Bedemænd: Kirker løber fra deres ansvar ved begravelser

Over de seneste år har adskillige sognekirker taget deres ligkapeller ud af brug og overlader dermed ansvaret for alt praktisk arbejde med kister til bedemanden. Biskop advarer om, at det nærmer sig en uværdig arbejdskamp

Hvis en kiste bliver sat i kirkens ligkapel, er det kirkepersonalets ansvar at få den transporteret over i kirken og op foran alteret til en begravelse eller bisættelse, hvilket ofte kan være en besværlig opgave i gamle, snævre middelalderkirker.
Hvis en kiste bliver sat i kirkens ligkapel, er det kirkepersonalets ansvar at få den transporteret over i kirken og op foran alteret til en begravelse eller bisættelse, hvilket ofte kan være en besværlig opgave i gamle, snævre middelalderkirker. Foto: Anthon Unger/ritzau/arkivfoto

Det var ved at blive en uværdig affære, når kisterne skulle transporteres den stejle vej fra ligkapellet og over i kirken til en begravelse i Ugerløse Kirke i Nordvestsjælland.

Efter at Arbejdstilsynet havde indskærpet, at kirkepersonale ikke må bære kister i forbindelse med begravelser eller bisættelser, var graveren i Ugerløse nødt til at køre kisten på en vogn spændt efter kirkens plæneklippertraktor. Og når den skulle helt ind i kirken, måtte han skubbe den ved hjælp af traktoren, hvis han skulle undgå et manuelt løft.

”Det var ikke en særlig etisk løsning. Valget stod derfor mellem at investere i udstyr til over 300.000 kroner til at køre kisterne eller at lukke kapellet. Da vi ikke havde så mange penge til rådighed, besluttede vi for snart fem år siden i stedet at tage kapellet midlertidigt ud af drift,” siger Niels Weinreich, menighedsrådsmedlem og formand for kirkegårdsudvalget i Ugerløse Kirke.

Men dermed er kirken samtidig løbet fra sit ansvar, lyder det fra brancheorganisationen Danske Bedemænd.

Reglen lyder nemlig, at hvis en kiste bliver sat i kirkens ligkapel, er det kirkepersonalets ansvar at få den transporteret over i kirken og op foran alteret til en begravelse eller bisættelse, hvilket ofte kan være en besværlig opgave i gamle, snævre middelalderkirker.

Hvis der ikke er noget ligkapel, er det de pårørendes og dermed typisk bedemandens ansvar at få kisten på plads i kirken.

”Kirkerne lægger hele problemet over til bedemanden. Så er det, at vi spørger: Hvad er det, der er ved at ske? Vil man helt trække sig fra ansvaret for det praktiske ved en begravelse?”, siger Ole Roed Jakobsen, direktør for Danske Bedemænd.

Han tilføjer, at det er et tiltagende problem over hele landet, at kirker lukker deres ligkapeller.

Der findes ikke en fyldestgørende liste over, hvilke ligkapeller der er lukket. Kristeligt Dagblad kender dog til 15 menighedsråd rundtom i landet, der over de seneste få år har taget deres ligkapel ud af drift af mange forskellige grunde. Men uanset hvad grunden er, så er konsekvensen, at det er bedemanden, der står tilbage med de praktiske udfordringer med at få kisten ind i kirken, siger Ole Roed Jakobsen.

”Reelt siger nogle kirker jo, at hvis bare vi melder fra, så klarer andre det nok for os. Og ja, det gør bedemændene så, men er det samfundsmæssigt i orden?”, siger han.

Kritikken af kirkernes lukninger af ligkapeller kommer efter, at Kristeligt Dagblad tidligere på ugen kunne fortælle, at flere kirker på det seneste har sendt breve til bedemænd om, at de ikke længere skal forvente kirkeansattes hjælp med at få kister på plads i kirken op til en begravelse. Baggrunden er, at Arbejdstilsynets regler siger, at ingen ansatte må løfte på kister. Over de seneste fem år har Arbejdstilsynet givet 133 påbud til religiøse institutioner for ”løft, træk og skub”, hvilket typisk er i forbindelse med kister.

Problemet er bare, at Arbejdstilsynets regler også gælder bedemænd, og ingen af parterne derved har lov til at bære kisterne.

Niels Weinreich fra Ugerløse Kirke køber dog ikke argumentet, at kirken trækker sig fra ansvaret ved at lukke ligkapellet.

”Præmissen er forkert. Det giver ikke mening at sige, at vi skubber et problem fra os, som vi ikke har. Det praktiske omkring en begravelse hviler i sidste ende på de pårørende, som typisk får en bedemand til at stå for det,” siger han.

Også hos Landsforeningen af Menighedsråd mener man, at bedemændene må stå ved deres del af ansvaret for kistehåndteringen. Her siger næstformand Inge Kjær Andersen, at det må være op til de enkelte menighedsråd at beslutte, om de vil lukke et ligkapel eller bevare det.

”Men hvis der ikke er et ligkapel, er det bedemændenes ansvar at få kisten på plads i kirken. Og så må det være dem, der investerer i tekniske hjælpemidler, hvis kirkens hjælpemidler ikke kan anvendes. Jeg synes, det er rimeligt at sige, at de som private leverandører også lever op til deres ansvar og leverer den ydelse, de tager sig betalt for,” siger hun og tilføjer, at menighedsråd på samme måde må tage ansvaret for de nødvendige hjælpemidler, hvis de vælger at beholde ligkapellerne.

Men det nytter ikke, at bedemænd og kirkeansatte borer sig ned i hver deres interessebobler, siger biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

”Vi har en grundfæstet tradition herhjemme for, at afdøde behandles med respekt og værdighed hele vejen, indtil jorden er klappet til om kisten eller urnen. Og jeg må desværre sige, at det langtfra er særlig værdigt, hvis der går arbejdskamp i det, når kisten skal bæres det sidste stykke ind i kirken,” siger han.

Han opfordrer til, at alle parter igen får øjnene op for, at det er et fælles samfundsansvar at få afdøde godt herfra.

”Derfor er det afgørende, at vi får gang i en dialog både i de enkelte kirker og på overordnet plan, så vi sikrer, at den her dumme situation ikke bliver mere uværdig, end den allerede er,” siger han.

På torsdag i næste uge mødes Danske Bedemænd og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd sammen med Arbejdstilsynet for at forsøge at finde en løsning på udfordringerne med kisteløft.