Prøv avisen

Ateister lancerer stor kampagne mod folkekirken

"Vi har intet, vi vil sælge, og folk behøver ikke blive medlemmer af Ateistisk Selskab. Vi vil blot gøre opmærksom på, at det, der bliver solgt i folkekirken, ikke er det rigtige," siger Anders Stjernholm om den nye buskampagne. Foto: Ateistisk Selskab

Med busreklamer og videokampagne på sociale medier vil Ateistisk Selskab få danskerne til at melde sig ud af folkekirken. Selvom ateister ofte får meget presseomtale, er det tvivlsomt, om det får stor effekt, vurderer forsker

”Fortvivl ikke. Hvis du ved, hvor du bor og kan huske dit CPR-nummer og har lige præcis nul kroner, så kan du melde dig ud af folkekirken.”

Sådan lyder det enkle budskab fra komiker og talsmand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm i videoen til en ny kampagne, hvor foreningen opfordrer folk til at melde sig ud af folkekirken.

Kampagnen, som også kan ses på de aarhusianske bybusser i de næste 14 dage, forsøger ifølge Anders Stjernholm at nå ud til både den faste kirkegænger og tvivleren. Har man en stærk og personlig tro, opfordres man til at være mere kritisk over for den, mens mennesker, der ikke tror, men stadig er medlemmer af folkekirken, ganske enkelt opfordres til at melde sig ud.

”Desværre ser det ud til, at folk ikke selv gør sig de nødvendige overvejelse. Vi har intet, vi vil sælge, og folk behøver ikke blive medlemmer af Ateistisk Selskab. Vi vil blot gøre opmærksom på, at det, der bliver solgt i folkekirken, ikke er det rigtige. Der er behov for et modpres, og det vil vi stå for ved disse kampagner,” siger han.

Selvom det er sjældent, at foreninger gennem kampagner direkte opfordrer til at melde sig ud af en anden forening, mener Anders Stjernholm sagtens, vi han kan forsvare den måde, kampagnen bliver ført på.

”Vi henvender os til voksne og selvstændige mennesker. Når kirken selv forsøger at hverve mennesker i tremånedersalderen, mener jeg ikke, man bør pege fingre af vores etik. Jeg mener, det er helt i orden at bede folk om at melde sig ud af folkekirken,” siger han.

Biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, kalder kampagnen ”pjattet” og mener, at den bunder i et meget forsimplet menneskesyn.

”Kampagnens forståelse af religion som noget, der hører barnelivet til, og som det moderne menneske er frigjort fra, bygger på en meget snæver opfattelse af, hvad et menneskeliv er. Og at lave en kampagne udelukkende for at få folk til at melde sig ud af noget, man ikke selv deler, er besynderligt. Lad det dog være op til folk selv at afgøre. Det virker næsten som en religiøs drivkraft,” siger Elof Westergaard, som har tillid til, at folkekirkens medlemmer er det af en årsag, og derfor heller ikke tror, at kampagnen vil få mange til at melde sig ud.

Det er heller ikke sandsynligt, at den ateistiske forenings indsats vil kunne mærkes på folkekirkens udmeldelsesstatistikker, vurderer religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

”Kampagnen fokuserer meget på, at det er nemt og pengebesparende. Men som regel skal der mere følelsesbetonede spørgsmål på bordet, før danskerne melder sig ud af folkekirken, hvilket vi eksempelsvis så under debatten om vielse af homoseksuelle. Måske kan kampagnen give et lille skub til dem, der i forvejen har overvejet at melde sig ud,” siger Brian Arly Jacobsen.

Men de ateistiske kampagner får ofte god pressedækning, og på længere sigt kan de være med til at udfordre folkekirkens position som den nationale, kulturbærende statskirke, påpeger han. Han nævner, at en tilsvarende svensk kampagne, som blev gennemført af en ateistisk forening i samarbejde med et større svensk dagblad, for 15 år siden fik en mærkbar effekt.

Det er især blandt yngre, højtuddannede mænd i byerne, at de ateistiske kampagner får fat, påpeger Brian Arly Jacobsen.

”Hvor udfaldene mod kirken tilbage i 1970’erne og 1980’erne var en udpræget venstrefløjssag, er det i dag især unge byliberale i partier som Alternativet, De Radikale og Liberal Alliance, som ateisterne bejler til. Hvis de bliver bedre til at organisere sig, kan de - som vi allerede har set i Norge og Sverige - komme til at spille en større rolle i de kommende års debat om forholdet mellem stat og kirke,” siger han.