Engang var det en selvfølgelighed for de fleste forældre, at deres nyfødte børn skulle døbes og dermed indlemmes i den danske folkekirke.
Men hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil det inden for en meget overskuelig fremtid kun være hvert andet nyfødte barn i Danmark, som bliver døbt. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som har anvendt en ny metode til at opgøre dåbsprocenten for nulårige.
For hvert år, der går, er der flere og flere forældre, der vælger ikke at døbe deres børn, og hvor der i 2010 var en barnedåbsprocent på 69,2 procent, er tallet et årti senere i 2019 blot 55,6 procent.
Og det er der især to gode grunde til, vurderer Karen Marie Leth-Nissen, der er projektmedarbejder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og i årevis har beskæftiget sig med danskernes forhold til dåb.
Den ene grund til udviklingen er, at der er ændringer i befolkningens sammensætning, der betyder, at der simpelthen er flere småbørn, som har forældre, der ikke er medlem af folkekirken.
Den anden er, at flere forældre fravælger dåben, fordi de synes, at deres børn skal vælge selv senere i livet.
”Og det kan både være forældre, som ikke er medlem, og forældre, som er medlem, der vælger dåben fra,” siger Karen Marie Leth-Nissen.
Med til regnestykket hører også, at coronakrisen har resulteret i et væsentligt fald i antallet af dåb blandt børn født i 2019 og 2020 sammenlignet med årene før. Dog kan krisen af gode grunde ikke tildeles ansvaret for, at dåbsprocenten de sidste 10-15 år har været stabilt nedadgående.
”Corona er kun en mindre del af forklaringen, men den kan forklare lidt,” siger Karen Marie Leth-Nissen.
Det faldende dåbstal bør virkelig være en øjenåbner for folkekirken, mener sognepræst i Kingos Kirke i København Per Damgaard Pedersen. Han stod i sin tid i spidsen for Folkekirkens Dåbsinitativ, en slags idébank for kirker og præster til, hvordan man kan få flere forældre til at få deres børn døbt.
Initiativet blev afviklet i 2018, og den nedadgående udvikling er fortsat siden, bemærker han.
”Man skal jo bare lægge en lineal på den her graf og tegne en streg og se, hvor den ender om 40 år. Så vil man forstå, hvor stort et problem der er tale om,” siger Per Damgaard Pedersen.
Han mener, at der i folkekirken har været en hårdnakket tendens til, at man har set udviklingen i faldet af barnedåb som et udtryk for indvandring.
Inden for de sidste fire-fem år er der dog opstået en form for krisebevidsthed om, at det ikke kun er muslimer, der ikke får deres børn døbt, men også etnisk danske forældre. Det er en smertelig indsigt, og man må se at finde ud af, hvad man kan gøre ved problemet, mener Per Damgaard Pedersen.
”Det er selve forholdet mellem kirke og stat, der er på spil. Folkekirken er jo folkekirke, fordi vi har de fleste medlemmer, og fordi det, dengang da Grundloven blev skrevet, var naturligt at lade sit barn døbe. Men nu bliver folkekirken i højere grad en uselvfølgelig ting. Den er blevet en forening, som man skal have en god grund til at blive medlem af,” siger han.
Især i Københavns Stift, hvor Per Damgaard Pedersen er præst, går det nedad. Her var det i 2019 kun lige lidt mere end hvert tredje barn, der blev barnedøbt, mens det i 2007 var knap hver anden.
”København er bare frontløberen, men det er den samme udvikling, der er på vej i alle stifter. Det kommer bare med nogle års forsinkelse,” siger Per Damgaard Pedersen.
”De her tal skal have den konsekvens, at vi i folkekirken kigger på hinanden og siger, at vi står på en brændende platform. Lige nu er vi meget gode til at lave medlemsservice. Men måske skal der investeres mere i dem, der ikke er medlemmer. Med andre ord: Vi skal lære at stave til mission,” lyder det fra sognepræsten.