3000 sider dokumenter fra Vatikanets arkiver efterlader ingen tvivl: Det var overlagt folkedrab, da over 1,5 millioner armeniere i 1915 blev fordrevet og myrdet af tyrkere.
Det siger historikeren Michael Hesemann med stor overbevisning efter at have studeret arkiverne i Rom.
”Det var planlagt folkemord, den største forfølgelse af kristne i historien,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Tyske Michael Hesemann har beskæftiget sig med emnet i 20 år og skrevet bogen ”Folkemordet på armenierne”.
Blandt de mange dokumenter, han har gennemgået, finder han, at der er stærke beviser for, at folkedrabet blev planlagt, flere år før Første Verdenskrig begyndte:
”Og krigen gav så en velkommen og måske længe ventet mulighed for tyrkerne til at rydde landet for etniske og religiøse minoriteter. Deres mål var, i stil med fascisternes, at styrke den tyrkiske nation ved at skabe en homogen befolkning med fælles værdier,” forklarer Hesemann og uddyber, at der var ønske om et Tyrkiet kun for sunnimuslimske tyrkere.
Der findes i dag dramatiske og bevægende øjenvidneskildringer fra nogle af de få armeniere, der havde held til at slippe væk. Det er skildringer af hele landsbyer, hvor mændene blev tortureret og mejet ned, mens kvinder, børn og gamle blev sendt på marcher ud i den syriske ørken uden vand og mad. De blev voldtaget, berøvet, og mange blev vanvittige.
Mødre smed børn ned i kløfter eller floder undervejs, for at de ikke skulle lide mere. De overlevende blev spærret inde i koncentrationslejre, indtil de blev sat til at gå videre ud i ørkenen.
Beskrivelserne har fået mange til at bruge ordet folkedrab om Det Osmanniske Riges massakre på armeniere og andre kristne i 1915. Det gjorde pave Frans eksempelvis for nylig, da han var i Armenien.
Da paven gjorde det første gang sidste år, reagerede Tyrkiet ved at hjemkalde ambassadøren i 10 måneder i protest. Denne gang beskyldte den tyrkiske vicepremierminister pave Frans for at have en ”korsriddermentalitet”.
Mens Tyrkiet stadig hævder, at det ikke var overlagt folkedrab, men massedrab, der skete gensidigt og slet ikke i det omfang, så siger Michael Hesemann, at de dokumenter, han har haft adgang til i Vatikanet, beviser det modsatte.
I arkiverne er der for eksempel mange rapporter, der viser, at Vatikanet var klar over, hvad der foregik, og forsøgte at stoppe det, siger Hesemann:
”Den katolske ærkebiskop Peter Kojunian skriver i september 2015 i et brev til pave Benedikt XV, at ’til rædslerne kan man lægge massakrerne på armenierne i Tyrkiet, beordret af den tyrkiske regering, en systematisk udryddelse af armenierne i Tyrkiet’.”
Kapucinermunken Norbert Hofer skriver en måned senere, at den tyrkiske regering bruger påståede oprør ”som påskud til at udrydde alle kristne elementer i dette land”, mens missionæren Michael Liebl rapporterer, at beslutningen om at udrydde alle kristne blev taget for fem-seks år siden.
Mange dokumenter viser, hvordan paven og andre forsøgte at få den tyrkiske sultan i tale for at stoppe massakrerne, for eksempel gennem breve, som ikke blev besvaret, eller ved at søge audiens, hvilket først blev bevilget, da de fleste armeniere var væk.
Tidligere har historikeren og jesuitten Georges-Henri Ruyssen også studeret Vatikanets arkiver, og han udgav i 2013-2015 syvbindsværket ”Det armenske spørgsmål”, hvor han samlede og katalogiserede omkring 20.000 dokumenter.
Dem har den italienske historiker og skribent Franca Giansoldati brugt til at skrive sin aktuelle bog ”La marcia senza ritorno” (Rejse uden retur, red.), hvori budskabet er meget lig Hesemanns melding.
Med Georges-Henri Ruyssens værk ”er det nu umuligt at blive ved med at benægte, hvad der skete”, sagde Giansoldati for nylig til det katolske netværk Aleteia.
”De tyrkiske historikere bliver ved med at påstå, at armeniernes tal er overdrevne. Men det går formentlig den anden vej, for hvis man læser dokumentationen, så kommer vi frem til, at det nok snarere drejede sig om to millioner mennesker.”
Franca Giansoldati var med til at bane vejen for, at det italienske parlament for nogle år siden anerkendte tragedien som folkedrab, ligesom Michael Hesemann har banet vejen i Tyskland, hvor Forbundsdagen vedtog en resolution om folkedrabet i begyndelsen af juni i år.
”Disse tragiske begivenheder fortjener, at vi beskæftiger os med dem og undersøger dem,” siger Michael Hesemann, der mener, at flere bør dykke ned i Vatikanets arkiver:
”De er åbne for alle historikere. Man skal bare tage et fly til Rom og bede om at få lov til at se dem.”