Når livets overgange skal markeres, vælger mange danskere i stigende grad kirken fra. Men det betyder ikke, at de i stigende grad vælger ateistiske alternativer til.
Selvom næsten 8000 danskere i 2017 blev begravet uden medvirken fra kirken, valgte kun 14 personer at blive begravet med hjælp fra Humanistisk Samfund. Også de særlige ikke-religiøse afsnit, der er blevet oprettet på flere kirkegårde i Aarhus og København, bruges sjældent. For nogle dage siden skrev Politiken, at kun 34 ud af de i alt 784 mulige pladser på landets såkaldt symbolneutrale afsnit er i brug.
Når der ikke er flere danskere, der vælger de ateistiske alternativer til, er det et udtryk for individualisering af samfundet. Det vurderer ph.d-studerende Astrid Krabbe Trolle, der forsker i danskernes holdning til religion og folkekirke ved Københavns Universitet.
”Man vil ikke være institutionelt tilknyttet, og når først man har valgt kirkens ritualer fra, har man ikke et behov for at erstatte det ene med det andet. For mange er folkekirken den ramme, de tænker ud fra, og hvis man vælger den fra, så står man selv for ceremonierne,” siger hun.
I stedet for et decideret ikke-religiøst alternativ, kan man ifølge Astrid Krabbe Trolle i dag finde ceremoni-tilbud, som er uafhængige af religion og værdigrundlag, eller arrangere sit helt eget som eksempelvis en navn-givningfest i stedet for dåb.
”At vælge et sekulariseret ritual er på en eller anden måde lige så religiøst som at vælge et kirkeligt ritual. De, der glider væk fra kirken som institution, vil hellere selv stå for deres ceremonier, hvis de overhovedet vil holde nogen. Hvis man i Danmark vælger et ikke-religiøst ritual til, virker det på en eller anden måde ekstremt,” siger Astrid Krabbe Trolle.
Morten Warmind, der er religionssociolog fra Københavns Universitet, er enig i, at det opfattes som en meget markant stillingtagen, når folk eksempelvis vælger symbolneutrale gravsteder til frem for at blive begravet hvor som helst på en kirkelig eller kommunal kirkegård.
”Enten har de, der ligger sådan et sted, virkelig villet det. Eller også handler det om, at de døde jo ikke begraver sig selv. Det kræver en utrolig stærk vilje hos de efterladte at skulle arrangere noget ud over det sædvanlige, og lige præcis i begravelsessituationen er det de færreste, der har overskud til den slags. Det er en meget sårbar situation,” siger Morten Warmind og tilføjer, at de humanistiske ritualer for nogle kan være en smule for passionerede i deres ikke-religiøse tilgang.
”Og man ønsker måske netop noget, der ikke er passioneret.”
Christian Thostrup Møller-Jensen er formand for Ateistisk Selskab, der ikke tilbyder ceremonier og ritualer, men har været stærke fortalere for de symbolneutrale gravsteder, der nu kun benyttes i lav grad.
”Det handler om det principielle,” siger Christian Thostrup Møller-Jensen om de neutrale gravsteder.
Han mener, der er flere forklaringer på, hvorfor efterspørgslen er så lille:
”Mange har ikke været klar over, at der har været det her tilbud. Desuden er det jo ikke religiøst neutralt som sådan, når de stadig er på en kirkegård. De er desuden centreret omkring storbyerne, men vi har også medlemmer i Lemvig og på Bornholm, og det er meget at forlange, at de efterladte skal rejse tværs igennem landet for at finde et sted, de kan mindes de afdøde, som ikke er fyldt med religiøse symboler,” siger Christian Thostrup Møller-Jensen.
Han vurderer, at mange danskere følger de traditioner, de måtte have i familien, også hvis det indebærer kirkelige ritualer. Han tror dog, at folk med tiden vil ty mere til egne overgangsritualer.
”Det vigtige for mig er, at disse alternativer ikke bliver set ned på, men bliver en helt almindelig del af samfundet,” siger Christian Thostrup Møller-Jensen.