Der sidder omkring 40 personer fængslet for blasfemi i Pakistan. I samme land bliver mange af de cirka 4 millioner kristne indbyggere hyppigt udsat for diskrimination og overgreb. Og zoomer man videre ud, anslås der i dag at være mange hundrede millioner religiøse over hele verden, der bliver forfulgt og truet på livet på grund af deres tro.
Alligevel lader én sag lige nu til at overgå de andre i international mediebevågenhed og opmærksom fra politikere og religiøse ledere. Den handler om den pakistanske katolik Asia Bibi, som for otte år siden blev dømt til døden for at tale nedladende om islams profet Muhammed og i oktober fik omstødt sin dødsdom af landets højesteret. Løsladelsen har medført protester og gjort hendes tilværelse i det primært muslimske land usikker, hvorfor flere lande har tilbudt eller debatteret muligheden for at tilbyde hende asyl.
Også i Danmark har folketingspolitikere og kirkelige og muslimske stemmer understreget vigtigheden af at hjælpe. Men det er også blevet påpeget, at Asia Bibis sag ikke er unik.
”Hvad med alle de andre, hvis liv er i fare?”, spurgte formand for Menighedsfakultetet Jørgen Jørgensen eksempelvis i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i sidste uge, hvor han henviste til dræbte kirkeledere, afviste asylansøgere og de hundredtusinder af kristne i lande som Irak og Iran, der dagligt lever i usikkerhed.
Spørgsmålet om, hvorfor netop Asia Bibi har fået plads på den politiske dagsorden, er også noget, man har tænkt over i missionsorganisationen Åbne Døre, der støtter forfulgte kristne verden over. En af forklaringerne er ifølge generalsekretær René Ottesen sagens groteskhed. I sommeren 2009 gik Asia Bibi efter vand til de muslimer, hun arbejdede med i marken, og da hun kom tilbage, opstod der et skænderi, da de muslimske kvinder mente, at vandet var blevet urent af, at en kristen kvinde havde drukket af det. Asia Bibi fik angiveligt sagt noget nedsættende om islams profet Muhammed, og derefter blev hun overfaldet, fængslet og dømt til døden – ”for en kop vand”, som det har lydt i flere medier.
Derudover spiller sagens menneskelige faktorer ind, siger René Ottesen.
”Vi har at gøre med en 53-årig kvinde, hustru og mor til fem børn – et tryghedsanker, som samtidig har nogle værdier, der er så solide, at hun vælger at holde fast i dem, da hun havner i et skænderi. Det er lettere for mange at føle sympati for hende,” siger han og tilføjer, at det dermed også bliver en god sag for politikere at tage op.
De forværrede forhold for kristne i Pakistan spiller ifølge René Ottesen også ind.
”Pakistan er blandt de 10 værste og mest brutale lande at leve i som kristen i dag, og sager som Asia Bibis er med til at vise, hvordan kristenforfølgelser er blevet mere vidtgående. Man kan sige, at Asia Bibi er en tung dråbe, der får bægeret til at flyde over. Hun bliver et ikon for en religiøs uretfærdighed, der ikke passer med Vestens frihedssyn.”
At Asia Bibi har fået symbolstatus på grund af sin groteske sag og sin personlige appel, bekræftes af teologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Lodberg, der blandt andet forsker i kirke og politik i Mellemøsten og forholdet mellem islam og kristendom. Allerede i 2010 fik den pakistanske kvinde støtte fra den daværende pave Benedikt XVI, og også pave Frans har opfordret til frifindelse og bedt for hende. Tidligere i år kaldte han hende en ”martyr af sin tid”.
”Asia Bibi er som kristen i et muslimsk samfund blevet symbol på en, der står op imod muslimsk fanatisme, hvilket er noget, der har bevågenhed i Vesten. At paven også går ind i sagen, er med til at forstærke opmærksomheden. Vatikanet arbejder oftest med denne slags sager i stilhed, og selvom pave Frans er kendt som en, der insisterer på fredelig sameksistens med muslimer, har han alligevel fundet det nødvendigt at tale højt om sagen,” siger Peter Lodberg og tilføjer, at det øgede fokus på kvinders rettigheder også har gjort Asia Bibis sag stærkere end, hvis en mand havde fået samme straf.
Ifølge Peter Lodberg kan det nemt tænkes, at Asia Bibis sag vil medføre en voksende opmærksomhed omkring forfulgte kristne og beskyttelse af religiøse mindretals rettigheder. Den øgede opmærksomhed kommer dog ikke nødvendigvis til at gavne situationen for andre kristne forfulgte. Ifølge René Ottesen kan sagen derimod gøre det sværere for det kristne mindretal at holde sig under radaren i Pakistan, og det samme påpeger sognepræst i Brønshøj Kirke Karsten Thomsen, som har været Danmissions landekoordinator for Pakistan i flere år.
”Det er en vanskelig balancegang, for på den ene side ønsker jeg opmærksomhed om forholdene i landet, og på den anden side får jeg flere meldinger fra kristne i Pakistan, som oplever et forøget antal overgreb, efter denne sag har fået mediebevågenhed. Der er før sket angreb i landet, fordi pakistanere oplevede, at der blev talt dårligt om dem i Vesten. Så når vi tager sagen op, skal vi vide, at det kan koste noget for kristne minoriteter i den anden ende,” siger han.
Den pakistanske katolik Asia Bibis fik i 2010 en dødsdom for blasfemi, men blev i oktober i år løsladt af landets højesteret. Hun opholder sig angiveligt stadig i sit hjemland, men er truet på livet. Blandt andre Canada og Tyskland har meldt, at de har ambitioner om at give hende asyl, mens det drøftes i flere andre lande. Ifølge den internationale missionsorganisation Åbne Døre er de omkring fire millioner kristne, der bor i Pakistan, hyppigt genstand for diskriminering, voldelige overgrab og drab, og landet ligger på linje med Nordkorea, Somalia og Sudan, når det kommer til kristenforfølgelser.