Forleden kritiserede Dansk Folkepartis Martin Henriksen en statsligt finansieret kampagne mod social kontrol for at have allieret sig med ateister. Ud af de 25 såkald- te meningsdannere på kampagnens hjemmeside medalrespekt.dk, der beretter om personlige oplevelser med social kontrol, har mindst fem af dem nemlig forbindelse til foreningen Eftertro, der blev stiftet af Ateistisk Selskab.
Kristeligt Dagblad har talt med Eftertros formand, Simon Nielsen Ørregaard, som har været medlem af Jehovas Vidner og også er formand for Ateistisk Selskab. Her forklarer han, hvorfor han mener, at kritikken er forfejlet.
Simon Nielsen Ørregaard, hvorfor mener du, at Dansk Folkepartis Martin Henriksen går galt i byen med sin kritik af kampagnen?
Jeg tror ikke, at han ved, hvad Eftertro er for en forening. Det lader til, at han er sur over, at kampagnen ikke kun handler om muslimer, og så prøver han at lave karaktermord på Eftertro ved at sige, at den er dannet af Ateistisk Selskab og så videre.
Men det er vel også rigtigt, at det er Ateistisk Selskab, der har stiftet foreningen?
Det var nogle mennesker fra Ateistisk Selskab, der fik idéen til Eftertro. Lynhurtigt blev der samlet en gruppe af eksreligiøse mennesker, der sammen med daværende formand i Ateistisk Selskab Anders Stjernholm lavede foreningen. Anders Stjernholm er stadig med i bestyrelsen, men det er et rent socialt projekt. Der står intet i vores formålsparagraffer eller vedtægter om, at vi skal udbrede ateisme.
Hvor mange i foreningen har forbindelse til Ateistisk Selskab ligesom dig og Anders Stjernholm?
Jeg ved det faktisk ikke helt. Vi er måske en håndfuld, der er medlemmer af begge foreninger, men det er slet ikke noget, vi snakker om.
Kan I så virkelig være neutrale, når det gælder tro?
Det er et rent socialt projekt. Vi laver et almennyttigt arbejde for folk, der har haft social kontrol inde på livet og har været en del af et trossamfund, som de nu har forladt. Nogle er stadig troende, og dem er der plads til. Vi kritiserer ikke tro, men taler om, hvordan det er at komme videre efter at have forladt et religiøst fællesskab.
Hvordan lykkes I med at holde jeres livssyn ude af samtalen, når I taler om religion i den ene forening, mens I kæmper for mindre religion i den anden?
Jeg prøver ikke at holde mit livssyn ude. Jeg kan sagtens stå ved, at jeg er ateist, sam-tidig med at jeg rummer de andre i foreningen, som stadig er troende. Jeg har ikke nogen ambition om at overbevise nogen i Eftertro om, at de skal være ateister.
På tirsdag inviterer I til et oplæg med Anders Stjernholm i Aarhus. I deler også videoer fra Ateistisk Selskab på jeres Facebook- side. Hvorfor inviterer I ikke også religiøse ledere?
Det kan også sagtens komme på tale. Nu er vi bare en nystartet og meget håndholdt forening uden mange frivillige, så vi er ikke nået dertil endnu. At Anders Stjernholm fortæller om foreningen, er ikke noget problem. Han var jo selv med til at starte den.
Kan man sammenligne social kontrol i muslimske miljøer, hvor vold og tvang er blevet beskrevet, med social kontrol i andre religiøse miljøer, hvor udstødelse i Jehovas Vidner synes at være det mest ekstreme tilfælde?
Det kan man i høj grad. Og det er utrolig nedladende over for os, der har oplevet social kontrol, at påstå, at det ikke er et problem. Det er rigtigt, at Jehovas Vidner ikke er voldelige, men det er tåbeligt at sige, at den psykiske vold ikke kan sammenlignes. Ofte er det den, der giver de største problemer i det lange løb.