Prøv avisen

Overblik: Her er 10 populære valfartssteder for kristne

Pilgrimme samlet ved basilikaen for Vor Frue af Guadalupe i Mexico. Foto: ALEJANDRO MELENDEZ / AFP /Ritzau Scanpix

Hvert år strømmer flere millioner mennesker mod steder, hvor helgener ligger begravet, eller religiøse hændelser har fundet sted. Kristeligt Dagblad har her samlet et overblik over nogle af de mest besøgte steder for kristne

1. Nidaros Domkirke i Trondheim, Norge

Nidaros Domkirke er et af Norges vigtigste kulturminder. Byggeriet blev påbegyndt i år 1070 og afsluttet omkring år 1300, og siden har kirken været igennem meget restaureringsarbejde.

Det særlige ved kirken er, at den er bygget over graven for den norske kong Olav den Hellige (995-1030), også kendt som Sankt Olav. Han blev efter sin død ved slaget ved Stiklestad i 1030 ophøjet til helgen og ses fortsat som den store missionsskikkelse i norsk historie.

I middelalderen var kirken et vigtigt pilgrimsmål for kristne i hele Nordeuropa, da den opbevarede de jordiske rester af Olav den Hellige. Antallet af pilgrimme faldt efter Reformationen, men de seneste år er mange igen begyndt at strømme op igennem det nordnorske fjeldlandskab til Nidaros. Domkirken vurderes at have omkring 400.000 besøgende årligt.

Domkirken har tidligere fungeret som kroningskirke for Norges regenter, og i dag velsignes kommende regenter i den.

2. Vor Frue af Guadalupe, Mexico City, Mexico

Basilikaen for Vor Frue af Guadalupe menes at være det mest besøgte pilgrimsmål i hele Nord-, Syd- og Mellemamerika. Den oprindelige kirke blev bygget mellem 1500- og 1700-tallet, men blev på grund af et synkende fundament erstattet af en nyere bygning fra 1970’erne.

Basilikaen står på det sted, hvor den fattige indianer Juan Diego Cuauhtlatoatzin i 1531 hævdede at have set Jomfru Maria, som instruerede ham i at bygge en kirke. Den lokale biskop troede ikke på historien og bad om et bevis, hvorefter Jomfru Maria efter sigende igen viste sig for den fattige indianer. Hun bad ham samle blomster og lægge dem i et forklæde, som Cuauhtlatoatzin bragte til biskoppen. Da biskoppen pakkede blomsterne ud af forklædet, var et billede af Jomfru Maria printet ind i forklædet.

Det er det forklæde, som pilgrimme kommer for at se. Mellem 12 og 20 millioner mennesker vurderes hvert år at besøge kirken.

Vor Frue af Guadalope blev kåret til Mexicos nationalhelgeninde i 1737 og anerkendt officielt af paven i 1754.

3. Peterskirken i Rom, Italien

Rom er et populært valfartsmål, da det er her, apostlen Peter har sin grav. Peter er den af de 12 apostle, der er nævnt flest gange i Bibelen, og ifølge Apostlenes Gerninger havde han en ledende stilling blandt de første kristne. Han prædikede og udførte mirakler, og ifølge den katolske tradition var han den første pave i Rom.

Ifølge traditionen led Peter martyrdøden i Rom, og han blev begravet i byen af medlemmer af den kristne menighed. I 300-tallet besluttede kejser Konstantin den Store at bygge en basilika over graven.

Peterskirken blev opført imellem 322 og 333, men revet ned i begyndelsen af 1500- tallet og udskiftet med en ny kirke, som blev indviet i 1626. Kirken er kendt for sin storslåede arkitektur og for, at man blandt andet kan komme ned under kirken og se Peters gravmonument. I krypten under kirken finder man også en række pavegrave, skulpturer og andre kunstværker fra den gamle basilika.

Over fem millioner turister besøger årligt kirken.

Af andre seværdigheder, der gør Rom til et populært valfartsmål, kan nævnes Det Sixtinske Kapel, apostlen Paulus’ grav og Vatikanet, som har sit hovedsæde her.

