Ny kortlægning af bederum på danske uddannelsessteder sætter debat om religionens plads i det offentlige rum i et nyt lys.
Til efteråret skal Folketinget tage stilling til et nyt beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om forbud mod bederum, efter der har været heftig debat om muslimsk bøn og social kontrol på offentlige uddannelsesinstitutioner tidligere på året. Men i virkeligheden fylder de religiøse rum ikke meget i elevernes hverdag.
Det fremgår af en undersøgelse, som Undervisningsministeriet har foretaget. Ministeriet har spurgt 1774 folkeskoler, erhvervsskoler, gymnasier, hf-uddannelser og voksenuddannelsescentre. Af de 1261 institutioner, der har ønsket at deltage, har kun 27 institutioner svaret ja til, at de har bederum eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for religionspraksis. Det svarer til to procent af de skoler, der har svaret. 15 af disse 27 institutioner har svaret uddybende, og her fremgår det, at det særligt er kristne elever og foreninger, som benytter lokalerne.
Derudover er der på 10 ud af 37 videregående uddannelsesinstitutioner rum, der kan bruges som bede- eller stillerum. Kun et enkelt af disse er primært tiltænkt til religiøs udøvelse.
Resultatet er interessant i forhold til, hvor meget debatten har fyldt, mener Sune Lægaard, der forsker i religion og politik ved Roskilde Universitet.
”Spørgsmålet om bederum har været endnu et sted, hvor mange har villet markere sig politisk i forhold til integration og minoritetsreligioner. Så i forhold til, hvor meget røre der har været omkring bederum, er det altså en meget lille andel, der rent faktisk tillader religionsudøvelse i denne type rum,” siger Sune Lægaard og tilføjer:
”Det er selvfølgelig politikernes opgave at signalere deres standpunkt og adressere problemer, men her har der tilsyneladende ikke været de udbredte problemer, som man har villet imødegå med en generel lovgivning.”
Hos Dansk Folkeparti undrer gymnasieordfører og forslagsstiller Marie Krarup sig over undersøgelsens resultater.
”Jeg synes, at det lyder mærkeligt, at så stor en andel af dem, der benytter et bederum, er kristne. Det har kristne normalt ikke behov for. Og det er ikke kristne, der er et problem. Forslaget er ikke rettet mod dem,” siger hun.
Derfor vil hun have undersøgt sagen nærmere, før hun beslutter sig for, hvordan partiet stiller sig til beslutningsforslaget, der efter planen skulle behandles i efteråret.
”Jeg ønsker ikke at ramme dem, der holder en juleafslutning, jeg ønsker at lukke de bedesteder, hvor der foregår islamisk bøn og social kontrol. Det er et problem for integration, det er de kristne lokaler ikke. Derfor kan jeg ikke sige meget mere, før jeg er gået dybere ned i rapporten,” siger Marie Krarup.
11 af de 27 bederum er på folkeskoler, otte er på gymnasier eller en hf-uddannelser, fem er placeret på erhvervsskoler, mens de resterende tre er lokaliseret på voksenuddannelsescentre. Hvilke skoler, og hvor i landet de ligger, kan Undervisningsministeriet ikke oplyse.
Tallet er meget lavt, vurderer lektor Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet.
Det kan givetvis forklares med den debat, som bederummene har rejst i udlandet, siger han og henviser til Tyskland og Holland, hvor samme problematik er blevet rejst, efter man har oprettet bederum på grund af ønsker fra blandt andet muslimske minoriteter.
”Men flere af disse bederum er i de senere år blevet nedlagt, da de har været forbundet med konflikter og socialt pres.
Derudover har også universiteter og gymnasier i udlandet lukket bederum med den forklaring, at der er oprettet flere og flere moskéer i nærheden af institutioner, hvor de muslimske studerende har kunnet have deres religiøse praksis. Med det stigende antal moskéer i Danmark kan det også være, at danske muslimer foretrækker moskéen i stedet for uddannelses-institutionen,” siger Brian Arly Jacobsen.
Derudover har den stigende religiøse mangfoldighed og sekulariseringen også betydet, at man i stedet for bederum anlægger meditations- eller stillerum, forklarer han.
”Nogle steder har det så også ført til konflikter. Eksempelvis på det tekniske universitet i Dortmund i Tyskland, hvor lokalet blev lukket igen, fordi det førte til konflikter. Samme debat har der været i Danmark, hvor retræterummet på Københavns Universitet også har givet anledning til debat, fordi nogle mener, at det kan bruges til social kontrol. Og rummene er jo nogle, som uddannelsesinstitutionerne stiller til rådighed. Så hvis det fører til konflikter, undgår uddannelsesinstitutioner hellere at stille lokaler til rådighed for bøn, meditation og lignende,” siger Brian Arly Jacobsen.
Tidligere på sommeren udsendte undervisningsminister Merete Riisager (LA) sammen med uddannelsesminister Søren Pind (V) et såkaldt hyrdebrev til landets skoler og uddannelsesinstitutioner, der adresserede debatten om bederum. Her fremgik det, at regeringen ikke ville lovgive imod bederum, og at religiøst gruppepres ikke tolereres på skolerne.