Henrettelsen af Johannes Døberen er en af de mest kulørte scener i Bibelen – og malerkunsten med. Man ser den livagtigt for sig: Henslængt på puder i centrum finder vi den halv- eller helfulde fyrste over Galilæa og Peræa Herodes Antipas. Rundt om ham ligger alt, hvad der kunne gå – men nu kun kravle – af fyrstendømmets mægtige.
Det er Herodes Antipas’ fødselsdag, og alle burde være glade. Men der er et forstyrrende element i billedet: Nogen kommer med et afhugget hoved på et fad. Den resterende del, kroppen, er et sted i paladsets kælder. I sin helhed er den henrettede og nu delte person Herodes Antipas’ absolutte modsætning. En profet klædt i klæder af kamelhår ved navn Johannes og tilnavn Døberen. Populær som få i riget, da han over for Antipas’ udsvævende livsstil forkynder renhed og tilbyder en rensende dåb.
Måske gik han bare et skridt for langt, da han offentligt irettesatte Antipas for dennes ægteskab med Herodias.
Ifølge Matthæus- og Markusevangeliet fyldte det hende med et sådant had til Johannes, at hun gik målrettet efter at få hans højde afkortet. Og her i denne bibelske scene, på Antipas’ fødselsdag, var chancen der pludselig. Herodias’ datter Salome har netop opført en dans, der ”betog” Antipas i en sådan grad, at han spontant lovede hende op til det halve kongerige i belønning. På moderens befaling kunne hun nøjes med noget mindre: døberens hoved på et fad.
I dramaet indgår fire bibelske karakterer, og man kan godt forstå, at arkæologer har været på jagt efter stedet, hvor Salome opførte sin dans.
Fra 2004 og nogle år frem deltog jeg i en udgravning i Tiberias, der afdækkede nogle få rester af et smukt stengulv. Det fik straks den israelske udgravningsleder Yizar Hirshfeld til at gå i pressen med netop den udlægning af fundet. Evangelierne siger nemlig ikke, hvor Herodes Antipas holdt sin fødselsdag, og da han til daglig boede i Tiberias, var det vel et godt bud.
Men vores anden kilde til Johannes’ henrettelse angiver derimod stedet for festen. Ifølge den jødiske historieskriver Josefus fandt hændelsen sted i den prægtige ørkenborg Makærus, der lå i det nuværende Jordan ved den nordlige ende af Det Døde Hav i landsdelen Peræa. Her regerede Antipas også. Det, at Johannes Døbers aktivitet ellers er knyttet til dette område og ikke til Galilæa, gør det sandsynligt, at fødselsdagen dette år faktisk fandt sted i Makærus-paladset.
Her har den ungarske arkæolog Gyozo Voros gravet de seneste år. Det er ikke første gang, Makærus er kommet under spaden, men Voros mener, at tidligere arkæologer har fejlbedømt betydningen af de bygninger, de fandt. I to netop fremlagte artikler argumenterer han for, at et stort gildesalsgulv på 650 kvadratmeter skal forbindes med en halvrund apse for enden af dette gulv, der indtil nu er blevet set som en selvstændig konstruktion.
Hvis Voros har ret, er denne niche en såkaldt tronstolsforhøjning og præcis dér, hvor vi skal lede efter dagens fødselar i billedet. Da er det søjleomkransede gulv ikke blot en gårdsplads, men selve hjertet i Makærus: tronsalsrummet.
Mens den bibelske arkæologi har tilvejebragt mange ting, der er ”ligesom” noget fra Bibelens verden, er der fundet langt færre ting, der ”er” stedet for bibelske scener, som Voros rigtigt påpeger. Så man forstår hans begejstring.
Det kan være sværere at forstå trangen til at afholde en messe på dansegulvet med et interimistisk alter slået op i tronstolsapsen som for at genkristne det famøse sted for dødsbeslutningen over Døberen, som Voros og hans team fik foranstaltet det og fotobevidnet i den ene af artiklerne.
Sådan kan vi have det lidt forskelligt. Men en ting er sikkert: Skulle jeg få mulighed for at besøge den varme og forblæste bjergtop i Jordan, vil jeg bruge et par minutter ekstra på at fundere over Johannes Døbers afgørende rolle i fortællingen om Jesus og det komplicerede samspil, der var og er mellem forkyndelsens mod og politikkens realiteter.
Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.