I et støvet bjerglandskab ved byen Midyat i det sydøstlige Tyrkiet finder man klostret Mor Gabriel. Det har i 1600 år fungeret som kloster for assyriske kristne. Det er det ældste af sin slags i verden og et af de få steder, hvor Jesu originale sprog, aramæisk, stadig bliver talt.
Men i øjeblikket er Mor Gabriel sammen med 49 andre assyriske kirker og klostre centrum i en ejendomskonflikt mellem Tyrkiets regering og den assyriske kristne minoritet i landet. Det sker, efter at regeringen i juni konfiskerede bygningerne, der for størstedelen befinder sig i assyrernes egne områder.
Den slags beslaglæggelser af kristne ejendomme vidner om en ny strategi for at opnå kontrol over den assyriske kristne befolkning, som har en lang forfølgelseshistorie bag sig, siger Mehmet Kurt. Han er religionssociolog på Queen Mary University i London og har forsket i den assyriske befolkning i Tyrkiet.
”De har altid været en forfulgt minoritet, som er blevet diskrimineret. Der tales stadig om et assyrisk folkemord på linje med det armenske. De seneste år har regeringen tillagt sig nye strategier mod dem. Beslaglæggelser af ejendomme og land, endda i assyrernes egne små landsbyer i det sydøstlige Tyrkiet, er en klar besked om, at de ikke er velkomne,” siger Mehmet Kurt.
For blot et år siden beslaglagde regeringen seks kirker, deriblandt den 1700 år gamle Jomfru Maria-kirke. Over de seneste fem år er mindst 100 assyrisk-kristne ejendomme blevet beslaglagt.
Det øgede pres mod assyrerne skaber bekymring hos Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission, som kalder det et led i en langsom kvælning af de gamle kristne samfund i landet.
”For nogle år siden kom præsident Recep Tayyip Erdogan med udtalelser, der tydede på, at der skulle være større frihed for kristne. Men når deres ejendomme bliver taget fra dem, så er det jo spørgsmålet, hvor megen lid man kan fæste til det. Der har også været forlydender om, at Hagia Sophia-museet (tidligere kristen kirke i Istanbul, red.) skulle laves om til en moské, så man udvisker i højere grad den kristne arv,” siger han.
I første omgang blev de kristne ejendomme overført til Diyanet, det statslige religiøse direktorat i landet. Men efter massiv kritik fra blandt andet Markus Dröge, biskop i den evangeliske kirke i Berlin-Brandenburg, og trusler fra Den Europæiske Assyriske Sammenslutning om menneskerettighedsretssag har man indstillet overførslen til Diyanet. Bygningerne er dog stadig under regeringens kontrol. Grundlaget er dermed ved at blive lagt for, at den assyriske befolkning kan skubbes helt ud af landet, vurderer Mehmet Kurt.
”Det er ikke til at sige, hvornår det sker. Men for assyrerne er der ikke meget håb om en positiv fremtid,” siger han.
Udviklingen vidner om en religiøs og politisk ensretning mod islam, siger Deniz Serinci, der er journalist og forfatter, og som i mange år har beskæftiget sig med Tyrkiet, ofte kritisk.
”Der er ingen tvivl om, at det under præsident Erdogan er politisk islam, der kommer mere og mere frem. Der er for eksempel bygget 17.000 nye moskéer, og Erdogan har ophævet aldersgrænserne på korankurser. Ved at overtage kirkerne får man så også mere kontrol over den kristne minoritet, som staten har haft et anstrengt forhold til,” siger Deniz Serinci.