I begyndelsen af december indledes den jødiske fejring af festen hanukkah. I otte dage tændes der lys i en særlig ottearmet lysestage til minde om en af de vigtigste sejre i jødisk historie og selvforståelse, nemlig dengang den nidkære makkabæiske præstefamilie ledte an i kampen mod den græsk-syriske overmagt, der med ”det syndige rodskud” Antiokus Epifanes i spidsen havde besat Jerusalem og omformet templet til et tempel for Zeus.
Godt timet får indbyggerne i Jerusalem i år en ekstra dimension til deres fejring. På dagen for lysfestens begyndelse åbner de israelske antikvitetsmyndigheder en stor arkæologisk udgravning i den såkaldte Davidsby, lige syd for Tempelpladsen. Udgravningerne har stået på i ti år, og stolt har de israelske arkæologer netop offentliggjort deres bud på, hvad de langstrakte udgravninger har bragt for dagen.
Det drejer sig om intet mindre end en af Jerusalems mest eftersøgte arkæologiske hemmeligheder, den garnisonsfæstning, hvorfra de syriske soldater terroriserede Jerusalems befolkning.
Det viser sig, at den befrielse af Jerusalems tempel i år 165 før Kristus, der hvert år fejres med lysfesten, var en sandhed med modifikationer. Selvom makkabæerne havde held til at genetablere templets funktioner, var de ikke stærke nok til at nedkæmpe en stor syrisk fæstning, der var placeret lige syd for templet.
I de jødiske skrifter kendes den blot under navnet ”Borgen”, og malerisk beskriver de, hvordan de syriske soldater spredte skræk og rædsel blandt de jødiske pilgrimme, der søgte mod templet. Beskyttet bag Borgens tykke mure vedblev de i årtier efter år 165 at være mere end en torn i øjet på Jerusalems befolkning, der i disse år besøgte templet med livet som indsats under beskydning og angreb fra Borgen.
Derfor gjorde folkets makkabæiske ledere også alt, hvad de kunne, for at slippe af med resterne af den syriske invasion af byen. I to omgange lykkedes det for en af dem at forhandle sig til en rømning af Borgen med den syriske konge, blot for at denne efterfølgende løb fra løftet.
Til sidst greb den makkabæiske kong Jonathan til desperate midler. Ifølge flere kilder murede han en høj mur rundt om borgen i forsøget på at beskytte Jerusalems befolkning. Dette trick virkede.
Desværre skulle Jonathan bare ikke leve længe nok til at se frugten af sit arbejde. Det blev hans bror Simon, der til sidst modtog det syriske kontingent soldaters meddelelse om overgivelse, efter de havde lidt ”meget under hungersnød, og mange af dem døde af sult”, som det må læses. Da skrev vi år 141, altså mere end 20 år efter den første hanukkah-fejring.
Men hvor lå Borgen? Det spørgsmål har længe runget i mange arkæologers hoveder. En så spændende og dramatisk historie i de skriftlige kilder vil være noget af et trofæ for enhver arkæolog at grave fri med skovlen.
Indtil nu har den bedste forklaring været den, at resterne af Borgen skulle findes under den sydlige ende af Tempelpladsen. Men nu vil de israelske arkæologer have skrevet den historie om. Cirka 120 meter syd for Tempelpladsens nuværende sydmur har de fundet et stort bygningskompleks, der går tilbage til Borgens periode. Blandt murbrokkerne fandt de bunker af katapultsten, pilespidser indridset med den syriske konges mærke foruden rester af vinankre fra dyr, importeret vin.
Hvis det er Borgen, de har fundet, gik de syriske soldater for andet end lud og koldt vand. Et 20 meter langt og fire meter bredt tårn vidner også om, at bygningen fungerede som en borg. Om dette er Borgen eller blot et godt timet pr-udsagn til at skabe interesse for en udgravning, er endnu for tidligt at sige, men om ikke andet kaster udgravningerne lys over endnu et af de mange mørke kapitler med krig, nød og ødelæggelse i Jerusalems og ikke mindst i templets historie.