Syvendedagsadventisterne i Loma Linda i det sydlige Californien ryger ikke, og de holder sig langt væk fra alkohol og kaffe. De spiser efter kosher-forskrifter formuleret i Tredje Mosebog, Leviticus, og skyr derfor svinekød, skaldyr og "urene" fødevarer. De spiser sjældent eller aldrig kød og lever i stedet af frugt, grøntsager, nødder, bønner og gryn, hvilket ifølge den kristne trosretnings afdøde spirituelle leder Ellen G. White "udgør den kost, som vor Skaber valgte for os".
Og de religiøst agtpågivende indbyggere i Loma Linda, der er et centrum for syvendedagsadventistkirken i USA, lever et betydeligt længere og raskere liv end andre amerikanere. Faktisk lever de så længe, at forskere udpeger Loma Linda som en af klodens statistiske "blå zoner" – områder med en usædvanlig høj andel af 100-årige. Andre "blå zoner" er Okinawa i Japan, Barbagia-regionen på Sardinien og Costa Ricas Nicoya-halvø.
Befolkningen i Loma Linda lider sjældnere af de sygdomme, der oftest tager livet af mennesker andre steder i den udviklede verden. Kvinderne lever i gennemsnit 4,4 år længere end deres medsøstre andre steder i Californien, og mændene lever i gennemsnit 7,3 år længere end delstatens øvrige mandlige befolkning. For de mange Loma Linda-adventister, der følger en rent vegetarisk diæt, er de tilsvarende tal helt oppe på henholdsvis 6,1 og 9,5 ekstra leveår.
I forsommeren viste en dansk undersøgelse foretaget af forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Kræftens Bekæmpelse, at samme tendes gør sig gældende for syvendedagsadventister og baptister i Danmark. De undgår i langt højere grad end andre kræft, fordi de lever så sundt.
Internationale forskergrupper har studeret det californiske adventistsamfund og konkluderer, at indbyggernes høje levealder og jernhelbred har meget at gøre med deres sunde kostvaner og deres afholdenhed fra spiritus, tobak og koffein. Men også deres gudstro kan spille ind. Loma Linda-adventisterne går hyppigt i kirke og overholder den ugentlige hviledag, sabbaten, der er helliget fredfyldte timer i selskab med familie, venner, Gud og naturen. Det kan ifølge forskere kan være med til at reducere forekomsten af stresshormoner i kroppen og dermed gøre adventisterne bedre i stand til at håndtere dagliglivets udfordringer.
"Religion og en forbindelse til noget, som er højere end dig selv; en forbindelse til det hellige; en forbindelse til et nært sammentømret religiøst fællesskab gør dig i stand til at justere dine reaktioner og dine følelser i en tro på, at der findes en dybere mening med tingene. Derfor kan din krop holdes i balance og undgå at blive ødelagt af stress," siger forskeren Kerry Morton, der deltager i en langsigtet undersøgelse af Loma Lindas befolkning, til den britiske nyhedstjeneste BBC.
Samtidig er adventismen ikke blandt de trosretninger, der tynger sine medlemmer med bekymringer om efterlivet, teoretiserer Serena Tonstad, der er professor i sundhed på det religiøse Loma Linda University og selv syvendedagsadventist. Adventister tror ikke, at mennesket ejer en "udødelig sjæl", som kan leve videre uafhængigt af legemet, og de afviser tanken om et evigt rødglødende helvede, påpeger hun.
"Vi siger ikke til folk, at de vil brænde i helvede efter deres død. Det giver os nogen trøst og betryggelse i livet," siger Serena Tonstad til avisen Boston Globe.
SyvendeDagsAdventistkirken
Kristent trossamfund med rødder i de store religiøse vækkelser i USA og Europa i første halvdel af 1800-tallet. Kirken blev stiftet i Michigan i USA i 1863. Den første menighed i Danmark blev oprettet i 1878. Navnet refererer til doktrinen om, at ugens syvende dag, som ifølge trossamfundet er lørdag, er hviledag. Kirken praktiserer voksendåb og lægger stor vægt på Bibelens profetier om Jesu genkomst. Medlemmer tilskyndes til at praktisere gammeltestamentlige kostregler og til at undgå alkohol.