I 2011 var hun sunnimuslim, men da den kvindelige asylsøger modtog afslag i Danmark, konverterede hun til kristendommen. Hun deltog i dåbsforberedelse, i kirkelige handlinger og blev døbt i sommeren 2013.
Men der var ikke tale om en reel konversion, mener et flertal i Flygtningenævnet. Kvindens interesse for kristendommen opstod nemlig først efter det første afslag om asyl, og desuden fremstod hendes forklaring om hendes kristne overbevisning som udenadslære, bemærker nævnet i sin afgørelse fra august i år.
Eftersom kristne er forfulgte i mange muslimske lande, kan det være en grund til asyl, at en person er kristen. Men det sker jævnligt, at Flygtningenævnet afslår asylsøgere med begrundelsen, at en omvendelse til kristendommen ikke virker ægte.
Der findes ingen samlet opgørelse over fænomenet, men udover ovennævnte eksempel har nævnet haft fem lignende sager alene i juni og juli, hvor konversionen ”må anses for at være konstrueret til lejligheden,” som Flygtningenævnet skriver i en afgørelse.
Den fornemmelse har professor Bjørn Møller flere gange siddet med. Han sidder i Flygtningenævnet og virker til daglig på Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet København.
”At vurdere en ansøgers troværdighed er ikke en eksakt videnskab, men hvis konversionen kommer lige efter et afslag og uden forudgående interesse for kristendommen, så virker det lidt påfaldende,” siger han.
Også Søren Dalsgaard, koordinator i Folkekirkens Asylsamarbejde, kender til sager, hvor asylsøgere sandsynligvis er konverteret til kristendommen blot for at få ophold i Danmark.
”Det er helt sikkert en reel udfordring. Og jeg har hørt om flere sager, hvor det formentlig har været tilfældet. Det er netop grunden til, at vi opfordrer præster til at udvise stor forsigtighed og tage sig god tid, inden de indlader sig på dåb af asylsøgere,” forklarer Søren Dalsgaard.
Migrantpræst Massoud Fouroozandeh fra menigheden Church of Love har også mødt kristne konvertitter, som virkede mere eller mindre ”ægte.”
”Alt kan bruges og misbruges, og nogle har helt sikkert været mere engagerede end andre i deres tro, de kirkelige aktiviteter og med at forkynde evangeliet til deres medmennesker. Det er aldrig sjovt, når man oplever, at et menneske ikke har forstået, hvad kristendommen handler om,” siger Massoud Fouroozandeh, der dog selv siger, at han kun døber asylsøgere, hvis de er meget engagerede.
Det samme siger Per Bohlbro, sognepræst i Grønnevang Kirke og præst for asylsøgere i fængslet Ellebæk ved Sandholmlejren. Han har også mødt flere asylsøgere, hvor det virkede, som om deres interesse for kristendommen kun baserede sig på, at de ønskede ophold i Danmark.
Formand for Flygtningenævnet, landsdommer Henrik Bloch Andersen fortæller, at man i nævnet møder stadig flere asylsøgere, som bruger en konversion til kristendommen som asylmotiv. Det gælder særligt for asylsøgere fra Iran og Afghanistan, forklarer han. Hans oplevelse er dog ikke, at konversionerne generelt er utroværdige.
”Det sker, at vi vurderer, at konversionen ikke er reel, men jeg er overbevist om, at vi oftere giver tilladelse end afslag,” siger Henrik Bloch Andersen.
Niels Nymann Eriksen er indvandrerpræst i København og møder mange af de konverterede asylsøgere.
Han advarer mod at tro, at en konversion altid er en rent åndelig proces og sammenligner det med de beretninger i evangelierne, hvor mennesker kom til Jesus, fordi de var syge og havde brug for helbredelse - ikke fordi de var syndere, der havde brug for frelse.
”Flygtningenævnet er efter min mening nogle gange på gyngende grund i deres vurderinger af asylsøgernes troværdighed. Det er min klare opfattelse, at få asylsøgerne har et rent instrumentelt forhold til kristentroen. Men selvfølgelig må det i mange tilfælde spille med i deres overvejelser, at konversionen måske kan forbedre deres chancer som asylsøgere. Men derfor kan der vel godt være tale om en reel konversion,” siger han.