Arendt: En pragmatisk biskop, der ændrer holdninger med tiden

Biskop Niels Henrik Arendt har levet op til stort set alle de løfter, han gav, da han blev biskop. På centrale punkter som vielse af homoseksuelle har biskoppen dog ændret holdning gennem årene

Niels Henrik Arendt blev bispeviet i 1999. –
Niels Henrik Arendt blev bispeviet i 1999. – Foto: Lars K. Mikkelsen.

Efter 14 år i bispestolen i Haderslev har biskop Niels Henrik Arendt udrettet stort set alt det, han sagde, han ville, da han tilbage i 1999 blev valgt som biskop.

Sådan lyder konklusionen efter en rundringning til 10 præster, provster, teologer og mediefolk i Haderslev Stift. Dog har han ændret flere af de synspunkter, han indtog, da han blev valgt til biskop. Hvor han for eksempel tidligere var modstander af et kirkeligt ritual for vielser af homoseksuelle, var han i foråret en af de otte biskopper, der udformede selvsamme.

"Det var jeg meget skuffet over. Der er ingen tvivl om, at hvis flere biskopper havde stået fast, havde vi ikke fået det ritual. Men Niels Henrik Arendt er en meget flittig og loyal biskop, også over for en som mig, der har kritiseret ham," siger sognepræst i Hørup Kirke Agnete Raahauge.

At Niels Henrik Arendt også har ændret holdning til vielser i det fri og nu ønsker at åbne for dette, kritiseres også fra flere sider.

"Det er lidt ærgerligt, han har ændret holdning på det punkt. For mig at se hører vielsen hjemme i kirkerummet, og der er ikke den helt store grund til at stille kirken an uden for det rum," siger formand for menighedsrådet ved Nørremarkskirken i Vejle Henning Jespersen.

Men igen er roserne aldrig langt fra risen.

"At han har ændret holdning, viser, at han er pragmatisk. Hvis han selv kunne bestemme, tror jeg ikke, han ville åbne op for det. Men som pragmatiker ved han, at det er på den her måde, tingene kan komme til at fungere bedst," vurderer medlem af stiftsrådet i Haderslev Provsti Niels Hørlyck.

Ser man nærmere på Niels Henrik Arendts mærkesager før sin bispevielse i 1999, er det først og fremmest ønsket om en tydelig kirkelig kommunikation i medierne, en flad, demokratisk struktur i folkekirken og et ønske om en tydeliggørelse af kristendom over for andre religioner, der fyldte i biskoppens talestrøm.

Og alle tre punkter er da også i høj grad noget, der har præget Niels Henrik Arendts år som biskop, lyder det fra flere sider. Stort set alle kilder fremhæver, at biskoppen har været meget brugt i medierne, både regionale og landsdækkende, og påpeger, at biskoppens forfatterskab blandt andet har været med til at tydeliggøre forskellene mellem kristendom og andre religioner. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Niels Henrik Arendt i de senere år er blevet fortaler for et ledende organ i folkekirken, hvilket ikke harmonerer med biskoppens ønske om en flad folkekirkelig struktur.

"Men når vi er ude i et tema som dette, synes jeg faktisk, det er i orden, at man har en holdning, til man tager en anden. Det er tilladt at blive klogere, og jeg oplever bestemt ikke Niels Henrik Arendt som en kirkefyrste. Menneskeligt talt har han altid opført sig meget fair, og der har aldrig været noget paveagtigt over ham," siger sognepræst i Løsning Henrik Højlund og forsætter:

"I den her sammenhæng har jeg derfor ingen problemer med det. Men at Niels Henrik Arendt tidligere har sagt nej til et autoriseret ritual for homoseksuelle vielser for siden at gå ind for det, er både et dramatisk og skuffende skifte. For mig er der en verden til forskel på at skifte holdning til et spørgsmål vedrørende det organisatoriske og skifte holdning til et teologisk spørgsmål. Når det drejer sig om noget substantielt i kristendommen, er det ganske enkelt forfærdeligt, når folk ændrer holdning."

En anden af biskoppens intentioner som nyvalgt biskop var at være på uformel visitats meget af sin tid. Det har han i høj grad levet op til næsten hver søndag findes han til gudstjeneste i en af stiftets kirker og flere har haft besøg af ham flere gange, forlyder det.

Kun en enkelt af biskoppens mærkesager i bispevalgkampen er i dag ikke blevet fuldt ud realiseret: et ønske om en landsdækkende pulje af præstestillinger til præster, der var brændt ud. Ønsket er sidenhen blevet tilgodeset i ansættelsesloven, men med det forbehold, at de ledige præstestillinger kun kan besættes, hvis der er enighed om det hos den lokale biskop og menighedsråd.

Ingen af de 10 adspurgte kilder kender dog til eksistensen af denne pulje. Men flere fremhæver, at biskoppen har været meget opmærksom på præster med problemer.

"Jeg ved, at vores velbefindende ligger ham meget på sinde, og han har været myreflittig med at holde kontakt. Jeg ved også, at de, der har haft vanskeligheder, har fået tilbud om støtte og hjælp," siger sognepræst ved Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa Jørgen Jørgensen.

Niels Henrik Arendt forlader bispestolen i februar 2013, hvorefter han skal være sognepræst på deltid i Staby og Madum Sogne i Vestjylland.

Niels Henrik Arendt ønskede ikke selv at deltage i artiklen.