Prøv avisen

Børnene synger og lytter til store ord

Den seneste musikpædagogiske forskning på blandt andet landets musikkonservatorier har vist, at spædbørn sagtens kan tilegne sig musik. - Foto: Reimar Juul

Babysalmesang fik for få år siden højst løftede bryn med på vejen. I dag plantes små kirkelige spirefrø i danske babyer i 41 procent af sognene

Der er tale om en succes, der ikke er til at komme uden om. Den gamle folkekirke har fået et særdeles godt tag i den unge del af kirken, lige fra børnene er helt spæde, til de kommer i tredje eller fjerde klasse. Minikonfirmanderne er blevet kaldt folkekirkens største succes i lang tid, men nu ser salmesyngende babyer ud til at gøre dem rangen stridig. I ikke færre end 41 procent af sognene er der i dag et tilbud til de yngste op til tre år og deres forældre om at komme hen i kirken og synge sange og salmer fra Den Danske Salmebog.

På den måde bliver der lagt en lille spire, som lignelsen i søndagens tekst om sennepsfrøet, der vokser op og bliver større end alle de andre planter.

Musikpædagog Anne-Mette Riis er netop som den første i folkekirken blevet ansat som musikpædagogisk konsulent i Roskilde Stift. Hendes job bliver at vejlede og rådgive, når sognekirkerne vil spille musik og synge salmer sammen med babyer, førskolebørn og konfirmander for eksempel ved specielle gudstjenester. Anne-Mette Riis har i en årrække undervist i musik for de alleryngste på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, så hun kan sagtens se lignelsen i søndagens tekst som en glad beskrivelse af det, hun oplever flere og flere steder rundt om i landets kirker, at unge forældre i stigende grad tager deres babyer på armen for at synge salmer sammen med dem i kirken.

– Det, vi oplever fra familiernes side, er en søgen mod det åndelige og mod et nærvær, som er en form for afløser for interessen for den materielle verden. For mig at se er det en form for dåbsoplæring, en måde at fortælle om, hvad kirken og kristendommen står for. Jeg er helt sikker på, at vi sår et frø, som vokser sig stort og giver mennesker mulighed for et tilhørsforhold til kirken og den kristne tro og ikke mindst til den danske salmeskat, siger Anne-Mette Riis.

Ligeså vigtigt det spirende møde med kirken er, ligeså vigtigt er det, at barn og forældre sammen oplever det, som er kernen eller frøet i tilværelsen.

– Gennem salmesangen får barn og forældre et fælles tilhørsforhold og et musikalsk fællesskab, som de kan tage med tilbage til hjemmet. Men der sker også et møde på et andet plan end det musikalske. Børnene forstår det hele, både musik og ord, med kroppen og med hjertet. De er så fantastisk glade, når vi går ind i kirkerummet, siger Anne-Mette Riis.

Hun oplever, at kirken bliver et sted, hvor de små børn føler sig hjemme. Det bliver ikke kun et fremmed sted, hvor man måske kun kommer en gang imellem om søndagen.

– Kombinationen af salmemusikken, de store ord og kirkerummet er en oplevelse, som ikke findes magen til andre steder i samfundet. Mange forældre lærer, at her er et sted med ritualer for glæden og sorgen. Men også inden i barnet bliver der et sted, som det kan vende tilbage til på et andet plan. Barnet glemmer aldrig oplevelsen i kirken, siger Anne-Mette Riis.

For Anne-Mette Riis er babysalmesangen ikke bare en overfladisk aktivitet. Tværtimod kan vi måske ikke komme dybere rent trosmæssigt og rent menneskeligt.

– Vi er inde ved kernen af, hvad der er både nødvendigt og sundt i forhold til at vokse op og blive et tillidsfuldt menneske, siger Anne-Mette Riis.

Anne-Mette Riis er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium og underviser i dag som lektor i elementær musikopdragelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Især de yngste børns musikundervisning har haft hendes store opmærksomhed, og hun har skrevet flere bøger om emnet og underviser i babysalmesang i Frederiksberg Kirke. Hun er præstedatter og har hele livet været kirkesanger. Musikkens betydning for de yngste er et ret nyt fænomen i den pædagogiske verden, selvom den teoretiske forskning går længere tilbage.

– For lidt over 10 år siden blev aldersgruppen 0-3 år inddraget i uddannelsen af de musikpædagogiske kandidater på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Børns genkendelsesglæde i det musikalske samvær var åbenlys. Og for forældrene er musikken en fantastisk stærk kilde til samvær med barnet. Til trøst og beroligelse, men også til at vende nogle situationer for barnet. Musikken er en gave i barnets første måneder, ligesom det også er fint at synge for det ufødte barn, siger Anne-Mette Riis.

Det, musikpædagogerne opdagede i forbindelse med den første "forskning" omkring babyer og musik, var, at vore dages generationer gerne vil synge for deres børn, men de har ikke så mange sange at synge. Det samme gælder den danske salmeskat.

– Da jeg begyndte at undervise babyer i sang og musik, var det fantastisk. Repertoiret var dengang mest børnesange og folkemelodier, og jeg troede ikke, det kunne blive større. Jeg oplevede, at forældrene kom glædesstrålende og fortalte om betydningen for samværet i hjemmet, også i forhold til de større søskende. Så fandt jeg ud af, at det godt kunne blive større, fordi vi har en utrolig salmeskat at dele ud af til børn og forældre, siger Anne-Mette Riis.

Salmer adskiller sig faktisk fra andre af vores gode gamle danske børnesange ved ikke at være alderbundet, men gælder hele livet.

– Men det forhindrer mig ikke i også at bruge nogle af de gamle ride-ranke-remser, netop fordi der også er en stor værdi i at bevare traditionen med overlevering fra generation til generation. Bedsteforældre og oldeforældre bliver så glade, når de hører, at barnets sange og remser er noget, de også kan genkende fra deres barndom. Der er så mange perspektiver i babysalmesang, at man kan blive helt svimmel af at tænke på det, siger Anne-Mette Riis, som peger på et af dem:

– Kirken har en stor gave i dens tekster og melodier, som ikke er bundet til barndommen, men som er noget, man kan trække næring af hele livet. Noget, man kan vokse på og møde igen senere henne i livet. Når der i en kirke undervises i babysalmesang, så tager forældrene salmerne med hjem og begynder at synge dem sammen med barnet. Der er efterhånden rigtig mange danske børn, som igen har "Fred hviler over land og by" som yndlingsgodnatsang eller måske "I østen stiger solen", siger Anne-Mette Riis.

vincents@kristeligt-dagblad.dk