Skal den afdøde begraves i kiste? Skal der være urnenedsættelse? Hvor kirkelig skal afskeden være? Det er ofte bedemændene, der står med disse vigtige spørgsmål, når der skal arrangeres en begravelse. Og de har et vigtigt ansvar over for de efterladte i den proces.
Men bedemændene løber af og til ind i et problem. Kirkeministeriets tolkning af GDPR-reglerne, eller persondatalovgivningen, gør, at de ikke må få at vide, om afdøde var medlem af folkekirken, på det lokale kirkekontor. I hvert fald ikke på nogen enkel måde. For det foregår på den måde, at bedemanden kontakter kordegnen, der ikke må sige noget om afdødes kirkemedlemskab. Men kordegnen kan så henvende sig til præsten, som har lov at sige det til den efterladte familie. Og denne må så give oplysningen videre til bedemanden.
Det gør planlægningen svær, for det skal inden for otte dage besluttes, om den afdøde skal begraves ved en kirkelig højtidelighed. Det siger direktør i Branchefore-ningen Danske Bedemænd Ole Roed Jakobsen:
”I og med at man har tolket GDPR-reglerne sådan, at man ikke må oplyse bedemanden om, hvorvidt afdøde er medlem af folkekirken, kan man som bedemand sidde med de pårørende og planlægge højtideligheden, hvorefter det viser sig, at afdøde ikke var medlem af folkekirken. Så skal man til at lave det hele om, og det kan give nogle tidsmæssige udfordringer og være frustrerende for de pårørende,” siger han.
I oktober sidste år meldte Kirkeministeriet ud, at bedemænd ikke længere måtte få oplyst, om afdøde var medlem af folkekirken i overensstemmelse med GDPR-reglerne om personfølsomme oplysninger. Siden har Brancheforeningen Danske Bedemænd i samarbejde med biskopper og Kirkeministeriet prøvet at finde en løsning.
”Vi er i en konstruktiv dialog med Kirkeministeriet og biskopperne, for alle kan godt se, at dette her ikke er hensigtsmæssigt. Så vi har en tiltro til, at de endnu engang får kigget på persondatalovgivningen og finder en løsning. Godt nok er religiøsitet beskyttet som personlige oplysninger, men i denne henseende er det væsentligt at finde ud af, hvad der skal ske med afdøde,” siger Ole Roed Jakobsen.
En løsning kunne være en digital samtykkeerklæring, hvor pårørende skriver under på, at bedemanden gerne må få oplyst, hvorvidt afdøde var medlem af folkekirken, fortæller biskop over Ribe Stift Elof Westergaard. Han er gået ind i sagen, da det ikke kun er GDPR-reglerne, som er en udfordring for bedemændene. Det er også kirkekontorernes smidighed.
Hvis bedemanden for eksempel planlægger en begravelse i samarbejde med de pårørende en lørdag, søndag eller uden for normal arbejdstid, må de vente på besked fra præsten, der i nogle tilfælde har fri om mandagen. Det kan give lang ventetid i en svær fase for de efterladte, som altså ikke altid ved, om afdøde var medlem af folkekirken.
Men kirken skal være tilgængelig, også selvom præsten ikke er på arbejde, mener Elof Westergaard.
”Det er vigtigt for mig og mine bispekolleger, at vi som folkekirke tager det ansvar alvorligt, vi har som begravelsesmyndighed i folkekirken. Det betyder, at vi selvfølgelig skal sørge for, at der er mulighed for at få videregivet den oplysning, om afdøde var medlem af folkekirken,” siger Elof Westergaard, der har drøftet emnet med sine bispekolleger på et nyligt bispemøde.
Ribe-biskoppen understreger, at præster selvfølgelig fremover også skal have fridage, men han ser gerne, at arbejdet tilrettelægges således, at det er muligt for bedemændene at få de fornødne oplysninger fra kirkekontoret.
”Det er vigtigt i vores tid, som er mere individualiseret, at vi som kirke er mere opmærksomme på folks behov og står til rådighed,” siger han.