Arno Victor Nielsen: Jeg befinder mig bedst hos de business class-kristne

Filosof Arno Victor Nielsen lytter gerne til præster, der lever op til præsteløftet. Men kan ikke fordrage den hilsende præst i kirkens døråbning

Arno Victor Nielsen ser kristendommen som det mest radikale opgør med religion som sådan.
Arno Victor Nielsen ser kristendommen som det mest radikale opgør med religion som sådan. Foto: Pelle Rink Denmark

Hvad er det værste ved folkekirken?

Det er de prædikener, man spises af med i 9 ud af 10 tilfælde. Der bliver talt ned til menigheden. Enten får vi et causeri, hvor præsten knytter dagens tekst til nogle selvoplevede pudseløjerligheder ledsaget af positive ønsker og gode forhåbninger, eller prædikenen består kun af citater, det være sig skriftsteder eller salmevers. Det, som er forståeligt, handler ikke om kristendom, mens den smule, der gør det, er uforståelig."

"Og hvorfor skal præsten altid stå i kirkedøren efter gudstjenesten og tage afsked? Præsten i døren repræsenterer for mig den nye gemytlighed i folkekirken, men jeg har ret til at være anonym.

LÆS OGSÅ: Anne Sophia Hermansen: Folkekirkens indbildskhed er det værste

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad er det bedste ved folkekirken?

Når rummeligheden forsvinder, og præsten udelukkende henvender sig til de veluddannede og ikke til de fattige i ånden."

"De kristne i Marmorkirken, Garnisonskirken, Taarbæk, valgmenigheden i Vartov, for nu at nævne dem, jeg kan nå frem til, er de business class-kristne. De er kristne af overskud og ikke af underskud. De vil oplyses, ikke trøstes. De tror på den moderne måde, fordi det er absurd, fordi Gud er das ganz Andere eller glimrer ved sit fravær, og de kommer med digteren Søren Ulrik Thomsens ord ikke i kirken for at finde sig selv, men for at afvikle sig selv."

"Her kan jeg lide at opholde mig, men allerhelst nøjes jeg med at tænde for radioen klokken 10.20 om søndagen, for så slipper jeg for præsten, der står og hilser i døråbningen, salmesangen og ind- og udgangsbønnen, som en sjællandsk biskop fandt på for 400 år siden.

Hvad er dit eget forhold til folkekirken?

Som dreng var jeg kirkesanger og kan de fleste salmer udenad. Jeg meldte mig ud af folkekirken i 1968, fordi jeg boede i Albertslund, som næsten kollektivt udmeldte sig."

"Da kristendommen er det mest radikale opgør med religion som sådan, ønsker jeg, at den forbliver statskirke. Jeg læser af samme grund megen teologi og lytter gerne til de præster, som lever op til præsteløftet og bekæmper sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse. Derimod er jeg ved at brække mig over den behagesyge, kælne og rummelige folkekirke.

Det værste og det bedste
Kristeligt Dagblad spørger hen over sommeren en række personer om, hvad de synes, der er det værste og bedste ved folkekirken. Næste gang er det krimiforfatter Elsebeth Egholm, der svarer på spørgsmålene.