Prøv avisen

Anklager i Tømmerup-sagen: Præstekrave gav kontakten til unge

Desværre lader det til, at børnene ikke kun fik et rart sted at være. De fik et sted, hvor de kunne ryge smøger og hash, drikke alkohol, og hvor de kunne udsættes for overgreb, sagde anklageren i dag om præstens bolig. Foto: Rasmus Flindt Pedersen, Polfoto/ritzau

En tidligere præst i Tømmerup udnyttede sin psykiske overlegenhed og sit embede til at begå overgreb, lød anklage i retten i Holbæk i dag

Har en nu tidligere præst i Tømmerup ved Kalundborg begået seksuelle overgreb på børn og unge? Har han udnyttet dem med sin psykiske overlegenhed, og har han misbrugt sit præsteembede?

Det var ifølge specialanklager Anja Liin de tre overordnede spørgsmål, som de fremmødte i retten i Holbæk i dag skulle forholde sig til. Og for hende var der kun én måde at besvare dem på: med et rungende ja.

”I sager af denne karakter skal man være meget forsigtig, og enhver tvivl skal komme tiltalte til gode. Problemet for tiltalte i denne sag er, at der er uendeligt lidt, man kan være i tvivl om.”

I begyndelsen af oktober indledtes retssagen mod den nu tidligere præst, som er tiltalt for 30 kriminelle forhold mod i alt 12 børn og unge. I dag argumenterede anklageren og forsvareren for, hvilke forhold de hver især mente, tiltalte skulle kendes skyldig i, efter at have hørt vidneforklaringer og gennemgået bevismateriale.

Den tidligere præst har erkendt flere forhold. Men han afviser blandt andet flere vidners anklager om analt samleje og andre seksuelle handlinger. Her bliver spørgsmålet derfor, om man stoler på ham eller på de unge, sagde anklageren og understregede, at hun fandt det påfaldende, at den tiltalte kun har erkendt de forhold, der er dokumenteret med billeder.

”Virkeligheden ser anderledes ud end den, han fortæller. Vi har hørt vidneforklaringer, set fotos, videoer, chatsamtaler, og hele denne overflod af beviser peger entydigt én vej: De peger på en præstebolig, som børn har stiftet bekendskab med, når de eller deres søskende skulle konfirmeres. Det rygtedes, at det var et godt sted at være. Der var en præst, der var ung med de unge,” sagde hun.

”Desværre lader det til, at børnene ikke kun fik et rart sted at være. De fik et sted, hvor de kunne ryge smøger og hash, drikke alkohol, og hvor de kunne udsættes for overgreb. Overgreb, de havde svært ved at sige fra overfor – for hvad ville der så ske med værestedet og med præsten? Hvis man sagde fra, var man ikke længere noget helt specielt.”

Netop det med at være ”helt speciel” har ifølge Anja Liin været gennemgående i vidneforklaringerne og viser den tiltaltes psykiske overlegenhed. Ud over at give de unge gaver og penge har den tidligere præst sørget for at opbygge et særligt tillidsforhold til dem. Hun nævner, at mange af de unge, selv efter anklagerne kom frem, har haft svært ved at gå imod præsten. En dreng havde i første omgang nægtet at vidne, da han ”støttede præsten lige meget hvad”, og en pige, der vidnede i forrige uge, har skrevet breve til den tiltalte om, at hun vil beskytte ham til hver en tid og håber, det bliver de to for altid.

At tiltalte også udnyttede sin stilling som præst, var Anja Liin heller ikke i tvivl om. Uden præstekraven var han ikke kommet i kontakt med størstedelen af de berørte unge i konfirmationsalderen, og derudover accepterede forældrene overnatninger og hjælp fra tiltalte, fordi de kendte ham som præst.

”Hvis det var tømmersvenden eller bankdirektøren, deres barn ville komme hos, havde de nok undret sig. Men deres barn gik til præsten. Præsten, i hvis arbejde det ligger, at man kan komme, når livet gør ondt, og når man er sårbar,” sagde hun med henvisning til, at flere børn i sagen havde sociale problemer, før de begyndte at komme hos præsten.

Her var forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen ikke enig. Ifølge ham er det mere uklart, hvornår en præst er på arbejde og holder fri.

”Han bor i præsteboligen, så hjemme er han jo i teorien også præst. Men man kan ikke sige, at tiltalte var i tjeneste hele tiden. Han har haft noget at gøre med de unge, fordi han var præst. Men det, der skete i huset om natten, kan man ikke sige er sket, mens han var præst.”

Derudover understregede forsvareren, at man skal passe på med at dømme på usikre beviser og være forsigtig med vidneudsagn fra børn og helt unge, da undersøgelser peger på, at de let kan lade sig manipulere og bilde sig selv ind, at de husker noget, som aldrig har fundet sted.