Prøv avisen

Asatroende sendes i graven med et skål

Danmarks første hedenske gravplads i 1000 år skal ligge på Assistenskirkegården, som Odense Kommune administrere og driver. Søren Fisker, næstformand og begravelsesansvarlig i hedningenes godkendte trossamfund, Forn Sidr, har netop valgt en række store sten, som snart skal danne omridset af et 18 meter langt vikingeskib som rammen om den hedenske fællesgravplads. – Foto: Søren Fisker.

De asatroende, der tror på nordiske guder, får nu deres egen gravplads, som vil bestå af en stensætning udformet som et vikingeskib. Trossamfundets næstformand forventer, der vil komme flere hedenske gravsteder og gravpladser i Danmark

Små ligusterhække, fine blomster og mere eller mindre fantasifulde gravsten er ikke ligefrem den form for gravsted, som asatroende ønsker som sidste hvilested. Mange af de mennesker, der tror på oldnordiske guder, ønsker ikke at blive begravet på en kristen kirkegård, hvor kirkeklokkerne ringer i baggrunden, og de kristne symboler pryder gravpladserne. Derfor har der i flere år været et ønske om at få etableret en hedensk gravplads, hvor de asatroende kan blive begravet. Nu har Odense Kommune som den første kommune i landet besluttet at imødekomme ønsket, og gravpladsen indrettes nu på på Assistenskirkegården i centrum af Odense.

Kristeligt Dagblad har spurgt Søren Fisker, næstformand og begravelsesansvarlig i de asatroendes godkendte trossamfund, Forn Sidr, hvorfor asatroende ikke bare kan blive begravet på en almindelig kirkegård.

Med undtagelse af få kommunale kirkegårde administreres næsten alle kirkegårde i Danmark af kristne menighedsråd. Og her er ofte nogle ordensregler, som man må rette sig efter. Derfor kan vi komme i klemme, hvis vi eksempelvis vil have nogle store sten ved gravpladsen. Når man skal begraves, er det jo lidt som at købe sit eget hus. Man vil gerne have sit eget, og man vil gerne selv bestemme. Det kan vi stort set nu.

Assistenskirkegården er kristent indviet jord. Er det ikke et problem?

Nej. For vi vil gennemføre vores eget indvielsesritual af området, når begravelsespladsen skal indvies. Desuden styres kirkegården ikke af menighedsråd, og den er ved at blive omdannet til et parklignende område. Der er i øjeblikket tre kristne grave i det område, hvor de afdøde asatroende i fremtiden skal hvile. De efterladte har haft mulighed for at gøre indsigelse, men det har ingen gjort. De to gravsteder udløber nu her snart, mens det sidste udløber i 2038. Det ligger forskudt i forhold til vores begravelsesfelt, så det kan bare blive der. Lidt respekt kan man godt udvise.

Hvorfor har I valgt, at gravpladsen skal ligge på en kirkegård, når nu I helst vil undgå de kristne symboler og traditioner?

Det er et praktisk valg. For en undersøgelse blandt vores medlemmer viste i 2005, at mellem 25 og 30 procent ønsker en kistebegravelse. Det må vi tage bestik af, og derfor skal gravpladsen være på en kirkegård. Men med tiden kunne jeg godt forestille mig, at der kom hedenske urnegravpladser i de danske skove, som den ny begravelseslov giver god mulighed for. Det ligger også i tråd med det natursyn, som mange asatroende har.

Men har I undersøgt, om nogle kommuner vil afsætte områder til hedenske gravpladser i danske skove?

Det er ikke vores opgave at plastre Danmark til med hedenske gravpladser, der ikke er brug for. Det ville være unødvendigt og spild af penge. Men hvis der er et lokalt ønske om det, vil vi gerne henvende os til kommunerne.

Ønsker alle asatroende at blive begravet på den ny gravplads?

Vores medlemmer er langt hen ad vejen henvist til at blive begravet kirkeligt alligevel. Hvis man dør, men boede i Aabenraa, vil de efterladte ikke vælge at begrave vedkommende i Odense. For en begravelse er ikke så meget for den afdøde, men mere for de efterladte, som sandsynligvis vil tage praktiske hensyn og blive i Aabenraa. Men vi håber, at det her kan være med til, at der bliver etableret begravelsespladser i andre store byer. For i takt med at vores medlemstal stiger, vil der være et større behov. Kunsten er også at have noget at byde på, så medlemmer føler, der er noget at komme efter i vores trossamfund.

Hvilke hedenske ritualer kommer til at knytte sig til begravelser ved den nye gravplads?

Ved de begravelser, jeg har været med til, har ritualerne været i kapellet eller derhjemme. Her har man stået i en rundkreds om kisten, drikkehornet med mjød er gået rundt, man udbringer en skål for den afdøde, og alle har haft mulighed for at sige noget personligt om ham eller hende. Det ritual flytter formentlig ud på gravpladsen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk