del ældre, der så frem til pensionisttilværelsen med ængstelse eller ligefrem rædsel, er denne bekymring stort set forsvundet i dag. Pensionsdagen som en alvorlig livskrise er næsten forsvundet. Det fremgår af en helt ny undersøgelse fra foreningen Ældre Sagen. Den spurgte for ti år siden 1200 af fremtidens ældre, hvordan de så på deres kommende pensionistliv. Mere end hver femte af de 60-64-årige svarede dengang, at de så frem til det med »nogen ængstelse« og hver tyvende med »rædsel«. Ti år senere er slet ingen 60-64-årige rædselsslagne over at skulle forlade arbejdsmarkedet, og kun få er ængstelige. Ni ud af ti ser frem til det med »sindsro«, »lettelse« eller endda »glæde og forventning«, fremgår det af undersøgelsen. Bedre forberedt Forskningschef George W. Leeson fra Ældre Sagen er ikke i tvivl om, at en væsentlig årsag til ændringen er, at ældre er langt bedre forbe-redt til alderdommen end tidligere. - De ved, at de formentlig kommer til at leve mange år som pensionister. Og folk er blevet mere bevidste om, at de selv kan gøre noget for at få en bedre alderdom, siger George W. Leeson. Undersøgelsen viser også, at arbejdet fortsat betyder meget for menneskers identitet og sociale kontakter. Betydningen er imidlertid blevet væsentlig mindre på de ti år. Om de store forventninger til pensionstilværelsen skyldes de mange muligheder for ældre, eller at arbejdsmarkedet er blevet mere barsk, er det svært få entydige svar på. Seniorforsker Jesper Wégens fra Videnscenter på Ældreområdet på Gerontologisk Institut i København mener, at begge forhold spiller ind. - En væsentlig grund er, at det økonomiske grundlag for at trække sig tilbage er blevet bedre. Flere bor i eget hus, og flere sparer op til alderdommen. Det giver en øget basal tryghed, siger Jesper Wégens. Han mener også, at trygheden øges af de mange pensionsforberedelseskurser, som pensionskasser og æl-dreorganisationer har gennemført de seneste år. Politiske signaler For både ufaglærte, faglærte og funktionærer er det efterhånden blevet almindeligt at gå på pension i 60-års alderen. 25 års politiske signaler om, at ældre helst skulle trække sig tilbage og give plads til de unge på arbejdsmarkedet har gjort deres virkning. For at ændre det mønster skal der mere til end de seneste tre års modsatte signaler om, at der nu pludselig er brug for de ældre på arbejdsmarkedet. Jesper Wégens peger på, at arbejdslivet på nogle punkter er blevet hårdere, og tempoet er blevet højere. Den teknologiske udvikling får nogle ældre til at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke orker at sætte sig ind i alt det nye. I øvrigt mener han, at »pensionschokket« er en myte, som de erhvervsaktive har haft brug for at bygge op for sig selv. - De har haft så travlt, og det ville være ubærligt for dem, hvis det skulle kunne lade sig gøre at leve et indholdsrigt liv i det halve tempo, siger han. Men i virkeligheden er det faktisk overordentlig sjældent, at ældre falder døde om dagen efter sidste arbejdsdag. Kristeligt Dagblad vil i den kommende tid skrive om ældre og deres levevilkår. I dag ser vi på »fremtidens ældre«, det vil sige den generation, der går på pension i løbet af ti-tyve år. Side 7