De drinks, som arrangementets navn lover, er ikke til finde, når man træder ind i Grundtvigs Kirke i København. Det er kirkens sidste Gin & Tonic-natkirke om de 10 bud, men på scenen er der kun vandflasker at spore denne torsdag aften, og publikum sidder klar med afsprittede hænder og god afstand til sidemændene.
Et velkommen fra sognepræst Vibeke Bidstrup får småsnakken til at forstumme, og publikums opmærksomhed er rettet mod en lille sceneopsats, hvor der er sat en miniatureversion af en stue op med et rødt gulvtæppe. Her sidder sognepræsten og balletmester på Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe. Præsten glæder sig over det udsolgte arrangement, der blev aflyst for to måneder siden på grund af ”det der corona”. En computer er sat til at livestreame til interesserede på Facebook.
Emnet er det niende bud: ”Du må ikke begære din næstes hus”. Arrangementet er det sidste i rækken af etiske samtaler ud fra de 10 buds betydning i dag, der i løbet af det seneste år har drejet sig om blandt andet fanatisme, sociale medier og digitale krænkelser. Nikolaj Hübbe er inviteret for at tale om konkurrencementalitet og misundelse i balletten, der ofte forbindes med at putte glasskår og tegnestifter i en konkurrents sko og årelange rivaliseringer.
Nikolaj Hübbe har levet i denne verden næsten hele sit liv, først som danser og siden som balletmester. Han afkræfter til dels fordommene og fremhæver det stærke fællesskab, der også er i balletverdenen.
”I ’Svanesøen’ skal svaneprinsessen dreje 32 gange rundt på tåen. Folk sidder i salen og tæller og glor på det venstre slatne ben,” siger han, mens hans hænder og arme understreger det, der siges.
”Men dem, der ikke fik rollen, sidder ikke og håber på, at hun falder. Der heppes, fordi det er din medsøster og også din forestilling.”
Han tilføjer dog, at konkurrencen godt kan være skadelig på teatret, særligt når misundelsen tager over.
”Jeg tænker på historien om Kain og Abel, hvor det er forfærdeligt at miste sit liv, som Abel gør, men det, som misundelsen gør ved selvet, skaber en skam, som man skal bære resten af livet,” siger han.
Vibeke Bidstrup spørger, om balletdansernes tro på sig selv ikke bryder med den danske kultur, der bunder i janteloven.
”Janteloven skal bare pakke sammen,” siger Nikolaj Hübbe.
”Hvad godt er der kommet af den? Du skal tro! Selvfølgelig skal du det.”
Men da sognepræsten spørger ind til, om balletens mentalitet med stræben efter det ypperste også kan bruges i resten af samfundet, undviger balletmesteren:
”Det har jeg ikke forstand på.”
Fraværet af gin og tonic bliver først italesat, da Vibeke Bidstrup kalder til pause. Ude i kirkens ene side er der sat et bord op med engangskrus med drinks. De hentes efter enkle principper: Stå i kø med afstand, sprit af, snup et krus og sæt dig på din plads.
Efter drinksene er blevet hentet, fortæller Nikolaj Hübbe om, hvornår han selv bliver ramt af konkurrencementaliteten. Det gør han dagligt, når det indberettes, hvor meget de forskellige afdelinger af Det Kongelige Teater har tjent det seneste døgn.
”Hvad har Operaen tjent? Det er jo vanvittigt at gå op i, for alle penge havner i den samme kasse,” siger han og fortsætter:
”Der har corona-krisen været god til at sætte fokus på, at det ikke er så vigtigt, for alt er bare raslet fra hinanden.”
Samtalen afsluttes også med en vanlig reference til corona om at holde afstand, når gæsterne forlader kirken. Det gør de og efterlader flere krus med gin og tonic, der ikke er blevet drukket.