4. Gravkirken i Jerusalem

Gravkirken, også kaldet Den Hellige Gravs Kirke, i Jerusalem vurderes at være det ældste kristne valfartssted. Den er bygget på bjerget Golgata, hvor Jesus ifølge traditionen blev korsfæstet, og i kirken finder man også den grav, hvor Jesus skal være blevet lagt efter sin død.

Allerede efter Jesu død begyndte pilgrimme at vandre til Jerusalem. Ifølge datidens kirkehistorikere var det dog kejser Konstantin den Stores mor Helena, der omkring år 327 fandt selve graven, hvorefter man opførte en kirke på stedet.

Den kristne valfart fik i mange år lov til at fortsætte, selvom kaliffen Omar erobrede Jerusalem fra det kristne byzantinske rige omkring år 637. Men i år 1009 rev den egyptiske kalif Hakim ifølge samtidige kilder Gravkirken ned til grunden.

Kirken er siden blevet erstattet af nye bygninger og renoveret flere gange. Den nuværende kirke fra 1810 tilhører seks forskellige kristne trosretninger og er den betydeligste kristne helligdom i Jerusalem.

I dag vurderes omkring fire millioner at besøge den årligt. Den er i dag også sæde for den ortodokse patriark af Jerusalem og en katolsk ærkediakon.

5. Katedralen i Canterbury, England

Katedralen i Canterbury, der ligger i Kent i det sydlige England, er en af Englands ældste og mest kendte domkirker. Den er hovedsæde for den anglikanske kirke og dens øverste åndelige leder, ærkebiskoppen af Canterbury.

Allerede i år 597 byggede Sankt Augustin af Canterbury et kloster på stedet, hvor katedralen nu står. Den har været et populært pilgrimsmål siden år 1170, hvor den daværende ærkebiskop Thomas Becket blev myrdet i et sidekapel i kirken. Dette skete, fordi han nægtede at underkaste sig kong Henrik den Andens krav om, at han skulle underskrive et dokument, der overgav kirkemagten til kongen og verdslige dommere. Kort efter blev Becket ophøjet til helgen. Hans helgenskrin i Canterbury er et af de vigtigste pilgrimsmål i Europa, og årligt besøger omkring en million mennesker katedralen. Nogle mener også, at graven har helbredende kræfter.

Canterbury er også startstedet for internationale pilgrimsruter til Santiago de Compostela i Spanien og Via Francigena i Rom.

6. Jakobs grav, Santiago de Compostela, Spanien

Santiago de Compostela, også kaldet Jakobsvejen, er et af de mest berømte pilgrimsmål i den kristne verden.

Den er opkaldt efter apostlen Jakob Sankt Jakob er på spansk Jakob Santiago som var en af Jesu vigtigste disciple. I år 44 blev han henrettet i Jerusalem, og ifølge en spansk legende blev hans lig sejlet til den galiciske kyst i en båd ført af engle. Her blev liget omsluttet af en stor sten, og okser trak det til stedet Campus Stella Compostela hvor Jakob blev begravet.

I år 813 blev eremitten Pelagius ifølge legenden ledt til graven af en stjerne, hvilket den lokale biskop Theodomir så som et mirakel. Ved en udgravning fandt man en marmorkiste, og biskoppen underrettede kong Alfonso II af Asturien, som befalede, at der skulle bygges kirker på stedet. Kirkerne blev siden erstattet af andre, og i dag står der en katedral, som blev opført fra år 1075 til 1122.

Det er Jakobs grav og relikvier, som er det endelige mål for pilgrimmene til Santiago de Compostela. Allerede i det 12. århundrede var katedralen i Santiago de Compostela et lige så populært pilgrimsmål som Peters grav i Rom og Jesu grav i Jerusalem.

Med Reformationen og den efterfølgende politiske uro i Europa aftog tilstrømningen af pilgrimme, men de seneste årtier er et stort antal pilgrimme igen begyndt at vandre til Santiago de Compostela. Flere end 300.000 pilgrimme købte pilgrimspas til Santiago de Compostela sidste år.

7. Lourdes, Frankrig

Den lille landsby Lourdes i det sydvestlige Frankrig blev et valfartsmål, efter at Jomfru Maria i 1858 efter sigende viste sig i alt 18 gange for en 14-årig fransk bondepige ved navn Bernadette Soubirous. Både dengang og i dag kommer mange blandt andet til byen for at se en særlig kilde, som menes at være helbredende. Den katolske kirke godkendte i år 1862, at Bernadette Soubirous’ visioner var ægte, og i 1933 blev hun officielt helgenkåret af pave Pius XI. Kirken godkender desuden i gennemsnit én mirakuløs helbredelse forårsaget af kilden i Lourdes hvert andet år. Der indberettes dog langt flere.

