Asylcentre skal beskytte kristne asylsøgere bedre

Nultolerancepolitik skal forhindre overgreb mod kristne i asylcentrene. Men det er ikke nok, mener Venstre-politiker

Udlændingestyrelsen indfører bl.a. nultolerance i Center Sandholm, hvis kristne bliver chikaneret af andre trosretninger i landets asylcentre. Arkivbillede fra asylcenter Sandholmlejren. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014
Udlændingestyrelsen indfører bl.a. nultolerance i Center Sandholm, hvis kristne bliver chikaneret af andre trosretninger i landets asylcentre. Arkivbillede fra asylcenter Sandholmlejren. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014. Foto: Scanpix.

Udlændingestyrelsen vil komme chikane af kristne asylsøgere til livs. Derfor skærper styrelsen nu sin indsats på området ved at indføre en nultolerancepolitik, der skrives direkte ind som betingelse i kontrakterne med kommunerne og Røde Kors, der driver landets asylcentre.

Skærpelsen kommer i kølvandet af flere sager. Blandet andet blev en otteårig kristen dreng ved Center Sandholm sidste år mobbet og slået af større arabiske drenge på vej i skole, og på Bornholm blev der pillet ved en kristen asylsøgers cykel, så han faldt og brækkede begge hænder. Senest har en gruppe på 14 kristne bedt Dansk Røde Kors om at flytte dem fra Center Avnstrup på Sjælland, efter de er blevet truet, chikaneret og for enkeltes vedkommende udsat for vold.

Sagerne fik i januar politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti til at kalde justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd om politikken på området, og det er hende, der har bedt Udlændingestyrelsen skride til handling.

Jakob Engel-Schmidt, folketingsmedlem for Venstre og medlem af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, var en af de politikere, der kaldte Mette Frederiksen i samråd. Han er glad for, at samrådet har haft konkret betydning for de forfulgte kristne, men mener, at ministeren kunne gøre mere.

”Jeg er stadig dybt skeptisk over for, at justitsministeren både til samrådet og i folketingssalen har afvist at lave en officiel undersøgelse af, hvor stort problemet er,” siger han og fortsætter:

”Jeg mener, at vi står over for et problem med potentiale til at blive lige så stort som i Tyskland, hvor man overvejer at dele asylcentrene op efter religion på grund af chikane.”

Men på trods af samråd og ubehagelige sager er det svært at finde ud af, hvor stort omfanget af chikanen er i Danmark, da hverken kommuner, Dansk Røde Kors eller Udlændingestyrelsen fører statistik på området.

I slutningen af 2014 lavede indvandrer- og sognepræst ved Apostelkirken i København, Niels Nymann Eriksen, en undersøgelse blandt de kristne asylsøgere, der kom i kirken. Den viste, at mere end hver tredje af de 48 adspurgte havde oplevet chikane på baggrund af deres tro. Men hos Udlændingestyrelsen kender man ikke til konkrete tilfælde.

”Ud fra vores erfaringer med indberetningsordningen og det løbende samarbejde med operatørerne om nul-tolerance over for vold, chikane og kriminalitet er det fortsat vores vurdering, at asylansøgere kun i meget begrænset omfang er udsat for religiøst motiveret chikane på asylcentrene. Vi har ikke i de senere år modtaget oplysninger om konkrete episoder, der har givet anledning til at ændre den vurdering. Men vi har nu anmodet operatørerne om at indberette deres aktuelle vurdering af situationen samt oplyse, om den gældende anmeldelses- og indberetningsordning fungerer tilfredsstillende, eller om der er behov for at stramme op,” siger kontorchef Jesper Gori.

Udlændingestyrelsen melder derudover, at skærpelsen af nultolerancepolitikken ikke ændrer proceduren ude på asylcentrene. Her har nultolerancepolitikken, som betyder, at centrene skal indberette episoder eller anmelde dem til politiet, virket i årevis. Og straffen for overtrædelse bliver heller ikke ændret, her gælder det stadig, at offer eller overfaldsmand kan rykkes til et andet center, eller at man bliver anmeldt til politiet.

Hos Dansk Røde Kors har man ingen kommentarer til stramningen. Men for Venstres Jakob Engel-Schmidt er der tale om en principsag.

”Hvis man kommer til Danmark, fordi man er forfulgt, og så ikke lever op til basale menneskerettigheder som religionsfrihed og gensidig respekt, så må man i princippet sendes hjem,” siger han.