Ateister betragtes som moralsk suspekte

Overalt i verden betragtes religiøs tro som et værn mod amoralsk adfærd, viser ny global rundspørge

Selv selverklærede ateister betragter ifølge undersøgelsen andre ateister som mere tilbøjelige end religiøse mennesker til at være moralsk fordækte. Modelfoto.
Selv selverklærede ateister betragter ifølge undersøgelsen andre ateister som mere tilbøjelige end religiøse mennesker til at være moralsk fordækte. Modelfoto. Foto: Pixabay.

Seriemordere, sociopater, sadister og andre moralsk anfægtede mennesker er mere tilbøjelige til at være ateister end til at tro på en gud. Det mener de fleste mennesker verden over ifølge en usædvanlig ny rundspørge, der inkluderer flere end 3000 mennesker i 13 forskellige lande fordelt på fem kontinenter.

Rundspørgen, der netop er offentliggjort i det amerikanske fagtidsskrift Nature Human Behaviour, er udformet af 13 internationale forskere, og den dækker både sekulære lande såsom Australien og Holland og dybt religiøse lande såsom De Forenede Arabiske Emirater og Indien.

Ifølge forskerne viser rundspørgen, at religiøs tro – hvad enten det er kristendom, buddhisme, hinduisme eller islam – overalt i verden betragtes som et nødvendigt værn mod ”yderst amoralske fristelser”. Rundspørgen bekræfter lignende resultater fra tidligere undersøgelser, der dækker mere begrænsede geografiske områder.

”Ateister betragtes over en bred kam som potentielt moralsk fordærvede og farlige,” konkluderer de 13 forskere.

Selv selverklærede ateister betragter ifølge undersøgelsen andre ateister som mere tilbøjelige end religiøse mennesker til at være moralsk fordækte.

”Det er slående, at selv ateister intuitivt har samme antiateistiske fordomme. Jeg har en mistanke om, at dette skyldes udbredelsen af dybt forankrede pro-religiøse normer. Selv steder, hvor folk i dag er ret åbenlyst sekulære, synes folk at bevare troen på, at religion er et moralsk værn,” siger Will Gervais, der er professor i psykologi ved University of Kentucky og rapportens hovedforfatter, til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge undersøgelsen er de negative holdninger til ateister stærkest i lande såsom USA, De Forenede Arabiske Emirater og Indien, hvor en stor del af befolkningerne er stærkt religiøse. Kun i to sekulære lande, New Zealand og Finland, sporede forskerne ingen åbenlyst negative fordomme mod ateister.

Undersøgelsens resultater afspejler en alvorlig virkelighed, tilføjer Will Gervais.

”I mange lande kan ateisme være farlig, hvis ikke livsfarlig,” siger han til AFP.

De 13 forskere brugte samme metoder til at vurdere holdningen til ateister i hvert land. Deltagerne i rundspørgen blev blandt andet præsenteret for en beskrivelse af en ondskabsfuld gerningsmand, der som barn torterede dyr og senere i livet bortfører, lemlæster og myrder fem hjemløse personer. Forskerne opdagede, at det var dobbelt så sandsynligt, at deltagerne vurderede, at gerningsmanden var ateist, som at han var troende. Sammenhængen mellem religiøs tro og moralsk adfærd er et relativt uudforsket forskningsområde.

Ifølge nogle eksperter er sammenknytningen af massemordere og manglende gudstro ofte malplaceret, idet nogle kategorier af massemordere såsom terrorister ofte er dybt religiøse. En analyse udført af denamerikanske retspsykiater Michael Stone, der har udformet en database med psykologiske profiler afmassemordere, viser, at de generelt er en broget skare af troende og ikke-troende personer.