Kong Salomon, der omtales i morgendagens prædiketekst, er kendt for sin visdom, især for dommen over de to kvinder, der begge hævdede at være mor til et lille barn. Han beordrede, at barnet skulle kløves i to dele, hvilket afslørede den sande mor, som hellere vil opgive sit barn end at lade det slå ihjel. Hans kloge ord fylder godt i Det Gamle Testamente, og hans visdom bliver bekræftet af Jesus i Det Nye Testamente.
Salomons regeringstid bliver set som en storhedstid i den jødiske historie. Handlen trivedes, hæren voksede, og Salomon lod det første tempel i Jerusalem bygge.
Men israelske historikere og arkæologer er i vildrede. Den eneste kilde til Salomon og hans rige er Det Gamle Testamente, og der er stadig ikke fundet klare arkæologiske beviser for, at der har eksisteret et rige som det beskrevne i Bibelen.
”De israelske arkæologer er delt i to lejre. Den ene mener ikke, at Salomons store rige, som vi kender det fra Bibelen, har eksisteret. Den anden mener, at det bare er et spørgsmål om tid, før de endelige beviser dukker op. Og denne lejr nyder opbakning af politikerne,” forklarer professor emeritus Niels Peter Lemche, som gennem en hel karriere har forsket i Bibelens historicitet.
Niels Peter Lemche er selv fortaler for, at Kong Salomon og hans lige så berømte far, Kong David, ikke skal ses som historiske regenter:
”Der er simpelthen ingen arkæologiske spor eller samtidige historiske kilder, som vidner om et samlet rige for 3000 år siden. Derfor må vi gå ud fra, at det har været en senere opfindelse – et jødisk storrige, man kunne drømme sig tilbage til,” siger Niels Peter Lemche.
En de mest prominente israelske arkæologer, Israel Finkelstein, har forsøgt at forene den bibelske beretning med de sparsomme arkæologiske beviser. Han mener ikke, at der kan påvises et større, israelsk rige på Salomons tid, men udelukker heller ikke, at Salomon og hans far, David, har eksisteret som herskere over mindre områder. Finkelstein har alligevel mødt massiv kritik fra hans kolleger i Israel.
”Der er rigtig mange, både i og uden for Israel, der ønsker at se Salomons rige som et historisk faktum. For nogle af dem er det vigtigt at fastholde Bibelen som en historisk kilde, mens det for andre handler om at give Israel en glorværdig fortid,” siger Niels Peter Lemche.
Bibelen beretter om, hvordan Salomons rige blev splittet ved hans død, og hvordan befolkningen herefter var underlagt fremmede magter. Og historien bekræfter, at både babylonere, grækere, romere, arabere, ottomanere og til sidst englændere har domineret området. Og i 1948 blev Israel oprettet som uafhængig stat.
”Netop fordi Israel er et meget ungt land, er der en stor interesse i at kunne påvise et samlet rige for 3000 år siden, som Bibelen fortæller om. Og det, arkæologerne går efter, er især Salomons byer og bygningsværker, som for eksempel templet i Jerusalem,“ siger Niels Peter Lemche.
Salomons Tempel, som indeholdt arken med De Ti Bud, er nøje beskrevet i Det Gamle Testamente – især dets rigdomme:
”Salomo beklædte huset indvendigt med rent guld. Han trak guldkæder foran det inderste rum, og han beklædte det med guld. Hele huset beklædte han med guld, hele huset fra ende til anden, og hele alteret foran det inderste rum beklædte han med guld.”
Beskrivelsen af den overdådige bygning og Salomons store rigdomme har draget arkæologer og orientalister og gav inspiration til H. Rider Haggards eventyrroman ’Kong Salomons Miner’ fra 1885, som igen har inspireret flere eventyrere og skattejægere. Også frimurerne hyldede bygmesteren Salomon, som de refererer til i deres ritualer, symboler og arkitektur.
”Selvom jeg ikke mener, at Salomon har eksisteret, så er jeg fascineret af ham som bibelsk figur. Og jeg er imponeret af, hvordan legenden om Salomon er blev overleveret og videreudviklet gennem tiden,” siger Niels Peter Lemche.