Anklager Helene Brædder indledte med at tale om konfirmation, da hun i går havde fundet plads foran nævningene i Østre Landsrets 9. afdeling i København. Netop denne kirkelige begivenhed spillede nemlig en rolle for mange af de unge vidner, der den seneste uge var blevet hørt i ankesagen mod den tidligere præst i Tømmerup ved Kalundborg Dan Peschack.
”Når vi konfirmerer vores børn, byder vi dem samtidig velkommen i de voksnes rækker. Vi gør det smilende, omsorgsfuldt og overbærende, for vi ved godt, at de på ingen måde er voksne endnu. Men vi anerkender, at de befinder sig i overgangen fra barn til ung. Og i puberteten, som de unge konfirmander befinder sig i, er man ofte usikker og famlende i sin forvandling. Videre op i teenageårene er den usikkerhed og sårbarhed der stadig. Den usikkerhed og sårbarhed har Dan Peschack udnyttet til sin egen tilfredsstillelse,” sagde hun.
I sidste uge begyndte ankesagen mod Dan Peschack i landsretten, og efter forklaringer fra vidner, forældre og den tiltalte selv, var det i går tid til de afsluttende bemærkninger fra forsvarer og anklager. Dan Peschack har erkendt flere forhold i sagen, som omfatter seksuelle overgreb på otte børn og unge, men ønsker frifindelse i forhold, der vedrører blandt andet analt samleje og andre seksuelle krænkelser.
Helene Brædder ønskede dog samme dom som den, der blev afsagt i Retten i Holbæk i november. Ifølge hende måtte dommere og nævninge vurdere, om de stolede på vidnerne eller Dan Peschack.
”Eller skal jeg sige Henriette? Eller sexy Sasha og smukke Laura?”, tilføjede hun med henvisning til navnene på de falske chatprofiler, som den tidligere præst brugte til at have seksuelle samtaler med unge drenge, heriblandt konfirmander, og få dem til at sende ham videoer af seksuel karakter.
”Nok har man forståelse for, at Dan Peschack har haft brug for et sexliv og privatliv, og at han som præst ikke har ønsket at bruge sit eget navn. Men den forståelse forsvinder, når man ser alle disse navne, han har brugt. Det har ikke bare været for at være anonym, men for at narre, lokke og presse drenge til bestemte handlinger. Det viser, hvor lidt man kan stole på Dan Peschack.”
De forhold, hvor Dan Peschack har været mindst tilbøjelig til at erklære sig skyldig, handler om sagens yngste offer, som i 2016 var den første til at fortælle om overgrebene. Helene Brædder påpegede her, hvordan den tidligere præst havde afvist enhver seksuel handling med den dengang 12-årige dreng, indtil politiet fortalte om billeder af seksuelle krænkelser, de havde fundet i præstegården.
”Det står klart, at han ikke erkender mere, end hvad der direkte fremgår af film og videoer,” sagde Helene Brædder, som også fandt det hævet over enhver tvivl, at Dan Peschack havde udnyttet sit præsteembede samt sin psykiske overlegenhed til at få de unge krænkede til at føle sig helt særlige.
Forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen mente dog ikke, at der var tale om et misbrug af præsteembedet, da Dan Peschack havde handlet som privatperson i de erkendte forhold. Han henviste til en sag fra sidste år om en frikirkepræst, der havde udnyttet flere unge fra menigheden.
”Han havde sagt, at hvis de ikke gjorde, som han sagde, så kom de i Helvede. Det kan jeg godt se har med præsteembedet at gøre. Men her er det ikke nok, at min klient var præst, eller at det foregik i præstegården,” sagde han.
Ulrik Sjølin Pedersen lagde derudover vægt på, at man skulle lade begrundet tvivl komme den tiltalte til gode, og påpegede dele af vidneforklaringer, han fandt modsigende eller urealistiske.
”I skal vægte, om I har fået beviser, der klippefast viser, at min klient lyver. Beviserne skal have vægt. Et bevis er ikke en mavefornemmelse. Det skal være så klokkeklart,” sagde han og tilføjede så, hvordan man flere gange har oplevet, at børn og unge lyver eller husker hændelser, der aldrig er sket.
Kendelsen afsiges på tirsdag.