Lourdes har cirka syv millioner besøgende om året og dermed også en af Frankrigs absolut mest besøgte destinationer.

8. Fatima, Portugal

I maj 1917 viste Jomfru Maria sig efter sigende for tre børn på markerne ved den lille portugisiske by Fatima, der ligger cirka 170 kilometer nord for Lissabon.

Ifølge historien var børnene i gang med at fremsige deres rosenkransbønner, da der kom lyn og lysskær på himmelen, og Jomfru Maria viste sig. Hun bad børnene om at vende tilbage samme dag i måneden i de næste seks måneder, og i oktober ville hun så åbenbare for dem, hvem hun var, og hvad hun ville. Børnene gjorde, som hun sagde, og efterhånden begyndte mange at følge med dem, når de fik deres åbenbaringer. De fremmødte så aldrig selv Jomfru Maria, men overværede efter sigende en række overnaturlige tegn.

På det sidste møde gav Jomfru Maria besked på, at der skulle bygges et kapel, hvilket skete snart efter. Det første kapel var udsat for et attentat i 1922, og i 1928 påbegyndte man byggeriet af en ny stor basilika, som var færdig i 1952. I 2007 blev endnu en basilika bygget i den modsatte ende af pladsen, hvor den anden kirke står.

I dag besøger omkring fire millioner mennesker årligt Fatima, og særligt på årsdagene for Maria-åbenbaringerne samles mange tusinder af pilgrimme på pladsen ved kirkerne. Mange kravler de sidste par hundrede meter mod pladsens Åbenbaringskapel på knæ som bod eller i håb om helbredelse.

9. Medjugorje, Bosnien-Herzegovina

Den 24. juni 1981 fortalte seks teenagere, at Jomfru Maria åbenbarede sig for dem i den lille landsby Medjugorje. Siden er Jomfru Maria efter sigende ikke stoppet med at vise sig i byen. Flere af de unge mennesker, som senere blev kaldt seere, er blevet ved med at opleve åbenbaringer årligt og månedligt.

Siden er den lille fattige landsby blevet et stort valfartsmål med et utal af hoteller og souvenirbutikker. Folk går blandt andet på bjerget, hvor åbenbaringen ifølge de seks teenagere fandt sted.

Landsbyens kirke, Sankt James Kirken, er siden de første åbenbaringer blevet udbygget med flere udendørspladser og har dagligt gudstjenester på flere forskellige sprog.

Vatikanet har ikke anerkendt Medjugorjes åbenbaringer af Jomfru Maria. Landsbyen skønnes dog alligevel at tiltrække omkring en million mennesker hvert år.

10. Assisi, Italien

Byen i provinsen Umbria har lagt navn til den italienske munk og senere helgen Frans af Assisi (1181-1226).

Frans var af rig familie og levede først et luksuriøst liv. Hans tro voksede efter sigende efter, at han blev taget til fange som soldat i en krig mod nabobyen Perugia. Han begyndte at hjælpe syge og fattige og opgav til sidst sit tidligere liv for at leve frivilligt i fattigdom og askese.

Han fungerede i perioder som omvandrende prædikant og startede Franciskaner- ordenen, som bredte sig til det meste af Europa. Sammen med den hellige Clara af Assisi grundlagde han også en orden for kvinder.

To år før sin død modtog han Kristi sårmærker. Han blev syg og døde som 45-årig og blev helgenkåret to år senere. Han er også udnævnt til skytshelgen for dyr, miljøet, økologi og Italien.

Man vurderer, at tre til fire millioner mennesker årligt besøger byen, som har flere store kirker og klostre med tilknytning til Frans af Assisi og Clara af Assisi. Man finder blandt andet Franciskanerordenens hovedkloster, Sacro Convento, og kirken San Francesco, der rummer Frans af Assisis grav.

Gravkirken i Jerusalem. Foto: Debbie Hill/UPI/Ritzau Scanpix
Peterskirken i Rom. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix